Mogens Davidsen
Født: 26-2-1915 i Frederiksberg
Død: 3-9-1956 (41 år)
Gravsted: Mariebjerg Kirkegård - Gentofte

Billede af Mogens Davidsen Billede af Mogens Davidsen
Biografi
Mogens Davidsen, skuespiller, var søn af typograf Kristen David Niels Mathias Davidsen og hustru Karoline Marie Jensen. Han var oprindelig ansat på kontor, men startede som skuespiller og visesanger i 1937. Han debuterede i 1935 i Riddersalen i den satiriske revy "Må vi være her" og kort efter samme sted i "Melodien, der blev væk". Han slog hurtig igennem med sine skuespillerparodier, ligesom han senere gjorde den satiriske vise til sit speciale. Sidst i 1930erne medvirkede han i Aage Stentofts første store revy "Leve de nordiske piger" på Frederiksberg Teater. Under krigen fik han stor succes på Frederiksberg i "Stjernevognen" og i 1950erne var han knyttet bl.a. til Frederiksberg Teater og Allé-Scenen. Mogens Davidsen medvirkede i 8 film fra 1939 til 1956 bl. a. ”Kampen mod uretten”, ”Taxa K 1640 efterlyses” og Den store gavtyv”. Han omkom på tragisk vis. Under indstuderingen af "Den forstenede skov" på Allé-Scenen meddelte han en dag at han ville forlade prøven. Han kørte bort i sin vogn men nåede kun et lille stykke op ad Asgårdsvej før han frontalt kørte ind i et af de store lindetræer på Frederiksberg Allé og var død på stedet. Mogens Davidsen blev den 5. september 1936 gift på Københavns Rådhus med korrespondent Elise Meincke Smith (f. 10-07-1912)


Har medvirket i følgende 8 film:
Genboerne (1939)Lars - kobbersmedesvend
En desertør (1940)Søren Holdt - korporal
Naar man kun er ung (1943)Mik - kunsthandler
Frihed - lighed og Louise (1944)Ole Nissen, kedelpasser
To som elsker hinanden (1944)Mikkelsen - chauffør
Kampen mod uretten (1949)Larsen, drikkeven
Den store gavtyv (1956)Christiansen - bartender
Taxa K-1640 efterlyses (1956)'Flagstangen' - ældre taxachauffør

Har medvirket i følgende 8 revyer:
Apollo Revyen 1940
Dagmar Revyen 1942
Frederiksberg Teater 1946 1948
Fønix Teatret 1939
Nykøbing F. Revyen 1947
Riddersalen 1935 1935