Beskrivelse
Som ung mand giftede Martin (Preben Lerdorff Rye) sig med datteren på gården, Ellen (Inge Hvid-Møller), han satte Gammelfar (Jakob Nielsen) fra ledelsen af gården, og rettede med sin energi og arbejdsvilje gårdens økonomi op, så den nu ligger som den største og mest velholdte bedrift på hele egnen. Ingen bryder sig om at tjene hos Martin de nuværende karle Knud (Buster Larsen) og Arne (Aage Winther-Jørgensen) er direkte bange for ham. Hensynsløshed og stædighed er grundelementerne i hans karakter. Han tåler ingen muggen i rækkerne, og ingen bedre viden. Karlene er kort sagt bange for ham, Gammelfar og Ellen har affundet sig med tingenes tilstand. Kun datteren Ulla (Viveka Segerskrog) har ikke underkastet sig Martins vilje, når Faderens urimelighed, bliver uudholdelig, og når gården bliver hende for trang, flygter hun ud i Guds frie natur, her kan drømmene få frit løb, frit løb til et andet liv. ’Livet i Storbyen’. Men hun er ikke ene om at drømme. Den unge Lærervikar Jan Eriksen (Jørgen Reenberg), som hver dag slider stenbroen, er blevet træt af sin gerning som lærer, og længes tilbage til landet, hvor han er født og opvokset. En dag overraskes han af en uskyldig hændelse, en af hans elever har plukket en buket blomster til ham, selvom den kun er plukket ude i Ermelunden og ikke rigtig ude på landet, medvirker den til, at han siger sin stilling op, og realiserer sin drøm. Samtidig ved et ulykkestilfælde kommer Martin alvorligt tilskade, og må holde sengen. Jan bliver fæstet som karl på gården. Under det daglige arbejde med jorden kommer Ulla og Jan hinanden nærmere. Ulla ser i Jan en mulighed for at slippe væk fra gården, men under en samtale med Jan bliver hun klar over, at hun har taget fejl, Jan vil blive hvor han er. Tiden går Martin der trods Lægens gentagne advarsler ikke vil lade sig indlægge på hospitalet bliver dag for dag mere syg og mere indesluttet dog er hans egenrådighed stadig synlig. Det får Ulla at føle den aften det årlige bal finder sted i Forsamlingshuset, han nægter, hende at tage derned. Men Ulla vil til bal. Hun forsøger at overtale Jan til at gå med, men han siger nej tak. Alene går hun ned til Forsamlingshuset, hvor hun bliver modtaget med åbne arme. I vrede og frustration over faderen kaster hun sig ud i dansen. Men pludselig opdager hun, at Jan står i døren. Han fortæller hende, at Martin pludseligt har fået det meget skidt, og Ulla skal skynde sig hjem. Samme nat udbryder der brand i staldlængen. Situationen er ved at blive katastrofal, alle karlene er til fest. Jan forsøger sammen med Gammelfar at få kreaturerne ud af den brændende bygning. Ulla er løbet ind i kalvebåsen for at redde en nyfødt kalv. Pludselig skrider taget sammen, og Ulla er indespærret i den brændende stald. Jan redder dog Ulla i sidste øjeblik. Den nat bliver Ulla og Jan klar over deres følelser. At de elsker hinanden, og at de vil dele fremtiden. Den næste morgen kalder Martin dem alle sammen til sin sygeseng, han har indset, at han har gjort livet til et helvede for dem alle, han afkræver Jan et løfte om at tage hånd om gården og være Ulla en bedre mand end han havde været overfor Ellen. Med Jans løfte dør Martin. Ellen beder Ulla og Jan om at forlade stuen så hun og Gammelfar kan tage afsked med Martin. Sammen hånd i hånd går de to unge forbi den rygende ruinhob, resterne af en stolt staldbygning, og ud på de frodige marker som nu er deres.