Axel Strøbye
Født: 22-2-1928 i Frederiksberg
Død: 12-7-2005 (77 år) Mindebog
Gravsted: Lyngby Parkkirkegård - Kbh

Billede af Axel Strøbye Billede af Axel Strøbye Billede af Axel Strøbye Billede af Axel Strøbye
Biografi
Axel Strøbye, skuespiller, (oprindelig Strøbye Jacobsen - navneændring i 1950) var søn af herreekviperingshandler Axel Ingvard Jacobsen (25-01-1897 - 1972) og hustru Alekcia Vilhelmine Petersen (27-12-1899 - 11-10-1979). En kort overgang var han bladtegner ved Aalborg Amtstidende. Axel Strøbye blev uddannet som arkitekt på Kunstakademiet i København og var ansat ved vandvæsnet. Men ikke så snart afgangseksamen var overstået kom han i 1950 på ind på Det Kongelige Teaters elevskole. Forinden havde han kontaktet Olaf Ussing, der havde anbefalet ham. Efter afgangsprøven i 1952 kneb det lidt med rollerne. I 1953 blev han tilknyttet Ålborg Teater, hvor han debuterede i "Tror du jeg spøger". Siden var han 1954 på Riddersalen, 1955 på Det Ny Scala, turnerede 1956-1960 og havde engagement ved Allé-Scenen 1960-1962. Her fik han i 1960 sit komiske gennembrud som Jean i "Næsehornet" og havde dt følgende år succes som charmør i "Piger på en sky". I 1963 var han på Aveny Teatret, Det Ny Teater 1964-1965, Folketeatret 1966 (hvor han spillede i "Et dukkehjem" med sin daværende kone Lone Hertz som Nora) - og fra 1967 blev han fast ansat på Det Kongelige Teater. I 1992 førte kontroverser med Det Kongelige Teaters øverste ledelse til at han forlod stedet og smækkede med døren. Han vendte for en kort bemærkning tilbage i 1994, hvor han medvirkede i stykket "Kanin Kanin", men turnerede ellers med sit eget og hustruens turnéselskab bl.a. med forestillinger som "Natmad" og "Cocktailtimen". Gennem årene har han medvirket i et utal af teaterforestillinger, revyer og cabareter. Blandt hans mange teaterroller er "Gidslet", "Den politiske kandestøber", "Det lykkelige skibbrud", "Erasmus Montanus", "Genboerne", "Julestuen", "Sparekassen", "Til Damaskus", "Stormen" og "Hello Dolly" og "Kanin, kanin". Axel Strøbye har også været instruktør bl.a. "Sovekammerfarce" på Aveny Teatret, "Avishunden" på Det Ny Teater, Tivoli-revyerne 1975-79 og "Husundersøgelsen" på Det Kongelige Teater. Axel Strøbye har medvirket i mere end 100 spillefilm. Han debuterede i filmen "Nålen" fra 1951, hvor han spillede skurken Ebbe Rodes håndlanger. Indtil han i 1961 fik en større rolle i "Den sidste vinter", dukkede han op i mange små roller, som ikke er krediterede: Marinesoldat, mekaniker, plakatopsætter, sergent, sømand osv. I 1966 blev han kendt og elsket som den forvirrede og håbløst gammeldags onkel i "Min søsters børn"-serien. I midten af 1970'erne sås han som plattenslageren Sjas Gyldenkål i "Familien Gyldenkål". Sidst - men ikke mindst - har vi moret os over hans fremstilling af den dominerende og fandenivoldske landsretssagfører Viggo Skjold Hansen i TV-serien Matador i årene 1978-1981. Han var også i Olsen-Banden filmene den stressede kriminalassistent Jensen. Axel Strøbye blev den 10. juli 1953 gift på Københavns Rådhus med skuespillerinden Kirsten Jessen. I årene 1962-1975 levede han sammen med skuespillerinden Lone Hertz, med hvem han fik sønnen Tomas (20-02-1966 - 10-02-2024) og datteren Micaëla (født 1968). Axel Strøbye giftede sig den 10. juli 1978 med skuespillerinden Hanne Borchsenius. Han modtog Filmfondens legat 1965, Saga Films Æretskunstner 1969, Clara Pontoppidans Fødselsdagslegat 1972, Biografdirektørforeningens "Den Gyldne Spore" 1972, Olaf Poulsens Mindelegat 1983, Ole Haslunds Kunstnerlegat 1984, Holger Gabrielsens Æreslegat 1988 og Olaf Ussings Legat 1994.


Har medvirket i følgende 89 film:
Naalen (1951)Indbrudstyv
Fløjtespilleren (1953)Musiker - klarinet
Det gælder livet (1953)Mekaniker
Jan går til filmen (1954)Regissør
Karen, Maren og Mette (1954)Krogæst
I kongens klær (1954)Thorvald Rønne - sergent
Far til fire i sneen (1954)Portier
Vores lille by (1954)Beboer som viser chauffør vej
Det er så yndigt at følges ad (1954) 
Kristiane af Marstal (1956)Svendsen - sømand
Ung leg (1956)Garderobemand
Ingen tid til kærtegn (1957)DSB-ansat
Styrmand Karlsen (1958)Sømand
Pigen og vandpytten (1958)Journalist
Poeten og Lillemor (1959)Landmåleren
Tro, håb og Trolddom (1960)Vred mand
Den sidste vinter (1960)Erik Sørensen - Johns bror - modstandsmand
Den grønne elevator (1961)Hother Holk - direktør for modehus
Duellen (1962)Basse
Han, hun, Dirch og Dario (1962)Henry - Pouls højre hånd
Det tossede Paradis (1962)Hjalmer
Det stod i avisen (1962)En ven af huset
Oskar (1962)Egon Larsen, massør
Pigen og pressefotografen (1963)Aksel Gormsen - advokat
Et døgn uden løgn (1963)Janzen - direktør
Bussen (1963)Lars - Helgas kæreste - grovsmed
Sekstet (1963)Robert, Elaines mand
Syd for Tana River (1963)Derek
Selvmordsskolen (1964)Doktor X
Tine (1964)Sten - forpagter
Premiere i Helvede (1964)Richard - Direktør
Gertrud (1965)Nygren
Flådens friske fyre (1965)Telegrafist
Pigen og millionæren (1965)Max - imprisario for Marlene
Mor bag rattet (1965)Racer Robert - Harlys far
Een pige og 39 sømænd (1965)Barker - Kaptajn
Hold da helt ferie (1965)Søren Justesen
Dyden går amok (1966)Niels Åge Piltøft - højesteretssagfører
Jeg - en elsker (1966)Direktør Ole Schmidt
Nu stiger den (1966)Just
Min søsters børn (1966)Erik Lund - børnepsykolog - forfatter
Tre mand frem for en trold (1967)Max, journalist på Aftenbladet
Min kones ferie (1967)Allan Thorsen - grosserer
Elsk din næste (1967)Kostøl - hotelvært - med øje for det kommercielle
Min søsters børn på bryllupsrejse (1967)Erik Lund - dr. phil
Dyrlægens plejebørn (1968)Don Pedro - cirkusdirektør
Mig og dig (1969)Henning Hansen, jurist
Helle for Lykke (1969)Steffensen - diskotekejer
Ta' lidt solskin (1969)Poul Otto Madsen - gårdsanger
Mazurka på sengekanten (1970)Bosted - rektor
Tjærehandleren (1971)Verner Vestad, distriktslæge
Min søsters børn når de er værst (1971)Erik Lund - profesor - deres onkel
Takt og tone i himmelsengen (1972)Baron Joachim von Hasteen
Rektor på sengekanten (1972)Hr. Bosted - kulturminister
Motorvej på sengekanten (1972)Hr. Boserup - hendes mand
Fætrene på Torndal (1973)Frands - deres fætter
Olsen-banden går amok (1973)Jensen - Kriminalassistent
Mafiaen - det er osse mig (1974)Olfert - gangster og smugler
Olsen-bandens sidste bedrifter (1974)Jensen - kriminalassistent
Olsen-banden på sporet (1975)Jensen - Kriminalassistent
Familien Gyldenkål (1975)Charles Iversen (Gyldenkål)
Brand-Børge rykker ud (1976)Brand-Børge
Kassen stemmer (1976)Direktør Karmann
Spøgelsestoget (1976)Heinz-Otto von Münsterland - hendes chauffør
Olsen-banden ser rødt (1976)Kriminalassistent Jensen
Familien Gyldenkål sprænger banken (1976)Charles Iversen (Gyldenkål)
Pas på ryggen, professor (1977)Oscars fars stemme
Olsen-banden derud a' (1977)Jensen - kriminalassistent
Familien Gyldenkål vinder valget (1977)Charles Iversen (Gyldenkål)
Hærværk (1977)Kryger
Olsen-banden går i krig (1978)Kriminalass. Jensen
Rend mig i traditionerne (1979)Doktor Schmidt
Olsen-banden overgi'r sig aldrig (1979)Jensen - kriminalassistent
Jeppe på bjerget (1981)Ridefogeden
Olsen-bandens flugt over plankeværket (1981)Jensen - Kriminalassistent
Olsen-banden over alle bjerge (1981)Jensen - kriminalassistent
Kidnapning (1982)De Mille
Otto er et næsehorn (1983)Hr. Otto Løwe - Viggos far
De uanstændige (1983)Kontorchef Simonsen, Thomas' far
Rainfox (1984)Kødgrosserer Brander
Den kroniske uskyld (1985)Rektor
Sidste akt (1987)Harry
Babettes gæstebud (1987)Kusken
Kampen om den røde ko (1987)Landsretssagfører
Pelle Erobreren (1987)Kongstrup - godsejer
Camping (1990)Kraftværkschef (Viborg)
Høfeber (1991)Overlæge, Klausen
Frække Frida og de frygtløse spioner (1994)Fridas morfar
Olsen-bandens sidste stik (1998)Jensen - kriminalassistent

Har medvirket i følgende 5 TV-serier:
Huset på Christianshavn (1970-1977) 38 46 83 Avokat for Fru. Clausen
Matador (1978-1982) 7 8 9 10 11 12 13 15 16 19 21 22 23 Viggo Skjold Hansen
Anthonsen (1984) 1 2 4 5 Fredlund, kriminalkommisær
Niels Klims underjordiske rejse (1984) 2 Borgmesteren
Station 13 (1988-1989) 4 5 8 Arnold Simonsen, vicepolitikommissær

Har medvirket i følgende 5 revyer:
Helsingør-Revyen 1954
Studenter foreningen - revyerne 1949 1950
Tivoli 1973 1974

Har medvirket i følgende 2 julekalendere:
Skibet i skilteskoven (1992)Viggo Velva
Den hemmelige tunnel (1997)Mortensens chef

Har lagt stemme til følgende 6 tegnefilm, som er beskrevet i denne database:
Peter Pan (1953)Dreng
Asterix og hans gæve gallere (1967)Kontra Ventum
Jungledyret (1993)
H.C. Andersen og den skæve skygge (1998)Teaterdirektøren
Dinosaurerne (2000)Jar
Prop & Berta (2001)Borgmester

Har medvirket i følgende 1 udenlandske film:
Pigen i gyngen (1988)

Har arbejdet med følgende 3 revyer:
Kvindernes oprør (1975)Instruktion
Tivoli-Revyen (1976)Instruktion
Tivoli-Revyen (1979)Instruktion

Priser, legater m.m:
Ridder af Dannebrog
Legatet fra Ole Haslunds Kunstnerfond (1984)
Olaf Poulsens Mindelegat (1984)

Bøger om Axel Strøbye:
Axel Strøbye - En tragisk komedie af Per Kuskner og Per Kaae