Styrmand Karlsen (1958)

Styrmand Karlsen
Lystspil. 30/10-1958
122 min. Farve. DVDVHS

Beskrivelse
Den gamle pensionerede kaptajn Hammer (Johannes Meyer) hyres af skibsreder J.C. Lemborg (Emil Hass Christensen) til at sejle 'Høegh Belle', en af hans skibe, til en ø ved Afrikas kyst, hvor Hammer løb på grund 10 år tidligere. Derfra medbragte han en sten, som viste sig at indeholde uranit. Hammer hyrer Knud Karlsen (Frits Helmuth) som styrmand, Bøgelund (Dirch Passer) som skibskok, og Olsen (Ove Sprogøe) som matros. Lemborg har en uregerlig søn Robert (Ebbe Langberg), som han sender med på turen. Robert har haft et forhold til Karlsens veninde Anne Marie Bøgelund (Ghita Nørby), som har fået følger. Den forkælede Robert får en hård tid ombord og da Karlsen erfarer, at det er ham, der er far til Anne Maries søn, kommer det til et opgør. Hammer finder sin ø 'Pearl Island' og foretræder for øens dronning, Victoria (Clara Østø), han forsøger at købslå om de underlige små sten, som han siger, skal bruges til brevpressere. Den soret politichef (Karl Stegger) byder på et festligt spil billard med Bøglund og Olsen. Styrmand Karlsen forelsker sig i den yndige prinesse Bibiana (Tove Wisborg). Juleaften udbryder der brand ombord på 'Høegh Belle' og her viser Robert, at han er blevet voksen. Vel hjemme i Danmark, dukker Bibiani op og bekendtgør at statsrådet har bestemt, at Knud Karlsen skal være hendes prinsgemal.

Se danske film på Nordisk Film+

Medvirkende:

Johannes Meyer	Kaptajn Hammer
Frits Helmuth	Knud Karlsen - styrmand
Dirch Passer	Valdemar Bøgelund - restauratør
Ove Sprogøe	Ole Olsen - Matros
Ghita Nørby	Anne Marie Bøgelund - Valdemars søster
Ebbe Langberg	Robert Lemborg - skibsrederens søn
Emil Hass Christensen	J.C. Lemborg - skibsreder
Bodil Udsen	Olga - buffistinde I 'Havfruen'
Clara Østø	Victoria - dronning
Helge Kjærulff-Schmidt	Knudsen - prinsgemal
Tove Wisborg	Bibiani - prinsesse
Karl Stegger	Justitsminister
Jeanne Darville	Jeanette - Fransk danserinde
Gabriel Axel	Pierre - Skurk
Knud Hallest	En kaptajn
Else Kornerup	Sekretær for Lemborg
Tudor Nanayakkara	Maharajaen
Shrimati Lilavati	Yndlingshustruen
Lorna Gonsalves	Slavinden
Katy Hellberg	En indfødt pige
Axel Strøbye	Sømand
Mogens Pedersen	Sømand i blå skjorte
Alf Lassen	Sømand i blå trøje
Per Wiking	Sømand
Poul Thomsen	Sømand
Kurt Erik Nielsen
Hugo Herrestrup	Telegrafist
Bent Vejlby	Slagsbror i natklub
Bodil Sangill	Frk Jørgensen hos Lemborg
Margrethe Nielsen	Pige hos Lemborg
Otto Brandenburg	Sømand / Sanger i Four Jacks
Bent Werther	Sømand / Sanger i Four Jacks
John Mogensen	Sømand / Sanger i Four Jacks
Poul Rudi	Sømand / Sanger i Four Jacks
Erik Frederiksen	Musiker i natklub
Lille Peter	Anne Marie og Roberts søn
Jørgen Mogensen	Styrmand
Børge Hemmeshøj Hansen	Sømand
John Hahn-Petersen	Sømand - Gæst i Havfruen

Kredits:

Instruktion	Annelise Reenberg
Manuskript	Annelise Reenberg
Manuskript	John Olsen
Manuskript	Paul Sarauw
Musik	Sven Gyldmark
Musik	Axel Thingsted
Dekorationer	Jørgen Krogh
Dekorationer	Otto Lund
Still fotograf	Charlotte Munk
Kopi	Johan Ankerstjerne A/S
Tonemester	Kjell Bjørlie
Tonemester	Georg Jensen
Produktionsleder	Poul Bang
Drejebog	Annelise Reenberg
Drejebog	John Olsen
Drejebog	Paul Sarauw
Sangtekster	Arvid Müller
Klip	Edith Nisted Nielsen
Fotograf	Ole Lytken
Produktionsselskab	Saga Studio
Instruktion assistent	Bente Haack
Fotograf assistent	Børge Hemmeshøj Hansen
Scenemester	Herbi Gärtner
Udlejning	Teatrenes Films-Kontor A/S
Producent	John Olsen
Regissør	Erik Larsen
Efter skuespil af	Fleming Lynge
Efter skuespil af	Axel Frische
Arkitekt	Kai Rasch

Lokationer:

Helsingør - Sct. Olaigade 45
Helsingør - Sct. Olaigade 55
Kastrup Lufthavn
Kronborg
Odense Havn
Strandgade, Helsingør
Wiibroes Bryggeri

Filmen har sidst været vist på TV:

31/12-2019 på DR 1 klik for at se flere 1/9-2018 på DR K 8/8-2018 på DR K 3/2-2018 på DR K 27/1-2018 på DR 1 18/1-2018 på DR K 31/12-2017 på DR 1 9/11-2014 på DR 1 25/10-2014 på DR 1 24/3-2012 på DR 1 25/2-2012 på DR 1 31/12-2010 på DR 1 25/12-2008 på DR 1 6/12-2008 på DR 1 23/12-2007 på DR 1

Iøvrigt:


Allerede i 1952-53 havde man planer om at filmatiserer Styrmand Karlsens flammer. Poul Reichhardt skulle ha' spillet Styrmand Karlsen, da han i teater udgaven havde kæmpe succes i netop den rolle. Forinden den store filmekspedition til Ghana i sommeren 1958 med teknikere og nogle skuespillere havde direktør Poul Bang, instruktøren Annelise Reenberg og cheffotograf Ole Lytken været i Accra på Guldkysten for dels at filme nogle scenerier og dels forhandle med myndigheder og privatpersoner i Ghana. Aftenbladet kunne den 18. januar 1958 fortælle at et stort filmmateriale herfra var forsvundet. Cirka 800 meter farvefilm, farvefotografier og sort-hvide optagelser var sporløst forsvundet. Inden julen 1957 blev materialet afleveret til hjemtransport fra Fransk Vestafrika og normalt skulle det have været fremme i løbet af et par dage. Et af de store anerkendte luftfartsselskaber skulle have de værdifulde filmruller med til København. De optagelser der var forsvundet var hovedsagelig fra sejladsen med skibet fra det norske "Høeg Belle", som også spillede en vigtig rolle i filmen. Langt det meste af, hvad de optog i Ghana, havde de selv med hjem. I november 1957 rejste direktør Poul Bang, instruktøren Annelise Reenberg og cheffotograf Ole Lytken til Guldkysten for at gøre forstudier til filmen "Styrmand Karlsen". Forud havde man talt om at bruge Hawaii som lokation. Det var Danmarks til dato hidtil dyreste film, som skulle være halvanden gang så lang som en spillefilm af normal længde. Og det var første gang en dansk film skulle optages i et så fremmedartet miljø. Turen gik i bil til Rouen, hvor selskabet gik ombord i det norske rederi Høegh Line's skib "M/S Høegh Belle". Med skibet sejlede filmholdet til den vestafrikanske havneby Dakar og fløj derfra til Lagos på Guldkysten. Herfra gik rejsen så videre ind i staten Ghana. Udover på Guldkysten blev der optaget scener i araberkvarterets gyder i Tanger. I det hjemlige opbyggede man på Saga Studio bl.a. dekoration af havnebeværtningen Havfruen i Helsingør, hvor kaptajn Hammer finder de folk, han skal have med om bord. I juni måned 1958 begyndte man den store filmekspedition sydpå med "M/S Høegh Belle", der spillede en vigtig rolle i filmen, idet en stor del af handlingen udspiller sig om bord. Skibet blev stillet praktisk taget gratis til rådighed for de danske filmfolk, der som kompensation undervejs optog en slags rederi-film med billeder fra de pladser, hvor man gik ind. I rejsen deltog skuespillerne Johannes Meyer, Frits Helmuth, Ebbe Langberg og Tove Wisborg samt fire teknikere. En del af handlingen er henlagt til Helsingør, hvor man optog gadebilleder i Sct. Olaigade og i Strandgade, hvor de gamle huse blev foreviget i farver. Under for-ekspeditionen fandt man flere egnede locations, bl.a. en pragtfuld strandbred med vajende palmer og en portugisisk guvernørbolig, Elmina-fortet, som kunne bruges til paladset på den lysegrønne ø, hvor den danske sydhavsdronning bor. Især var man begejstret for det lokale hjemmeværn, der holdt øvelser på slottet og som var iført bastskørter og rød jakke og som ville se pragtfulde ud på film. Men man kunne ikke lige gå hen og filme dem, men måtte først have tilladelse fra landsbyens borgmester. Han sad på en guldtrone, da han modtog de danske filmfolk i audiens og hans undersåtter kyssede ham på hånden. Der var ikke noget i vejen for at man kunne filme den lille garde, men da filmholdet den næste dag ankom til fortet med apparater - og det udkommanderede kompagni kom marcherende på det aftalte tidspunkt - var alle soldaterne iført ganske almindelige blå uniformer med lange bukser. Det viste sig at være et helt andet kompagni. Dem med bastskørterne var taget ud at fiske og det ville vare længe før de kom tilbage igen. Ekspeditionen havde iøvrigt lidt besvær med at komme ind i Ghana med de 14 kufferter med filmudstyr. Tolderne krævede at der skulle stilles en mindre formue i depositum før udstyret kunne indføres. Det nægtede direktør Bang og bad om at få lovene udleveret. I disse fandt han en bestemmelse om at håndværkere havde lov til at medtage deres værktøj og tolderne bøjede sig langt om længe og betragtede filmholdet som håndværkere. Den 10. juni 1958 optog man i Odense Havn en række afskedsbilleder - før skibet "M/S Høgh Belle" dagen efter begav sig på filmekspeditionen til Guldkysten i Afrika med en række danske filmfolk - skuespillere, fotografer, teknikere og instruktrice. Optagelserne i Odense gjaldt scener fra skibets afgang - og foruden ekspeditionens skuespillere filmede man Emil Hass Christensen, der er med, når skibet lægger fra kaj. Ekspeditionen var beregnet at vare 9 uger - sørejsen varede 23 dage på hver tur og der var afsat to uger til opholdet på Guldkysten. I løbet af de 14 dage skulle man filme landgangen på øen, et optog, der skulle bevæge sig op til dronningens slot, ligesom der skulle laves optagelser af en procession i junglen, hvor filmens prinsesse bæres af indfødte. Desuden skulle man optage de indfødtes sang på bånd. Selskabet måtte love myndighederne at filmen ikke udspilles i Ghana - men på "en lysegrøn ø". På Guldkysten var der ikke grænser for hvor mange lokale hjælpere man kunne få til disposition. Men de danske filmfolk lærte hurtigt at holde lidt igen. De troede nemlig at det var Hollywood der var kommet til landet og forlangte vældige priser. Under opholdet oplevede man mange pudsige situationer. En dag skulle man tage en scene med et slagsmål mellem Frits Helmuth og Ebbe Langberg. Der stod et halvt hundrede negre i alle aldersklasser og fulgte optagelsen, og de gik sådan op i den, at de begyndte at tæve løs på hinanden. I en lagune skulle der indspilles en kærlighedsscene mellem Tove Wisborg og Frits Helmuth. De var blevet roet ud i en kano af nogle negre. Det var godt man ikke havde lyd på optagelsen - for så var den druknet i larm. Inde på bredden stod nemlig 500 indfødte - hele landsbyens befolkning - og hver gang Frits Helmuth gav Tove Wisborg et kys jublede de som vilde. De syntes det så noget så fantastisk sjovt ud. En af de festligste scener i filmen indspillede man oppe i Odumase Krobo - et stykke inde i landet hos Ghana's tredje-største høvding Neire Azzu Mate Kole. Han talte flydende engelsk, men det hele var alligevel meget primitivt. Også her måtte man betale, men nu ikke så meget i penge som i flydende varer. Man havde fået arrangeret et stort optog som alle underhøvdingene deltog i. Selv gjorde den store høvding sit til at kaste en sælsom trolddomsmagt over optrinet. I optoget blev Tove Wisborg som datteren af dronningen på den lysegrønne ø båret i høvdingens guldstol højt over fire mægtige negerkrigeres hoveder. Efter optagelsen erklærede Azzu Mate Kole at Tove Wisborg havde forurenet guldstolen ved at sidde i den. Den skulle bagefter renses. Det kostede ekstra fire flasker whisky og fire flasker genever. Man skiltes dog som fine venner efter at man havde taget et billede af høvdingen med guldkrone på hovedet. Som de første vendte Frits Helmuth og fotograf Ole Lytken hjem med fly. De skulle tage nogle billeder i Cano i Nigeria og fløj derfor først fra Ghana til Cano og derfra hjem over Rom. De øvrige kom pr. skib i to etaper. Johannes Meyer tog først afsted med et skib sammen med en tekniker, der var blevet angrebet af en allergisk sygdom. Da ikke alle filmoptagelser var afsluttede måtte man beholde Tove Wisborg og Ebbe Langberg som senere blev sendt med fly og nåede at indhente skibet et sted oppe på Afrikas kyst. afsted ene ikke nåede at blive afsluttet, da det første skib lettede. Hjemturen blev lidt mere dramatisk end man havde tænkt sig. Direktør Bang, Annelise Reenberg og et medlem af den tekniske stab var blevet tilbage for at få afviklet alt - og betalt de sidste regninger. Derefter startede man med skibet "Høegh Aiglonne" fra Dakar. Men på vejen mod Lissabon fik skibet maskinskade og i 13 timer drev man for vind og strøm. Med tre dages forsinkelse nåede man frem til Lissabon og fik Saga til at skaffe tre flybilletter til resten af turen. Da "Styrmand Karlsen" skulle optages søgte selskabet skibslejlighed til Guldkysten, men ingen af de hjemlige rederier kunne på daværende tidspunkt transportere filmfolkene derned. Derfor henvendte man sig til det norske skibsrederi Leif Høegh, som straks var meget imødekommende. Filmekspeditionen kunne godt komme med et af firmaets skibe og skulle bare betale for kost og logi. Da "Styrmand Karlsen" blev solgt til Norge rejste direktør Poul Bang til Oslo for at vise skibsreder Høegh filmen. Han blev så begejstret for den - at han bad direktør Bang hilse filmekspeditionens medlemmer og sige dem, at de ikke skulle betale noget for rejsen, - de havde været hans gæster. Skibets besætning var på 30 mand, heraf 10 danske. Kaptajnen på skibet var Jarle Johansen, der på turen kom til at debutere som filmskuespiller. Filmholdet bestod af Frits Helmuth, Johannes Meyer, Annelise Reenberg, Poul Bang, Tove Wisborg, Ebbe Langberg, Poul Bang, Annelise Reenberg, Ole Lytken, Georg Jensen og Børge Hemmeshøj Hansen. Sidstnævnte medvirkede også i nogle scener i filmen. Høegh Belles afdeling med kahytter var udover filmpassagererne stopfyldt med deres grej - med alt fra tegnestifter til en robåd, der skulle bruges i en filmoptagelse. Undervejs skulle skibet anløbe Dakar, Conakry, Freetown, Abidjan og Takodari. Alt var beregnet hjemmefra - apparaterne skulle være i stand til at tåle hede og fugtighed og mange var bygget specielt til turen. I november 1958 afholdte Herlovianersamfundet i Grand Café's selskabslokaler på Kongens Nytorv en fællesaften. Efter middagen (gule ærter og æbleskiver) præsenteres "Med styrmand Karlsen i Afrika" - lidt snak af direktør Poul Bang om filmsoptagelse i Afrika og i tilknytning hertil vistes en af Frits Helmuth optaget smalfilm om hvordan Saga Studio's film "Styrmand Karlsen" blev til. Direktør Poul Bang havde i Afrika engageret et par indfødte til at bistå med noget transportarbejde, og man havde aftalt en bestemt pris. En dag bad han dem om at tage et lændeklæde på og stille sig op på stranden for at medvirke som statister i en filmscene. Før afrejsen fra Ghana fik Poul Bang af en af de indfødte forelagt en ekstra-regning, der lød på "acting" 1.200 kr. Poul Bang protesterede: - "Det er mere end hvad en rigtig skuespiller tjener pr. dag i Danmark" oplyste han. "Hvordan kan I tænke på at forlange 1.200 kr. for at stå et øjeblik foran et filmkamera?". "Jo", sagde den indfødte, "Vi har jo læst så meget om de kæmpegager, de betaler i Hollywood, og vi tænkte jo også, at når man rejser helt fra Danmark og herned for at filme, så må det være fordi det her er noget ganske særligt". Argumenterne var sådan set fornuftige nok, men man enedes alligevel om et noget mindre beløb. Ved repremieren i 1972 ville man forkorte filmen en smule således at den kunne nå at spille 2 gange på en aften i biograferne. Derfor fjernede man Dirch Passers “Valdemars vuggevise” samt midterste vers af “Den lysegrønne ø” med Clara Østø og en duet mellem Tove Wisborg og Frits Helmuth Din mund" (som iøvrigt blev et kæmpe Giro 413-hit det år).

Allerede i 1952-53 havde man planer om at filmatiserer Styrmand Karlsens flammer.
Poul Reichhardt skulle ha' spillet Styrmand Karlsen, da han i teater udgaven havde
kæmpe succes i netop den rolle.

Forinden den store filmekspedition til Ghana i sommeren 1958 med teknikere og nogle skuespillere havde direktør Poul Bang, instruktøren Annelise Reenberg og cheffotograf Ole Lytken været i Accra på Guldkysten for dels at filme nogle scenerier og dels forhandle med myndigheder og privatpersoner i Ghana. Aftenbladet kunne den 18. januar 1958 fortælle at et stort filmmateriale herfra var forsvundet. Cirka 800 meter farvefilm, farvefotografier og sort-hvide optagelser var sporløst forsvundet. Inden julen 1957 blev materialet afleveret til hjemtransport fra Fransk Vestafrika og normalt skulle det have været fremme i løbet af et par dage. Et af de store anerkendte luftfartsselskaber skulle have de værdifulde filmruller med til København. De optagelser der var forsvundet var hovedsagelig fra sejladsen med skibet fra det norske "Høeg Belle", som også spillede en vigtig rolle i filmen. Langt det meste af, hvad de optog i Ghana, havde de selv med hjem.

I november 1957 rejste direktør Poul Bang, instruktøren Annelise Reenberg og cheffotograf Ole Lytken til Guldkysten for at gøre forstudier til filmen "Styrmand Karlsen". Forud havde man talt om at bruge Hawaii som lokation. Det var Danmarks til dato hidtil dyreste film, som skulle være halvanden gang så lang som en spillefilm af normal længde. Og det var første gang en dansk film skulle optages i et så fremmedartet miljø. Turen gik i bil til Rouen, hvor selskabet gik ombord i det norske rederi Høegh Line's skib "M/S Høegh Belle". Med skibet sejlede filmholdet til den vestafrikanske havneby Dakar og fløj derfra til Lagos på Guldkysten. Herfra gik rejsen så videre ind i staten Ghana. Udover på Guldkysten blev der optaget scener i araberkvarterets gyder i Tanger. I det hjemlige opbyggede man på Saga Studio bl.a. dekoration af havnebeværtningen Havfruen i Helsingør, hvor kaptajn Hammer finder de folk, han skal have med om bord.

I juni måned 1958 begyndte man den store filmekspedition sydpå med "M/S Høegh Belle", der spillede en vigtig rolle i filmen, idet en stor del af handlingen udspiller sig om bord. Skibet blev stillet praktisk taget gratis til rådighed for de danske filmfolk, der som kompensation undervejs optog en slags rederi-film med billeder fra de pladser, hvor man gik ind. I rejsen deltog skuespillerne Johannes Meyer, Frits Helmuth, Ebbe Langberg og Tove Wisborg samt fire teknikere.

En del af handlingen er henlagt til Helsingør, hvor man optog gadebilleder i Sct. Olaigade og i Strandgade, hvor de gamle huse blev foreviget i farver.

Under for-ekspeditionen fandt man flere egnede locations, bl.a. en pragtfuld strandbred med vajende palmer og en portugisisk guvernørbolig, Elmina-fortet, som kunne bruges til paladset på den lysegrønne ø, hvor den danske sydhavsdronning bor. Især var man begejstret for det lokale hjemmeværn, der holdt øvelser på slottet og som var iført bastskørter og rød jakke og som ville se pragtfulde ud på film. Men man kunne ikke lige gå hen og filme dem, men måtte først have tilladelse fra landsbyens borgmester. Han sad på en guldtrone, da han modtog de danske filmfolk i audiens og hans undersåtter kyssede ham på hånden. Der var ikke noget i vejen for at man kunne filme den lille garde, men da filmholdet den næste dag ankom til fortet med apparater - og det udkommanderede kompagni kom marcherende på det aftalte tidspunkt - var alle soldaterne iført ganske almindelige blå uniformer med lange bukser. Det viste sig at være et helt andet kompagni. Dem med bastskørterne var taget ud at fiske og det ville vare længe før de kom tilbage igen. Ekspeditionen havde iøvrigt lidt besvær med at komme ind i Ghana med de 14 kufferter med filmudstyr. Tolderne krævede at der skulle stilles en mindre formue i depositum før udstyret kunne indføres. Det nægtede direktør Bang og bad om at få lovene udleveret. I disse fandt han en bestemmelse om at håndværkere havde lov til at medtage deres værktøj og tolderne bøjede sig langt om længe og betragtede filmholdet som håndværkere.

Den 10. juni 1958 optog man i Odense Havn en række afskedsbilleder - før skibet "M/S Høgh Belle" dagen efter begav sig på filmekspeditionen til Guldkysten i Afrika med en række danske filmfolk - skuespillere, fotografer, teknikere og instruktrice. Optagelserne i Odense gjaldt scener fra skibets afgang - og foruden ekspeditionens skuespillere filmede man Emil Hass Christensen, der er med, når skibet lægger fra kaj. Ekspeditionen var beregnet at vare 9 uger - sørejsen varede 23 dage på hver tur og der var afsat to uger til opholdet på Guldkysten. I løbet af de 14 dage skulle man filme landgangen på øen, et optog, der skulle bevæge sig op til dronningens slot, ligesom der skulle laves optagelser af en procession i junglen, hvor filmens prinsesse bæres af indfødte. Desuden skulle man optage de indfødtes sang på bånd. Selskabet måtte love myndighederne at filmen ikke udspilles i Ghana - men på "en lysegrøn ø".

På Guldkysten var der ikke grænser for hvor mange lokale hjælpere man kunne få til disposition. Men de danske filmfolk lærte hurtigt at holde lidt igen. De troede nemlig at det var Hollywood der var kommet til landet og forlangte vældige priser. Under opholdet oplevede man mange pudsige situationer. En dag skulle man tage en scene med et slagsmål mellem Frits Helmuth og Ebbe Langberg. Der stod et halvt hundrede negre i alle aldersklasser og fulgte optagelsen, og de gik sådan op i den, at de begyndte at tæve løs på hinanden. I en lagune skulle der indspilles en kærlighedsscene mellem Tove Wisborg og Frits Helmuth. De var blevet roet ud i en kano af nogle negre. Det var godt man ikke havde lyd på optagelsen - for så var den druknet i larm. Inde på bredden stod nemlig 500 indfødte - hele landsbyens befolkning - og hver gang Frits Helmuth gav Tove Wisborg et kys jublede de som vilde. De syntes det så noget så fantastisk sjovt ud.

En af de festligste scener i filmen indspillede man oppe i Odumase Krobo - et stykke inde i landet hos Ghana's tredje-største høvding Neire Azzu Mate Kole. Han talte flydende engelsk, men det hele var alligevel meget primitivt. Også her måtte man betale, men nu ikke så meget i penge som i flydende varer. Man havde fået arrangeret et stort optog som alle underhøvdingene deltog i. Selv gjorde den store høvding sit til at kaste en sælsom trolddomsmagt over optrinet. I optoget blev Tove Wisborg som datteren af dronningen på den lysegrønne ø båret i høvdingens guldstol højt over fire mægtige negerkrigeres hoveder. Efter optagelsen erklærede Azzu Mate Kole at Tove Wisborg havde forurenet guldstolen ved at sidde i den. Den skulle bagefter renses. Det kostede ekstra fire flasker whisky og fire flasker genever. Man skiltes dog som fine venner efter at man havde taget et billede af høvdingen med guldkrone på hovedet.

Som de første vendte Frits Helmuth og fotograf Ole Lytken hjem med fly. De skulle tage nogle billeder i Cano i Nigeria og fløj derfor først fra Ghana til Cano og derfra hjem over Rom. De øvrige kom pr. skib i to etaper. Johannes Meyer tog først afsted med et skib sammen med en tekniker, der var blevet angrebet af en allergisk sygdom. Da ikke alle filmoptagelser var afsluttede måtte man beholde Tove Wisborg og Ebbe Langberg som senere blev sendt med fly og nåede at indhente skibet et sted oppe på Afrikas kyst. afsted ene ikke nåede at blive afsluttet, da det første skib lettede. Hjemturen blev lidt mere dramatisk end man havde tænkt sig. Direktør Bang, Annelise Reenberg og et medlem af den tekniske stab var blevet tilbage for at få afviklet alt - og betalt de sidste regninger. Derefter startede man med skibet "Høegh Aiglonne" fra Dakar. Men på vejen mod Lissabon fik skibet maskinskade og i 13 timer drev man for vind og strøm. Med tre dages forsinkelse nåede man frem til Lissabon og fik Saga til at skaffe tre flybilletter til resten af turen.

Da "Styrmand Karlsen" skulle optages søgte selskabet skibslejlighed til Guldkysten, men ingen af de hjemlige rederier kunne på daværende tidspunkt transportere filmfolkene derned. Derfor henvendte man sig til det norske skibsrederi Leif Høegh, som straks var meget imødekommende. Filmekspeditionen kunne godt komme med et af firmaets skibe og skulle bare betale for kost og logi. Da "Styrmand Karlsen" blev solgt til Norge rejste direktør Poul Bang til Oslo for at vise skibsreder Høegh filmen. Han blev så begejstret for den - at han bad direktør Bang hilse filmekspeditionens medlemmer og sige dem, at de ikke skulle betale noget for rejsen, - de havde været hans gæster.

Skibets besætning var på 30 mand, heraf 10 danske. Kaptajnen på skibet var Jarle Johansen, der på turen kom til at debutere som filmskuespiller. Filmholdet bestod af Frits Helmuth, Johannes Meyer, Annelise Reenberg, Poul Bang, Tove Wisborg, Ebbe Langberg, Poul Bang, Annelise Reenberg, Ole Lytken, Georg Jensen og Børge Hemmeshøj Hansen. Sidstnævnte medvirkede også i nogle scener i filmen. Høegh Belles afdeling med kahytter var udover filmpassagererne stopfyldt med deres grej - med alt fra tegnestifter til en robåd, der skulle bruges i en filmoptagelse. Undervejs skulle skibet anløbe Dakar, Conakry, Freetown, Abidjan og Takodari. Alt var beregnet hjemmefra - apparaterne skulle være i stand til at tåle hede og fugtighed og mange var bygget specielt til turen.

I november 1958 afholdte Herlovianersamfundet i Grand Café's selskabslokaler på Kongens Nytorv en fællesaften. Efter middagen (gule ærter og æbleskiver) præsenteres "Med styrmand Karlsen i Afrika" - lidt snak af direktør Poul Bang om filmsoptagelse i Afrika og i tilknytning hertil vistes en af Frits Helmuth optaget smalfilm om hvordan Saga Studio's film "Styrmand Karlsen" blev til.

Direktør Poul Bang havde i Afrika engageret et par indfødte til at bistå med noget transportarbejde, og man havde aftalt en bestemt pris. En dag bad han dem om at tage et lændeklæde på og stille sig op på stranden for at medvirke som statister i en filmscene. Før afrejsen fra Ghana fik Poul Bang af en af de indfødte forelagt en ekstra-regning, der lød på "acting" 1.200 kr. Poul Bang protesterede: - "Det er mere end hvad en rigtig skuespiller tjener pr. dag i Danmark" oplyste han. "Hvordan kan I tænke på at forlange 1.200 kr. for at stå et øjeblik foran et filmkamera?". "Jo", sagde den indfødte, "Vi har jo læst så meget om de kæmpegager, de betaler i Hollywood, og vi tænkte jo også, at når man rejser helt fra Danmark og herned for at filme, så må det være fordi det her er noget ganske særligt". Argumenterne var sådan set fornuftige nok, men man enedes alligevel om et noget mindre beløb.

Ved repremieren i 1972 ville man forkorte filmen en smule således at den kunne nå at spille 2 gange på en aften i biograferne. Derfor fjernede man Dirch Passers “Valdemars vuggevise” samt midterste vers af “Den lysegrønne ø” med Clara Østø og en duet mellem Tove Wisborg og Frits Helmuth Din mund" (som iøvrigt blev et kæmpe Giro 413-hit det år).

Styrmand KarlsenLystspil. 30/10-1958122 min. Farve. DVDVHS

Styrmand Karlsen
Lystspil. 30/10-1958
122 min. Farve. DVDVHS