Valdemar Skjerning
Født: 31-10-1887 i Palleshave, Gæstelev sogn
Død: 19-8-1970 (82 år)
Gravsted: Bispebjerg Kirkegård - Kbh (fællesgrav)

Billede af Valdemar Skjerning
Biografi
Valdemar Skjerning, skuespiller, var elev på Den dramatiske Læreanstalt og debuterede 28. februar 1915 i Holbæk som Hugo Møller i Hjalmar Bergman's "Prøvens dag" på turné med Victor Olsen og Gunnar Helsengreens selskab. Allerede dagen efter sin debut blev han af Albrecht Schmidt hentet til Alexandreteatret i København og straks placeret i karakterfaget. Han var ansat som skuespiller her 1916-17, men fik sine egentlige lære- og udviklingsår på provinsens scener. Valdemar Skjerning var 1917-19 ved Odense Teater, hos Poul Gregaard 1919-21, Albert Helsengreen 1921-22, Thorvald Larsen 1921-24 og Aarhus Teater 1924-27. Han spillede bl.a. roller som Pastor Lønkilde i "Skruen", Kobbersmeden i "Genboerne", vinhandleren i "Professor Klenow" og Jacob i "Indenfor Murene". Sit første københavnske gennembrud fik han i 1927 på Betty Nansen Teatret, hvor han vandt en af sine store sejre som ministeren i "Hopla, vi lever". Siden havde han igen engagement ved Aarhus Teater 1930 til 1935, hvor han bl.a. spillede Borgen i "Ordet" og i årene 1937-39 var han atter i provinsen hos Gerda Christophersen og hos Otto Jacobsen. Derefter tilhørte han hovedsagelig de københavnske scener - Frederiksberg Teater, Riddersalen, Skole-Scenen, Nygade-Teatret, men især Det ny Teater, hvor han var fast tilknyttet i 30 år fra 1935 til 1965 og hvor han skabte en lang række figurer, der spændte fra den dybeste tragedie til den fineste humor. Han spillede politidirektør Tigerbrown i "Laser og pjalter" i Riddersalen, Gregers Werle i "Vildanden" og den skinsyge gemal i "En kone fra landet" på Frederiksberg Teater. På Det ny Teater, hvor han var engageret indtil Peer Gregaard drog til Det Kongelige Teater, havde han glimrende roller som f.eks. kardinal Wolsey i "Cant" og arbejderen Gus i "Mindet om to mandage". Fem år før sin død spillede han sin sidste rolle på Det ny Teater som Bamsefar i "Hakkebakkeskoven". Valdemar Skjerning havde også flere tv-roller f.eks i "Ole Lukøje", "Apollon fra Bellac", "Dr Belhommes pensionat", "Paladsrevolution" og "Heksejagt".


Har medvirket i følgende 24 film:
Snushanerne (1936)Tolder
Inkognito (1937)Højesteretssagfører
Kongen bød (1938) 
Jens Langkniv (1940)Lensmanden
Damen med de lyse handsker (1942) 
En herre i kjole og hvidt (1942)Borgmester der vil vie
Drama paa slottet (1943)Brygmand - assessor
Det kære København (1944)P.G. Ballemose - højesteretssagfører
Elly Petersen (1944)Medpassager
Mens sagføreren sover (1945)Mr. Jorgensen
Den usynlige hær (1945)Politimester
My name is Petersen (1947)Svend Holdrup - professor
Kampen mod uretten (1949)Rigsdagsmand
For frihed og ret (1949)Købmanden
Vejrhanen (1952)Jerrild - Pastor
Rekrut 67 Petersen (1952)Direktør I stormagasinet
Det store løb (1952)Hemme - overretssagfører
Himlen er blå (1954)Ansat i DSB
Karen, Maren og Mette (1954)Sognefoged
Kispus (1956)Chef for mannequinopvisning
Flintesønnerne (1956)Kresten Flint
Helle for Helene (1959)Piper - professor
Landsbylægen (1961)Præst
Tine (1964)Officer der spiller dam

Har medvirket i følgende 3 revyer:
Det ny Teater 1936
Rudkøbing Sommerteater 1919
Silkeborg Sommerteater 1923