Biografi
Erno Carl Müller, skuespiller, havde ingen uddannelse som skuespiller. Han blev opdaget på en barbersalon af Ib Schønberg, der i 1938 manglede en medvirkende. Han debuterede 9. september 1938 på Vennelyst Teater i Århus som Jaques i komedien "Spydkasteren" og var ved Vennelyst Teater fra 1/5-1938 til 1/5-1940. Derefter var han på forskellige turneér samt Skolescenen og i årene 1946-1952, 1953-1960 og 1961-1963 ved Odense Teater, hvor han bl.a. havde rolle i "Fangerne i Altona". Frem til 1979 var han i lange perioder skuespiller ved Aarhus Teater, hvor han i 1960 fik sit kunstneriske gennembrud som Herodes i "En Idealist". I 1979 fik han fast engagement ved Det Kongelige Teater, hvor han medvirkede i en lang række forestillinger. Gennem de mange år ved teatret har han haft utallige roller fx. som magister Petronius i "Den Vægelsindede", officeren i "Fruer på viften", Trigorin i "Mågen", tjener Firs i "Kirsebærhaven", gartneren i "Sorg klæder Elektra", bolværks-matrosen i "Klammeri i Chiozza", Lord Hastings i "Richard III", den gamle far i "Hjertestop" , prins Orlofsky i "Flagermusen", Bill i "En sælgers død", Johannes i "Ordet", Petruchio i "Trold kan tæmmes", Macbeth i "Macbeth", Harpagon i "Den Gerrige", chaufføren i "Andre Steder" på Gråbrødrescenen, stjerneskuespilleren i "Påklæderen" først på Nørrebros Teater og senere på Hvidovre Teater og titelrollen i "John Gabriel Borkman" på Det Danske Teater. På TV havde han bl.a. roller i "Køkkenelevatoren" i 1964 og i "Hvad skal vi lave" i 1967. Han spillede en provinsskuespiller i TV-serien "Charlot og Charlotte" i 1996 og finansmanden L.N. Hvidt i "Bryggeren". Han modtog en række priser, bl.a. Teaterprisen, Odense Teater 1949 og 1962 og Kaj Munks Mindelegat 1961. Erno Müller blev første gang gift den 4. juni 1948 på Københavns Rådhus med balletdanserinden Ellen Bobjærg (f. 06-08-1922) og siden den 8. maj 1954 i den gamle klosterkirke i Odense med skuespillerinden Lise Wolst og endnu senere med pressefotograf Jytte Bjerregaard (02-12-1928 - 21-07-2005)