Inge Ketti
Født: 1-8-1923 i København
Død: 24-10-2012 (89 år) Mindebog
Gravsted: Vestre Kirkegård - Kbh (fællesgrav)

Billede af Inge Ketti Billede af Inge Ketti
Biografi
Inge Ketti, skuespiller, startede som artist og danserinde og kom derefter i årene 1951-54 på tre års elevskole på Folketeatret og Det ny Teater. Hun havde en sensationel debut i 1951 på Alle Scenen i "Adeles dyder". Efter elevskolen blev hun fra 1954 knyttet til Det ny Teater, hvor hun havde roller i "Heksejagt", "Det lille Tehus", "Man kan aldrig vide", "Toreadorvalsen" samt "Jul i Købmandsgaarden". I de to sidstnævnte forestillinger havde hun roller i flere sæsoner. Siden arbejdede hun free-lance, bl.a. med engagementer på Frederiksberg Teater, Allé-Scenen og på diverse turnéer. Hun spillede fortrinsvis lystspil- og karakterroller og med sin charme og udstråling leverede hun solide birollepræstationer. Desuden medvirkede Inge Ketti i cabaret og optrådte 1948, 1952 og 1963 i Cirkusrevyen og 1957 i Tivolirevyen. I 1974 udbød hun sig i annoncer i de store dagblade til salg for sommeren som revyskuespillerinde. Det gav hende presseomtale, men ikke et come-back. Hun havde især i 1950erne og 1960erne en del filmroller, hvor hun ofte spillede stuepige. I filmen "Mord for åbent tæppe" lagde hun stemme til Lise la Cour. Hun medvirkede også i flere hørespil og en del børneudsendelser på tv, ligesom hun indtalte tekster og havde opgaver med eftersynkronisering af spillefilm, tegnefilm, dukke-film og julekalendere. Hun huskes stadig mest - af lidt yngre generationer, som den "Milanesiske Nattergal", Bianca Castafiore, på en serie Tintin- plader og –bånd fra 1970’erne. Inge Ketti var gift med skuespillerkollegaen Jørn Rose.


Har medvirket i følgende 21 film:
Kampen mod uretten (1949)Thyras søster
John og Irene (1949)Stuepige
Familien Schmidt (1951)Lillian - Nielses kæreste
Vores fjerde far (1951)Beate - Bruden
Dorte (1951)Kontordame
Avismanden (1952)Babyens mor
Rekrut 67 Petersen (1952)Alma - stuepige
Sønnen (1953)Søster
Himlen er blå (1954)Pige, som Henning Petersen har gjort gravid
Bruden fra Dragstrup (1955)Stuepige
Færgekroen (1956)Marie - stuepige hos Ravn
Vi som går stjernevejen (1956)Stuepige hos Nanna
Pigen i søgelyset (1959)Britta - kollega til Jonna
Komtessen (1961)Oda - pige hos jordemoder
Landsbylægen (1961)Dagny - Stuepige
Drømmen om det hvide slot (1962)Ragna - stuepige
April (1963)Frk. Børgesen - sygeplejerske
Slottet (1964)Nelly - stuepige
Mord for åbent tæppe (1964)Kvinde der fortæller at Henriksen er morder
Tandlæge på sengekanten (1971)Tantens veninde
Rektor på sengekanten (1972)Rosa, Herberts kone

Har medvirket i følgende 3 TV-serier:
Københavnerliv (1967) 3 4 Frk. Nikolajsen, kontordame
Matador (1978-1982) 1 Kunde i Damernes Magasin
Opfinderkontoret (1982) 3

Har medvirket i følgende 4 revyer:
Cirkusrevyen 1948 1952 1963
Tivoli 1957

Har medvirket i følgende 5 julekalendere:
Historier fra hele verden (1962)
Juleteatret - Kasper og Lisette (1965)
Kender du Decembervej? (1967)Fortæller
Besøg på Decembervej (1968)Stemme
Hos Ingrid og lillebror (1971)

Har lagt stemme til følgende 1 tegnefilm, som er beskrevet i denne database:
Tornerose (1959)Feen Fauna