Beskrivelse
Vores lille by er en ganske almindelig samling af huse et tilfældigt sted i Danmark beboet af ganske almindelige mennesker. Ingenting af betydning er sket indenfor de sidste 100 år eller deromkring, byen sover sin Tornerosesøvn med ansigtet vendt mod fjorden og ryggen mod det lave land, da alle tiders uvejr trækker ubemærket hen over dem, såsom tordenbyger og sommerskyer højt, højt oppe. Til denne by ankommer en dag en landstryger som er ret ualmindelig, Laust (Carl Ottosen) kalder han sig han har ikke ligefrem tænkt sig at blive hængende i byen, men er kun tilfældigt drevet denne her vej under sin lange søgen efter et sted og nogle mennesker han kan knytte sin skæbne til. Men allerede den første dag griber byen efter ham, mange pigearme rækker efter ham og vil holde ham fast. Laust er vant til at tage pigerne som de falder på hans vej, og har aldrig ladet sig holde fast ret lang tid af gangen, han er vant til at vandre ud og ind af forskellige menneskers liv og lade tingene ske som de vil i visheden om at han kan gå sin vej når det passer ham. Men en skønne dag går det op for ham at det kan han ikke alligevel. Der er en pige i byen der hedder Anina (Liliane Maes) han kan ikke kommer sig over hvor dejlig hun er og det fører til at han må være hos hende hele tiden helst alle døgnets 24 timer men det er ikke så ligetil i sådan en lille by hvor man holder nøje orden på hinanden. Desuden må han passe det job han har erhvervet som konduktør ved byens lille tog der ganske vist kun kører når det passer personalet og vorherre, men må dog afsted i hvert fald en gang om dagen. Mange fristelser lurer på en togbetjent og Laust lader sig forføre af den kønneste af byens piger, selvfølgelig næst efter Anina, syntes han ganske vist, han er også nær ved at falde som offer for skolelærens (Poul Müller) kone Ditas (Bodil Steen) overvældende opmærksomheder. Laust mener ikke noget ondt med det, sådan er han bare indrettet at pigerne ikke uden videre kan lægge an på ham og vente at slippe godt fra det. Det begriber Anina ikke en pind af hun er forelsket for første gang i sit liv og vil ikke finde sig i noget. Laust er angerfuld men ved ikke hvad han skal stille op desuden er det hele ved at blive lidt indviklet. Uden at vide hvordan, er han kommet til at sætte en lang række begivenheder i gang og han har ikke begreb skabt om hvordan hvordan han skal finde ud af dem. Anina er ulykkelig hendes mor Gudrun (Sigrid Horne-Rasmussen) vil giftes med Laust hendes morbror (?) er gået fra forstanden af kærlighed til en pige(?) der er halvt så gammel som han selv. Skolelæren er jaloux og vil banke Laust, Præsten (Einer Federspiel) kommer til at begrave en bajer og Aninas lillesøster (?) har mødt Jesus på hovedgaden og har fået en 25 øre af ham. Desuden skal der være gymnastikfest i byen, og da nu alle de forskellige personer ramler sammen ved den lejlighed eksploderer det hele i et forrygende slagsmål, byen ikke har set magen til siden vikingetiden. På mirakuløs måde falder de i hinandens arme efterhånden som de bliver slået ud og det meste ender godt, ikke det hele, det ville være for meget forlangt for som Laust har måttet erkende almindelige mennesker er så mærkelige at det er komplet umuligt at gøre det godt for dem alle