Ordet
Drama. 10/1-1955
124 min. Sort/hvid. DVDVHS

Beskrivelse
Morten Borgen, patriarken på “Borgensgården”, tror på den lyse kristendom. Men en tvivl gnaver i hans hjerte. Er slægten forbandet? Hans hustru er død, hans ældste søn, Mikkel, er ikke troende. Den næstældste, Johannes, er sindssyg og tror, han er Jesus... Og nu har den yngste søn, Anders, forelsket sig i Peter Skrædders datter Anne. Det er en katastrofe, for Peter Skrædder står for alt det, Morten Borgen er imod: den mørke og livsfjendtlige, religiøse fanatisme. Endnu en sorg rammer familien, da Mikkels kone Inger dør i barselsseng. Nu kan kun et mirakel redde familien. Og miraklet sker.
 


Medvirkende:
Henrik MalbergMorten Borgen til Borgensgård
Emil Hass ChristensenMikkel, Mortens søn
Preben Lerdorff RyeJohannes, Mortens søn
Cay KristiansenAnders, Mortens søn
Birgitte FederspielInger, Mikkels kone
Ann Elisabeth Groth HansenMaren, Mikkels og Ingers datter
Ejner FederspielPeter Skrædder
Sylvia EckhausenKirstine, Peters kone
Gerda NielsenAnne, Peders og Kirstines datter
Ove RudPræst
Henry SkjærLæge
Hanne AagesenKaren, tjenestepige
Edith ThraneMette Maren
Susanne CarstensenLille Inger, Mikkels og Ingers datter
Valdemar Høgsberg KristensenGårdskarl på Borgensgaard
Kirsten Andreasen

Kredits:
InstruktionCarl Th Dreyer
ManuskriptCarl Th Dreyer
MusikPoul Schierbeck
DekorationerErik Aaes
Musikalsk ledelseEmil Reesen
KostumerN. Sandt Jensen
TonemesterKnud Kristensen
ProduktionslederErik Nielsen
Make-upRoma Jensen
KlipEdith Schlüssel
FotografHenning Bendtsen
BelysningsmesterOve Hansen
ProduktionsselskabA/S Palladium
Tone assistentHenning Møller
Tone assistentKai Gram Larsen
Instruktion assistentKaren Petersen II
Instruktion assistentJesper Gottschalch
Fotograf assistentJohn Carlsen
Fotograf assistentErik Wittrup Willumsen
UdlejningA/S Palladium
ProducentTage Nielsen
Efter skuespil afKaj Munk
SanginstruktionSylvia Schierbeck
DialektrådgiverSvend Poulsen
SceneteknikerLauritz Fuglsang
SceneteknikerBruno Fuglsang
SceneteknikerHelge Bille
SceneteknikerViggo Staal

Lokationer:
Bankgården i Husby Klit
Hee Kirke
Madum Kirke

Priser:
Bodil for Bedste danske film  (1955)
Bodil til Emil Hass Christensen for Bedste mandlige hovedrolle  (1955)

Iøvrigt:
Carl Th. Dreyer var en meget grundig og omhyggelig instruktør. Intet blev overladt til tilfældighederne. Forud for filmatiseringen af Kaj Munks skuespil "Ordet" henvendte Dreyer sig til Udvalget for Folkemaal og anmodede om sagkyndig bistand ved optagelserne. Carl Th. Dreyer ville sikre sig at der blev talt korrekt jysk i filmen. Udvalget udpegede en ung stud. mag. Sven Poulsen til at følge optagelserne og gennemgå samtlige replikker med skuespillerne - lige fra Henrik Malberg til debutanterne.

En del udendørsoptagelser blev foretaget på egnen omkring Vedersø, hvor Kaj Munk var præst. Lokale bønder og fiskere optræder som statister, og rollelisten blander i øvrigt kendte skuespillere og amatører. Det blev en drøj tid, da en stor del af tiden gik med tålmodigt at vente på solen. Ustandselig blev optagelserne afbrudt af vejret. Værst var det med en scene, der skulle optages ved Madum Kirke, hvor skuespilleren Ove Rud skulle gå over vejen forbi en flok gæs og ind igennem kirkegårdslågen. Fire gange blev hele det store filmudstyr kørt ud til Madum Kirke og fire gange sendte man 100 gæs derhen på en lastbil, men hver gang måtte filmfolk og gæs vende hjem efter at have ventet forgæves på solskin i adskillige timer. Så snart apparaterne var stillet op forsvandt solen.

Thimgaard i Thim lagde stald til filmens Borgensgaard, og Hee Kirke med omgivelser blev Borgensgaards sognekirke. Herudover blev de fleste scener på Borgensgaard optaget i og ved Valdemar Høgsberg Kristensens gård i Husby Klit. Hele holdet tog ophold på Hotel Vedersø Klit i de uger optagelserne stod på.

Indspilningsperioden, som var planlagt til at vare 2½ måned, begyndte på den jyske vestkyst, hvor man filmede i perioden 15. juli til 13. august 1954. Møbler og inventar til dekorationerne blev udlånt af de lokale, som også for manges vedkommende var statister i filmen.

Fra egnen medvirkede bl.a. Kaj Munks jagtkammerat, gårdejer Valdemar Høgsberg Kristensen, hans hustru Anne Marie Christensen, Ole Petersen og den kendte jyske skærslipper Schrøder, der boede på alderdomshjemmet i Struer.

"Ordet" fik en meget flot kritikermodtagelse og var den eneste af Dreyers film, der også var en kommerciel succes. På årets Venedig-festival modtog Dreyer den internationale filmverdens længe fortjente hyldest og festivalens store pris, og filmen har siden modtaget mange andre udmærkelser.


(Kilde: Bl.a. Dagbladet Vestkysten den 31/07/1954)

Rollen som den store pige Maren var oprindelig tiltænkt Ibeth Gam Christensen, men hun havde svært ved at tale jysk og i stedet blev det Ann Elisabeth Groth-Hansen, der fik rollen.