Kampen mod uretten
Drama. 18/3-1949
110 min. Sort/hvid.

Beskrivelse
Socialismen er ved at tage form i Danmark, til stor fortrydelse for det bedre borgerskab. Ved et tilfælde træffer Peter Sabroe (Mogens Wieth) Thyra Møller (Karin Nellemose). Sabroe er i byen, for at tale ved Socialdemokratiets møde. Thyra og Sabroe forelsker sig i hinanden ved det allerførste møde. Thyra’s far kancelliråd Møller (Albert Luther), billiger ikke datterens omgang med denne socialist. Han har læst, at Sabroe, i Randers, ved et møde, udbragte en skål for Republikken Danmark. Sabroe’s idealisme er stor. Intet middel skyer han for at nå sit mål. Han er en stor og varm fortaler for de underkuede i samfundet, især står børnene hans hjerte nær. Sabroe arbejder som journalist ved avisen Socialdemokraten. Hans redaktør kan ikke lide hans frembrusen, så det meste af, hvad Sabroe skriver, ender i papirkurven. Bl.a. en artikel om soldaterplageren: En Kaptajn, som er en pestilens for rekrutterne, hvilket også koster en soldat livet. Kaptajnen skete der intet. Mødet mellem Sabroe og Thyra’s far, hvor to forskellige meninger tørner sammen, ender med, at Sabroe aftvinges stor respekt fra sin kommende svigerfar. Sabroe skal til København, til møde i Rigsdagen. En henvendelse, fra en kvinde, får ham til at aflyse turen. Igen er det et barn, som har lidt overlast. Han træffer forvalteren (Sigurd Langberg) fra Karensminde, som truer med magtanvendelse, hvis Sabroe ikke forføjer sig. Drengen Søren opholder sig på gården. Han har fået bank, og er faldet over et plovjern, så han har et stort gabende sår på benet. Sabroe tager barnet med sig, da han går. På en opdragelsesanstalt for drenge, som ligger i nærheden, regerer den kristne, tyranniske forstander (Ib Schønberg) med hård hånd. Sabroe har talt med flere af drengene, som har berettet overfor ham, om de uhyggelige forhold, de lever under. Sabroe lover drengene, at han vil gøre alt, hvad der står i hans magt, for at få forstanderen fjernet. Sabroe skaffer sig mange modstandere, også indenfor sit eget parti, og flere borgerlige politikere vil direkte gøre det helvede hedt for ham. Niels (Louis Miehe-Renard), en af drengene, er stukket af fra drengehjemmet, men hans frihed bliver kort. Han bringes tilbage samme dag, som Sabroe har besluttet, at besøge hjemmet. Hansen (Preben Lerdorff Rye), opsynsmand på hjemmet, overtager Niels fra Politiet. Sabroe foreholder forstanderen, hvad han ved om forholdene. Forstanderen gør Sabroe opmærksom på, at det er vanskelige drenge. Det kræver en streng opdragelse, hvis man skal redde dem. Niels bliver afstraffet, og til skræk og advarsel skal alle drengene overvære, at han bliver pryglet, til han falder bevidstløs om, med en sønderflænget ryg. Anna (Lily Broberg), ung pige i huset hos Sabroe, kommer fra et pigehjem. Hun er kleptoman, hun kan ikke styre sin sygdom. Sabroe giver hende en sidste advarsel. Hvis hun ikke holder sig i skindet, bliver hun sendt tilbage, får hun at vide. Sabroe bliver anklaget for barnerov. Han har taget sig af bagermester Eriksen’s lille pige, som er blevet gennembanket. Lægen har undersøgt hende, og meddeler, at hun er misrøgtet. Ved Politiets hjælp får Eriksen udleveret sin datter. Sabroe modtager en stævning for injurier. Med den følger der en stor bøde, eller fængsel i mange måneder. Sabroe har danmarksrekord i bøder for forskellige forseelser. Derfor har en kreds af mennesker landet over lavet en indsamling,så han uforstyrret kan fortsætte sit virke. Ved Bramminge i Vestjylland sker der en stor togkatastrofe, som koster mange menneskeliv, deri blandt Sabroes, og en chokbølge går gennem Danmark. Landet har mistet en fortaler for de små, de underkuede og oversete i samfundet.
 


Medvirkende:
Mogens WiethPeter Sabroe
Karin NellemoseThyra - hans kone
Albert LutherMøller - Kancelliråd - Thyras far
Ellen Margrethe SteinFru. Møller
Vera GebuhrFanny
Paul Holck HofmannRedaktør
Carl HegerNielsen - murersvend
Grethe ThordahlMathilde - hans kone
Pouel KernLars Mortensen
Betty HelsengreenPetra - hans kone
Sigurd LangbergForpagter
Ib SchønbergForstander
Preben Lerdorff RyeHansen - opsynsmand
Louis Miehe-RenardNiels - dreng på drengehjem
Aage FønssBestyrelsesformand
Lily BrobergAnna - tjenestepige
Gunnar LemvighEriksen - bagermester
Tove BangFru. Eriksen
Hans Egede BudtzLæge
Ebba WithThyras søster
Inge KettiThyras søster
Christen MøllerMedredaktør på Socialen
Aage StauboPostbud
Kjeld PetersenFodermester
Victor MontellGårdskarl
Ole ForstingSøren
Edith HermansenMarie, pige hos Sabroe
Olaf NordgreenVred socialdemokrat
Olaf UssingSocialdemokrat
Arnold Ferslev
Troels MunkLorentz på opdragelseshjem
Johannes MarottDreng på opdragelsesanstalt
Kjeld BentzenDreng på opdragelseshjem
Mogens DavidsenLarsen, drikkeven
Elith FossKleinsmed, drikkeven
Gunnar StrømvadDrikkeven
Hermod KnudsenHans Peter
Bente Roger HansenSkræmt barn
Torkil LauritzenBetjent, der læser stævning for Thyra
Bruno Tyron
Bjørn Watt BoolsenRigsdagsmand
Valdemar SkjerningRigsdagsmand
Henry NielsenFolketingsbetjent
Holger BolandPortier
Tavs NeiiendamRedaktør på avis
Ove SprogøeJespersen, journalist
Alfred WilkenRar socialdemokrat
Otto DetlefsenPræst
Ole PeterssonDreng
Ebbe LangbergAvisdreng
Jens DueNielsens søn
Emilie NielsenPige hos Kancelliråden
Conrad EugénJournalist på Socialen
Erno MüllerAnsat på drengehjem
Bent WeidichTilhører til landarbejdermøde
Jens ØsterholmLandarbejder der vil smide Sabroe ud

Kredits:
InstruktionOle Palsbo
ManuskriptLeck Fischer
MusikKai Rosenberg
DekorationerKai Rasch
KostumerInger Bjarne
TonemesterHans Olsson
KlipTove Fenger Palsbo
FotografVerner Jensen
ProduktionsselskabDansk Kulturfilm
ProduktionsselskabNordisk Film A/S
UdlejningNordisk Film A/S
DirigentKai Rosenberg
BogforlægSven Sabroe

Priser:
Bodil til Karin Nellemose for Bedste kvindelige hovedrolle  (1949)
Bodil til Mogens Wieth for Bedste mandlige hovedrolle  (1949)

Filmen har sidst været vist på TV:
12/10-2007 på DK4   klik for at se flere
22/7-2007 på DK4
24/5-2007 på DK4
21/2-2007 på DK4
29/12-2006 på DK4
8/10-2006 på DK4
24/5-2006 på DK4
30/3-2006 på DK4
13/2-2006 på DK4
25/12-2005 på DK4