Min søsters børn
Familiefilm. 30/9-1966
108 min. Farve. DVDVHS

Beskrivelse
På Århus universitet holder børnepsykolog Erik Lund (Axel Strøbye) den sidste forelæsning om moderne børneopdragelse, før han tager til Københavns universitet, for at forsvare sin doktordisputat. Hans søster Else Berg (Jeanne Darville) er, sammen med sin mand Peter (William Rosenberg), på forretningsrejse i Paris. Hun ringer til Erik og inviterer ham til at bo hos dem, mens de er væk. Det passer godt i hans tidsplan, for så kan han i ro og mag skrive sit forsvar til disputatet. Hushjælpen Margrethe (Solveig Sundborg) tager sig af huset og passer børnene fortæller Else. Da Erik ankommer til deres nye adresse Fredshvilevej 11, har han svært ved at finde huset. Under hans søgen kikker han over en hæk, hvor en ung pige Lisbeth (Birgit Sadolin) ligger halvnøgen og tager solbad. Lisbeths far, landsretssagfører Andersen (Karl Stegger), tror, at han er en lurer og truer med at tilkalde politiet, hvis han ikke forføjer sig hurtigt. Endelig finder han den rigtige adresse. Den første dag kommer hushjælpen til skade og kommer på hospitalet. Nu er gode råd dyre. Erik står pludselig alene med hus, 6 børn og 2 hunde. Han skal hente Pusle (Pusle Helmuth) på vejen. Andersen observerer optrinet og tror han er en lokker og tilkalder politiet, men børnene frelser deres onkel. Stakkels onkel Erik. Alle hans fine teorier om moderne børneopdragelse, kommer på en hård prøve. Han har skrevet en bog hvor de 4 væsentligste punkter er 1: Afbryd aldrig barnet i dets beskæftigelse. 2: Det er altid klogest, at lade barnet få sin vilje. 3: Det er forkasteligt at få barnet til at udføre en handling ved at love det en belønning. 4: Barnets fantasi skal have lov til frit at udfolde sig. Børnene beslutter at finde en pige til deres onkel, selvom det nok bliver vanskeligt. Der er sikkert ingen der vil have ham. Så Jan (Jan Priiskorn Schmidt) og Michael (Michael Rosenberg) tager opstilling ved havelågen. Det lykkes dem at kapre en ung, smuk pige. Det viser sig at være Lisbeth, som er deres nabos datter. Onkel Erik skaber sensation den første dag, han er på indkøb. Ved en fejltagelse tager han den forkerte barnevogn udenfor grøntforretningen. Igen ringer Andersen efter politiet, men Erik bedyder, at det er en misforståelse, også denne gang klarer han frisag. Rikke (Sonja Oppenhagen) skal med vennerne på telttur. Onkel Erik beslutter, at de alle tager på telttur til Rungsted, her møder de Lisbeth. Hun er på tur med børnene fra den børnehave, hun arbejder i. Her kommer det til en ordveksling mellem de to om praktisk- og teoretisk børneopdragelse. Der opstår dog gensidig sympati mellem Erik og Lisbeth. Michael fortæller Onkel Erik, at han er slem til at gå i søvne. En nat sker det, at Erik følger efter Michael, helt op på Andersens tag. Her falder Erik gennem et tagvindue - lige ind i Lisbeths værelse. Andersen hører balladen og ringer til politiet. Denne gang går Erik ikke fri. Han må en tur på politistationen og overnatte i detentionen. Lisbeth klarer skærene for ham, så han kan komme ud. Det er i sidste øjeblik, for samme dag skal han forsvare sin disputats. Han når det ved børnenes og Lisbeths hjælp. I auditoriet modtager han et telegram fra søsteren og svogeren - Hjemrejsen er udsat 14 dage. Det får stakkels onkel Erik til at gå i gulvet.
 


Medvirkende:
Axel StrøbyeErik Lund - børnepsykolog - forfatter
Karl SteggerAndersen - landsretssagfører - Bergs nabo
Thecla BoesenEdel Andersen - hans kone
Birgit SadolinLisbeth Andersen - deres datter - barneplejerske
William RosenbergPeter Berg - forretningsmand
Jeanne DarvilleElse Berg - hans kone
Jan Priiskorn SchmidtJan Berg - deres søn
Michael RosenbergMichael Berg - deres søn
Vibeke HoulbergLotte Berg - deres datter
Pusle HelmuthPusle Berg - deres datter
Lars MadsenBlob - deres søn
Sonja OppenhagenRikke Berg - deres datter
Ole SøltoftPoul - Rikkes ven
Bjørn Puggaard-MüllerBetjent
Hugo HerrestrupBetjent
Solveig SundborgMargrethe - Bergs husholderske
Cleo JensenPedersen - vikar fra 'Lynet'
Jytte AbildstrømTogpassager
Bent VejlbyBent Schmidt - Lisbeths ven
Gunnar LemvighVagthavende på politistationen
Benny JuhlinNotatskrivende på politistationen
Poul ThomsenFængselsbetjent
Elith FossSofus - onkel Eriks fængselskammerat
Knud HallestLarsen - doktor
Edouard MielcheCensor
Emil Hass ChristensenCensor
Ingrid LangballeArrig kvinde
Edith HermansenKunde i grøntforretningen
Katy BødtgerRikkes sangstemme
The Rocking GhostsPigtrådsorkester
Toni BieringEkspedient i grøntforretning
Susanne JagdUng kvinde foran grøntforretning

Kredits:
InstruktionAnnelise Reenberg
ManuskriptAnnelise Reenberg
ManuskriptGitte Palsby
MusikSven Gyldmark
DekorationerOtto Lund
KopiJohan Ankerstjerne A/S
KostumerEdith Sørensen
TonemesterPreben Mortensen
ProduktionslederPoul Bang
SangteksterErik Leth
Make-upBirthe Lyngsøe
KlipMaj Soya Barkung
FotografOle Lytken
BelysningsmesterOve Hansen
ProduktionsselskabSaga Studio
Tone assistentOle Christian Hansen
Tone assistentLars Kolvig
Fotograf assistentJesper Find
RekvisitørWilly Berg Hansen
ScriptJette Bracciotti
ScriptGitte Palsby
ScenemesterHerbi Gärtner
UdlejningTeatrenes Films-Kontor A/S
TilrettelæggelseErik Larsen
ForteksterJannik Hastrup
ForteksterRina Dahlerup
Efter roman afJohn Habberton
MalerJohn Wexøe

Lokationer:
Hartmannsvej 9A og 11, Hellerup
Rådhuspladsen og Københavns Rådhus
Skodsborg Station
Universitets-Annekset i Studiestræde

Filmen har sidst været vist på TV:
12/10-2020 på TV2 Charlie   klik for at se flere
17/9-2020 på TV2 Charlie
30/3-2020 på TV2 Charlie
14/9-2014 på DR 1
23/8-2014 på DR 1
20/3-2008 på DR 1
23/2-2008 på DR 1
5/9-2004 på TV 2
14/8-2004 på TV 2

Iøvrigt:
I Ekstra Bladet 22. maj 1961 kunne man læse følgende:

Min søsters børn er dansk film's og Saga's svar til kritikerne, der ved Bodil-festen efterlyste den rigtige rolle til Dirch Passer. Den populære komiker spiller den store hovedrolle i filmatiseringen af den engelske roman. Man regner med at få premiere anden juledag.

Spændende planer, men der skulle gå 5 år før de blev ført ud i livet, og med Axel Strøbye i hovedrollen som onkel Erik.