Alfred Wilken
Født: 16-1-1894 i Århus
Død: 30-11-1982 (88 år)
Gravsted: Søndermark Kirkegård - Frederiksberg

Biografi
Alfred Emil Wilken var søn af skuespiller Charles Wilken og hustru Ingeborg Josepha Martha Betzonich. Han var elev på Det ny Teater 1915-17 og debuterede i oktober 1917 hos Eyvind Kornbeck i Nyborg som styrmand Jan Jonsen i "Det sorte får". I årene 1918-19 var han på Odense Teater, 1919-21 på turné hos Jacob Jacobsen og Peter Kjær, 1921-22 hos Svend Wedel og var tilknyttet Folketeatret 1922-28. Han var i 2 sæsoner 1938-40 på Århus Teater, hvor han bl.a. spillede Schubert i "Jomfruburet". I midten af århundredet var Alfred Wilken knyttet til Folketeatret, hvorfra han huskes som pastor Blicher i "Nøddebo Præstegård". På Folketeatret spillede han deusden bl.a. i "Don Juan" og i "Hadrian VII" 1971. I de senere år medvirkede Alfred Wilken i "Den kaukasiske kridtcirkel" på Det ny Scala. Han var leder af Dansk Skolescene's provinsturneer og dens biograf Amager Bio i årene 1940-1960. Han medvirkede i radioen i hørespil-roller og med oplæsning. Han debuterede på film i 1940 med rollen som baron von Eckerts i "Sørensen og Rasmussen". Hans sidste film var "Venus fra Vestø". Alfred Wilken blev gift den 23. juni 1931 på Frederiksberg Rådhus med skuespillerinden Eli Fahnøe (22-01-1901 - 31-12-1982)


Har medvirket i følgende 14 film:
Sørensen og Rasmussen (1940)Baron von Eckers
Gaa med mig hjem (1941)Lektor
Elly Petersen (1944)Frederiksen - grønthandler
Kampen mod uretten (1949)Rar socialdemokrat
Blændværk (1955)Hotel-portier
Den store gavtyv (1956)Bankkunde
Ingen tid til kærtegn (1957)Konduktør
Krudt og klunker (1958)Postbudet
Verdens rigeste pige (1958)Severinsen
Vagabonderne paa Bakkegaarden (1958)Nielsen - landbetjent
De sjove år (1959)Betjent
Frihedens pris (1960)Beboer der hjælper med at bære såret op
Reptilicus (1961)Kommandør Vanggaard
Venus fra Vestø (1962) 

Har medvirket i følgende 1 stumfilm:
Det sovende Hus (1926)