Verner Jensen
Født: 6-9-1911 i Brønshøj
Død: 12-9-1981
Gravsted: Korsløkke Kirkegård (plænegravsted)
Biografi
Verner Martin Sort Jensen fik sin fotografuddanelse hos Fotoatelier Bråe og blev ansat som fotografassistent hos Nordisk Films Kompagni i 1933 og var med til optagelserne af "Laila", "Champagnegaloppen" og "Jeg har elsket og levet". Senere var Verner Jensen i årene 1933 til 1955 filmfotograf ved selskabet og cheffotograf for Saga Studierne. Han modtog i 1948 Svenske Filmproducenters Studielegat for fotograferingen af "Ditte Menneskebarn". Siden efteråret 1955 og indtil 1966 var han direktør for det kommunale biografteater "Scala-Teatret" i Svendborg og i 1967 fik han tildelt bevilling til en ny biograf i Lyngby. Verner Jensen var ved sin død bosat i Odense.