Tove Bang
Født: 18-2-1904 i København
Død: 26-3-1977 (73 år)
Gravsted: Søndermark Kirkegård - Frederiksberg (fællesgrav)

Billede af Tove Bang Billede af Tove Bang
Biografi
Tove Bang, skuespillerinde, var datter af sanglæreren ved Det kgl. Musikkonservatorium Poul Bang. Hun læste hos sceneinstruktøren Poul Nielsen og blev uddannet på Det Kongelige Teaters elevskole 1921-1923 og debuterede september 1923 ved Thorvald Larsens og Egill Rostrups gæstespil på turné i Svendborg som Signe i "En Fallit". I sæsonen 1924-25 blev hun tilknyttet Riddersalen på Frederiksberg sammen med skuespilleren Georg Feder (1891-1946), som hun giftede sig med i 1925. Hun fulgte sin mand på hans færd som leder af Jydsk Skolescene og vakte stor og berettiget opsigt som Trine Rar, Ane Grete i "I Rungsted Kro" og Elisabeth Munk. I 1926-27 spillede hun atter hos Thorvald Larsen og engageredes derpå af ham til Odense Teater, som hun var tilknyttet 1927-28, 1933-34 og 1941-42. Hun var på Folketeatret 1928-31 og Det ny Teater 1931-34. Hun havde derefter hovedsagelig engagement på de københavnske scener, bl.a. på Skolescenen, Riddersalen og Alléscenen, men var også på turné hos Poul Hansen. Hun medvirkede i Det kgl. Teaters turnéforestilling "Faderen" og havde i 1949 en betydningsfuld rolle som moderen i "Glasmenageriet" på Riddersalen. Samme år var hun på Det Ny Teater som Sylvia i Soyas "Frit valg". Hun spillede Mrs Railton-Bell i "Fra bord til bord" på Axel Illums Turné i 1958. I 1960 var hun med i "My Fair Lady" på Falkoner Centret som Lady Boxington og Mrs Hopkins, og på "My Fair Lady"-turnéen i 61 spillede hun Mrs Pierce. I sine senere år fik hun nogle betydningsfulde roller på landsdelsscenerne. Det begyndte i Karen Marie Løwerts på Aalborg Teater, hvor Tove Bang spillede hovedroller som Helen i "En duft af honning" og udfoldede et saftigt vid som (Hello) Dolly i "Kirsten Giftekniv". På Aarhus Teater havde Tove Bang sine sidste opgaver, og hun vil her blive husket for sin præstation i 1973 som titelpersonen i "Agnes". Hun havde tv-roller bl.a. i "Når mørket sænker sig", "Aldrig har så mange", "En tur i byen", "Enestue" og "Skygger af en helt". Hun filmdebuterede i "De bør forelske Dem" og havde mest småroller op gennem 1930'erne og 1940'erne. Hun var gerne skrap i munden og så godt ud, hvilket medførte, at hun ofte spillede fræk pige, som f.eks i "Natekspressen" fra 1942 og hun var letlevende dame i "Hr. Petit" fra 1948. Hun blev 29. august 1943 arresteret som tyskfjendtlig kunstner, men løsladt igen den 1. september, da der ikke længere var noget kvindeafsnit i Horserød. Hun flygtede derefter til Sverige, hvor hun optrådte i de danske forlægninger. Hun vendte tilbage til Danmark 6. maj 1945 som køkkenlotte i Den Danske Brigades 2. kompagni. I en moden alder begyndte Tove Bang en pædagogisk virksomhed og underviste fra 1960 på teatrenes elevskoler og fulgte mange senere talenter op til eksamen. Hun havde bl.a. elever som: Henning Jensen, Laila Andersson og Merete Volstedlund. Hun underviste desuden på universitetet i 1964 og 1965 i dramalæsning. Hun var gift med direktør Georg Carl Ulfborg, men parret blev skilt i 1929. Hun blev den 31. juli 1952 gift på Frederiksberg Rådhus med skuespilleren Jacob Nielsen.


Har medvirket i følgende 22 film:
De bør forelske Dem (1935)2. sekretær hos Steffenson
Under byens tage (1938)Lilly, Henriks kæreste
Den mandlige husassistent (1938)Ragna Michelsen - kontordame hos Erlandsen
En pige med pep (1940)Frk. Nielsen
Jeg har elsket og levet (1940)Pauline Tutein
En mand af betydning (1941)Olga Christensen - hans kone
Tag det som en mand (1941)Alfreds kone
Natekspressen (P. 903) (1942)Else - hans datter
Kriminalassistent Bloch (1943)Berta - serveringsdame
Spurve under taget (1944)Ellen - Mathildes veninde
Jeg elsker en anden (1946)Connies veninde
Kristinus Bergman (1948)Fru Solli
Hr. Petit (1948)Isabella - hendes veninde
Kampen mod uretten (1949)Fru. Eriksen
Unge piger forsvinder i København (1951)Eva - garderobedame i RIXI
Naalen (1951)Fru Larsen
Kriminalsagen Tove Andersen (1953)Thøgersens kone
Mod og mandshjerte (1955)Kamilla - hans kone
Weekend (1962)Garderobedame
Premiere i Helvede (1964)Påklæderske
Utro (1966) 
Tre slags kærlighed (1970)En ældre dame

Har medvirket i følgende 1 TV-serier:
Livsens Ondskab (1972)Blomkålsmarie

Har medvirket i følgende 3 revyer:
Apollo Revyen 1939
Betty Nansen Teatret 1938
Riddersalen 1937

Har medvirket i følgende 2 stumfilm:
Hallo Afrika forude (1929) 
Hr Tell og søn (1930)