Biografi
Mogens Frits Carlo Wieth, skuespiller, var søn af skuespiller ved Det kgl. Teater Carlo Wieth og hustru skuespillerinde Agnes Thorberg-Wieth. Han blev student i 1937 og gennemgik derefter Det Kongelige Teaters Elevskole i årene 1937-1939 og var tilknyttet Det Kongelige Teater 1939-1950 og 1954-1955. I de mellemliggende år 1950-54 var han ansat ved engelske scener. Han debuterede som Ludvig i ”Sankt Hans aften-spil” den 23. november 1939. I 1940 spillede han Grundtvig i Kaj Munks "Egelykke". I februar 1945 måtte Mogens Wieth flygte til Sverige sammen med Ebbe Rode og Bodil Kjer på grund af deres klare anti-nazistiske holdning og nægtelse af medvirken i tyskkontrollerede radioudsendelser. Desuden havde Mogens Wieth været involveret i modstandsgruppedannelser og våbenfremskaffelse. I marts 1945 kom han til England, hvor han som frivillig i The British Army blev trænet som faldskærmsagent med charge af 1. Lieutenant i Royal Buffs, Special Forces Mission to Denmark og skulle have været nedkastet over Danmark. Han demonstrerede sine evner som faldskærmsudspringer ved en opvisning på Eremitagesletten i Dyrehaven en junidag i 1945. I sommeren 1949 optog han sammen med Erik Balling film i Israel. Han boede i perioden 1950-1954 i London, hvor han gav gæstespil på teatre, havde filmengagementer og optrådte i engelsk radio og TV. I december 1954 fik han come-back på Det kgl. Teater som André i "Den blå Pekingeser", men i mangel på udfordrende opgaver var han fra 1955-1959 fast på Det Ny Teater, hvor han spillede Alceste i "Misantropen", Eddie Carbone i "Udsigt til Broen" og generalen i "Toreadorvalsen". Mogens Wieth udviklede sig med tiden til en stor karakterskuespiller og huskes for mange spændende teaterroller som f.eks Alexandre Dumas i ”Kameliadamen”, narren i "Helligtrekongersaften", Orfeus i "Eurydike", Orestes i "Fluerne", Klint i "Genboerne", Hickey i "Ismanden kommer" og Gregers Werle i "Vildanden". I 1960 havde han den store rolle som Professor Higgins i "My fair Lady" på Falkonercentret. I årene fra 1948 til 1958 havde Mogens Wieth gæstespil i Reykjavik, Helsingfors, Oslo og London. Fra 1940 optrådte Wieth også på film og i radio-hørespil og TV-teater. Han havde filmroller både i Finland (Aila, Pohjolan tytär), England (The tales of Hoffmann) og USA (Manden der vidste for meget). I filmen "En herre i kjole og hvidt" sang Mogens Wieth "Pigen med det lyse hår", ligesom han på grammofonplader viste stort talent som visefortolker med "Mandalay", "Den blå anemone", "En sømand har sin enegang" og "Den gamle skærslippers forårssang". I februar 1959 skulle Mogens Wieth have deltaget i fjernsynets quiz-udsendelse "Kvit eller dobbelt" i emnet "tyrefægtning", men meldte fra, da der fra dyrevenner kom en række protester, hvorefter Mogens Wieth mistede lysten til at deltage i den harmløse spøg. I 1962 blev han engageret til at spille rollen som Antonio i Shakespeares "Købmanden i Venedig" på det førende Shakespeare-teater The Old Vic's Theatre i London. Han døde lige før premieren på det hotelværelse i Westminster i London, hvor han boede, mens han havde engagement på den engelske scene. Mogens Wieth var medlem af bestyrelsen i Dansk Skuespiller Forbund. Han blev tildelt Gösta Ekman-prisen 1942, Teaterpokalen 1948, Bodil-Filmprisen 1949 og Poul Reumerts legat 1962. I 1956 blev han Studenternes æreskunstner. Mogens Wieth blev i maj 1954 gift i Spanien med skuespillerinden Lily Weiding, med hvem han fik to døtre, deriblandt Julie, som også er uddannet skuespiller.