Kai Rosenberg
Født: 14-4-1898 i København
Død: 13-9-1977
Gravsted: Bispebjerg Kirkegård - Kbh (fællesgrav)

Billede af Kai Rosenberg
Biografi
Kai Rosenberg, kapelmester, cand.phil., der var søn af sangerinden Julie Rosenberg og Vilhelm Rosenberg, lærte musikteori hos faderen og blev derefter som teaterkapelmester tilknyttet Scala Teatret 1926-27, Folketeatret 1927-31, Det Ny Teater 1931-35 og Nørrebros Teater 1935-37 og en periode tillige Dansk Skolescene. Desuden var han en meget benyttet kapelmester og musikarrangør ved forskellige provinsselskaber. Han skrev tekst og musik til eventyrkomedier - og var manden bag en del børnesange, bl.a. "Frøen der pustede sig op". Han blev fra 1938 især kendt for sin rolle i radioen som onkel Kai i de populære børneudsendelser "Ivar, Inger og onkel Kai", hvilket radioprogram varede i årevis. Kai Rosenberg skrev musik til en lang række hørespil skuespil, balletter, film og hørespil samt til fjernsynsfilm i USA, som blev udsendt fra de fleste stationer i USA og Canada. Kai Rosenberg var ofte leveringsdygtig i underholdningsmusik af enhver art, herunder dansemelodier og revyviser bl.a. "Hen til Kommoden". Kai Rosenberg var fast komponist for filminstruktørerne Theodor Christensen og Ole Palsbo. Han komponerede musik til spillefilmene "Blåvand melder storm", "Jens Langkniv", "Det gælder din Frihed" og "Kampen mod Uretten". Fra 1954 var han orkesterdirigent på Kay Abrahamsens operetteturnéer. Kai Rosenberg blev 4. juni 1926 gift på Københavns Rådhus med skuespillerinden Karen Thisted Rosenberg (13-07-1894 - 11-08-1988)

Bøger om Kai Rosenberg:
"Min glade ungdom" af Kai Rosenberg
"Et dejligt forår" af Kai Rosenberg
"Paradiset Nøddebo" af Kai Rosenberg
"Så - nu er det alvor!" af Kai Rosenberg


Har arbejdet med følgende 9 film:
Blaavand melder storm (1938)Musik
Jens Langkniv (1940)Musik
Vi kunde ha' det saa rart (1942)Musik
I gaar og i morgen (1945)Musik
Diskret ophold (1946)Musik
Det gælder din frihed (1946)Musik
Ta' hvad du vil há (1947)Musik
Kampen mod uretten (1949)Dirigent, Musik
Familien Schmidt (1951)Musik

Har arbejdet med følgende 17 revyer:
Optimist revyen (1926)Musik
Smil københavner (1927)Musik
Punktum. Finale. Scala-Revyen (1930)Musik
Frøkenens mand (1930)Musik
Centrum, Helsingør-Revyen (1931)Musik
Sommerrevyen (1931)Musik
Diktator Pedersen (1931)Musik
Hvem er De? (1932)Musik
Skovbakkerevyen (1937)Musik, Kapelmester
Aarhus revyen (1939)Musik
Vi bringer en særmelding - Helsingør-Rev (1945)Musik
Nr. 30 - Helsingør-Revyen (1946)Musik
Det dejlige hjørne - Helsingør-Revyen (1947)Musik
Voila tout - Helsingør-Revyen (1948)Musik
Roser langs kysten - Helsingør-Revyen (1949)Musik
Sommerreyven (1954)Musik
Holstebro-revyen (1987)Musik