Beskrivelse
En fremmed, Kaj (Preben Lerdorff Rye) er flygtning, og eftersøgt. Han flygter gennem det øde landskab en sen regnvejrs aften i August måned i det herrens år 1947. Havet begrænser dog hans vej, så han må vandre langs strandkanten hvor fuglene lader deres skrig og kalden lyde. Da det er ved at blive mørkt søger han efter ly og opdager en tilsyneladende øde og tomt sommerhus, forsigtigt undersøger han omgivelserne for at forvisse sig om hans antagelse er rigtigt Ved hans banken bliver døren åbnet af en ung kvinde Vibeke (Birgitte Federspiel). Han fortæller hende at han er på udkik efter et hus til en sen sommerferie, men han var faret vild og den sidste bus var vist nok kørt. Hun får ondt af ham og lukker ham ind. Hun skal netop til at spise og byder ham at spise med, og da regnen fortsætter får han lov til at overnatte. Hun er lidt urolig for hun bor mutters alene i sommerhuset for hvem er han egentlig. Han på sin side syntes at hun virker bekendt uden dog at kende hendes navn. Næste dag skal han afsted, han tager afsked med hende og går, men han vender tilbage og fortæller hende at han kom forsent til bussen, han føler sig draget imod hende og spørger om han må blive en dag til. Hun er glad for at se ham igen for hun er heller ikke helt upåvirket af ham, men hun afviser ham i begyndelsen hun er forvirret over de følelser som hun troede døde for mange år siden, men under deres samvær begynder en gryende kærlighed at opstå mellem dem. Hun fortæller ham om sin mand som døde under krigen, hun har ikke glemt ham, han vil altid være en del af hende, men nu er den fremmede kommet og han bringer forstyrrelse ind i hendes liv. Den ene dag bliver til flere og det uundgåelige sker, de forelsker sig i hinanden. En solskins morgen på stranden hvor de lige har været i vandet sker fuldbyrdelsen af deres kærlighed. Mens Mågens lader sine hæse skrig lyde og Viben synger højt mod sky, giver hun gispende afløb for sin orgasme. De oplever nu nogle lykkelige dage, men på et tidspunkt titter fortidens ansigt frem. Han opdager at han har været med til at slå hendes mand ihjel, det er en af de ugerninger han er eftersøgt for fra krigens tid. Fortiden, hendes døde mand er ved at stille sig imellem dem. Ikke nok med det, de levende kan heller ikke lade dem i fred. En repræsentant (Victor Montell) kommer tilfældigt på besøg han skal opkræve den halvårlige brandforsikring, hun er tilsyneladende alene som altid, men embedsmanden ser den fremmedes frakke og hat, men han lader dog som ingenting og går. Men Kaj ved at tiden er ved at løbe fra ham, og at det er nu han må se at komme videre. Samme nat mens de elsker hedt og voldsomt opdager hun hvem hendes nye elskede er. Hun opdager et ar på hans overarm sporet efter en tatovering som alle SS Soldater blev udstyret med. Hun finder sin pistol som hun troede var bortkommen, i inderlommen på hans jakke, tankerne hvirvler rundt i hendes hoved hvorfor skulle det netop lige være ham, ham som hun var kommet til at elske så højt, og da hun går ham rigtigt på klingen bekender han at han var den som havde hendes mands død på samvittigheden. Vibeke var ikke i tvivl om hvad hun havde at gøre hendes kærlighed var vendt til had, og under hans forsøg på at flygte skød hun ham.