Beskrivelse
Kriminalassistent Peter Smith (Gunnar Lauring) er, sammen med sin unge charmerende frue Louise (Beatrice Bonnesen), på indkøb i det store fashionable ’’Magasin Heiberg’’, hvor han, efter fruens udtrykkelige ordre, skal købe sig en ny hat. Det morer ham bestemt ikke, men der er ingen pardon. Så indtræffer der en begivenhed, der får ægteparret på andre tanker. Datteren af forretningens indehaver, Inge Heiberg (Signi Grenness), findes besvimet i Magasinets gård. Peter iler til hjælp, fulgt af sin kone. Mens Peter tager sig af den besvimede unge dame, går Louise på sin egen personlige opdagelse. Hun har nemlig, ved siden af Inge Heiberg, fundet den unge kvindes garagedørsnøgle. Hun lister sig uset ind i garagen og her finder hun årsagen til Inges besvimelse - firmaets Juniorchef Svend Heiberg (Per Gundmand) – liggende død på garagegulvet. Det hele er omgivet af megen mystik. Har Svend Heiberg begået selvmord eller er han blevet myrdet? Ved et efterfølgende forhør, der bliver ledet af kriminalkommissær Marstrand (Tavs Niiendam), kommer det for dagen, at juniorchefen den foregående aften har haft et møde på sit kontor. Overfor sin hustru havde han fortalt, at det var et forretningsmøde, men i virkeligheden var det et selskabeligt samvær med en - eller flere damer. Sporene fører Peter Smith og fru Louise til ’’Barok Bar’’, hvor Svend Heiberg, den foregående aften, havde været i selskab med en blond dame, inden han tog til sit kontor. Takket være Louises skarpsindighed finder ægteparret frem til den blonde dame. En Frk. Violet (Inge Lise Grue), der er ansat i en skønhedssalon på Østerbrogade. Peter underkaster den platinblonde skønhed et forhør, som imidlertid ikke gi’r noget resultat. Først da Louise, uden Peters vidende, går ham i bedende og trænger sin medsøster op i en krog, lykkes det hende at få konstateret, at der den aften, hvor juniorchefen døde, havde der været en tredje person til stede i Heibergs kontor. En vis Dansk/Amerikaner ved navn Allan Møller (Mogens Wieth). Desværre har denne Møller forladt København og er rejst videre til Stockholm, men Louise får opsporet, at han har indlogeret sig på ’’Grand Hotel’’. Uden betænkning stikker hun af for at finde ham, efterladende følgende korte besked. ’’Er taget på skovtur i sagens interesse. Vi ses, når vi ses”. Mens Peter fortsætter sit samarbejde med kriminalkommissær Marstrand, virker fru. Louise nu på egen hånd i Mälarstaden. Hun kommer på en fiks og behændig måde i forbindelse med Allan Møller. Han viser sig at være en elegant ung verdensmand, som ikke et eneste øjeblik lægger skjul på, at han finder den chike unge Københavnerinde aldeles fortryllende. Men den eneste tanke Louise har, er at få hr. Møller med tilbage til København, hvor hun regner med, at han vil afsløre sit kendskab til Heibergs dødsfald. Nye oplysninger i sagen fører imidlertid også Peter til Stockholm. Han ankommer da Louise, sammen med Hr. Møller, skal til at rejse til København. På ”Grand Hotel” får Peter at vide, at hvis han skynder sig meget, kan han nå samme tog som Hr. Møller. Den uheldige kriminalassistent jager over hals og hoved til banegården, hvor det virkelig lykkes ham at nå toget i sidste øjeblik. Ægteparret og hr. Møller er nu med samme tog – oven i købet i samme sovevogn. Peter kommer i kontakt med Hr. Møller, der drejer Louise en ’Knap’, som hun ikke vil glemme med det første. Hr. Møller rehabiliterer sig og den virkelige morder afslører sig og kaster et nyt lys over begivenheden. Så sagen Heiberg bliver til alles tilfredshed, at betragte som fuldt opklaret.