Biografi
Preben Lerdorff Rye (Orla Preben Lerdorf Rye Larsen), skuespiller - tog navneforandring 1934 og 1943 til Lerdorf Rye) var søn af grosserer Ernst Olaf Rye Larsen (18-02-1885 - 20-08-1958) og hustru Signe Valborg Olsen (1887-1937). Han kom i lære som boghandler, men ville hellere arbejde i det fri - først som tømrer. Før krigen lærte han om grusgravdrift, men i den strenge vinter 1938-39 lå grusgraven stille. Han kom tilfældigt til Odense Teater, hvor han blev uddannet 1938-1940 og siden også på Det Kongelige Teaters elevskole 1940-1942. Preben Lerdorff Rye debuterede i 1939 på Odense Teater som Willy Hansen i "Afsporet". Under besættelsen var han aktiv i modstandskampen og i 1944 flygtede han til Sverige. Han var derefter skuespiller på Det Kgl. Teater indtil 1961. Desuden havde han roller på Betty Nansen Teatret, Det Danske Teater og Aalborg Teater. Da Allé-Scenen måtte lukke forlod han en overgang teatret og nedsatte sig som landmand i Ganløse. I 1961 forlod han Det Kongelige Teater med henblik på en tilværelse som typehusfabrikant. Han drev sin virksomhed med fabriksfremstilling af elementhuse med eksport for øje fra fabrik i Hvidovre. Byggestoppet i midten af 1960erne bragte ham tilbage til scenen. Fra 1966-68 var han skuespiller ved Odense Teater. I årene 1973-1978 havde han sit eget turneteater - Danmarks Turné Teater, som udelukkende spillede nordisk dramatik. På Det kgl. Teater havde han hovedroller som godsejeren i "En måned på landet", sømanden Michael i "Søskende" og på Det ny Teater i "Ismanden kommer", der blev een af hans sidste roller. Han havde desuden roller som Tesman i "Hedda Gabler", bogtrykker Aslaksen i "De unges Forbund", Bérenger i "Næsehornet" på Allé-Scenen og som tjeneren Clov i "Slutspil". Andre roller havde han i "Larm i Kulissen" på Nørrebros Teater, musicalen "Servitricen" på Gladsaxe Teater og i "Påske". Lerdorff Rye medvirkede i mange roller i radio- og TV-teatret. Han spillede fx. den gamle H.C. Andersen i "Evighedens frø" på TV i 1975. På film blev han landskendt ofte i rollefag som sømand eller skurk. Med sin særlige melankolske stil har han spillet mange pudsige og mærkværdige roller. Bl.a. medvirkede han i "Afsporet", "Vredens dag", "Næste stop Paradis" og "Babettes Gæstebud". Især huskes han for rollen som den sindsyge Johannes med den mærkelige diktion i Dreyers "Ordet" fra 1955. Rollen var et højdepunkt i hans karriere. Preben Lerdorff modtog Bodil-priser for filmen "I gabestokken" og for bedste hovedrolle i filmen "En fremmed banker på". Desuden blev han hædret med Kaj Munk-Prisen i 1975, Jeppe-Prisen i 1984 og Olaf Poulsens Mindelegat i 1986. Han udgav i 1963 den selvbiografiske roman "Olav" Preben Lerdorff Rye blev den 19. december 1952 gift i Skt. Jakobs Kirken i København med Annalise Elmenhoff-Nielsen, født Dalborg (11-05-1921 - 22-05-2003). Efter at være blevet skilt blev parret atter gift den 26. september 1956 på Københavns Rådhus.