Beskrivelse
Forfatterinden Eva Saabye’s (Berthe Qvistgaard) nye Roman kommer ikke til udgivelse, hvad der forbløffer både hendes Forlægger William Nerup (Knud Heglund) og Litteraturkritikeren Dr. Hennings (Ejner Federspiel). Ved en selskabelighed forsøger Nerup at overtale Godsejer Erik Dinesen (Erling Schroeder), som er en god ven af Eva, og samtidig meget forelsket i hende, om at prøve at få hende til at skifte mening, men manuskriptet forbliver i hendes skrivebordsskuffe. Erik kender til Romanens forhistorie, og ved den er Eva smertelig han prøver at overtale hende til at gifte sig med ham, rejse bort og glemme hvad der er sket. En dag tager Eva manuskriptet frem, og begynder at blade i det, efterhånden toner begivenhederne frem, dem som hun selv er en af hovedpersonerne i. Henrik Nielsen (Mogens With) ejer en ensomt beliggende Gårdmandsted. Han lever i et ulykkeligt ægteskab sammen med sin Kone Annie (Inge Hvid-Møller). Han havde truffet hende 3 år tidligere i Storbyen hvor hun var ved at gå i hundene. I håb om at hun kunne blive et helt menneske her ude på landet langt fra Byens mange fristelser havde han giftet sig med hende. Men Annie kunne ikke bare sådan lige sadle om, hun forblev sin natur tro. Det strenge arbejde på gården passede hende ikke, hun blev ligegyldig og sjusket med sine omgivelser og sig selv. Henrik forsøger gang på gang at få hende til at forstå at de må stå sammen for at klarer gårdens drift. Men Annie har kun hån til overs for ham. Hun er efterhånden led og ked af det hele, bedre bliver det ikke da Henrik smider hendes bror Willy (Peer Guldbrandsen) en doven og flabet fyr, på porten. Efter et opgør med Henrik hævner Annie sig på ham ved at skyde hans hund, denne gemenhed bliver dråben der får bægeret til at flyde over. Da Henrik ser sin døde hund bliver han grebet af blind raseri, og i sin ophidsede tilstand tager han sit gevær, og skyder hende. Han graver liget ned i haven, og brænder alle Annies ejendele, men kæbnen indhenter ham i sidste ende. Willy vender tilbage for at tale med Annie, han opdager hvad der er sket, og Henrik har ingen anden udvej end at flygte over hals og hoved. Henrik flakker om i den regntunge skov indtil han segner af træthed foran ’Skyttehuset’ en Jagthytte der ejes af Godsejer Erik Dinesen. Samme aften er Eva Saabye flyttet ind i Jagthytten, som Erik har lånt hende, for hun i fred og ro kan begynde at skrive en ny bog. Hun finder den gennemblødte unge mand, og byder ham indenfor. Hun forstår hurtigt at den unge mand hun har foran sig har det svært med sig selv, og af sympati lader hun ham overnatte på en sofa i stuen. Hun kan ikke få over sit hjerte at sende ham ud i regnen igen. Næste formiddag ser hun hans billede i avisen, og hun bliver klar over at hun har huset en morder, men hun føler så stærk kontakt med ham, at hun ikke et øjeblik tænker på at angive ham. Hun tilbyder ham at han kan blive boende i Jagthytten. Han fortæller hende, hvordan livet er gået ham imod, og hvordan han i desperation blev drevet ud i sin ugerning. Hun gribes stærkt af hans skæbne, og lover ved første lejlighed at hjælpe ham til at flygte ud af landet. Fru Dinesens (Agnes Rehni) selskabsdame Agnethe Lønning (Lisbeth Movin) som er jaloux på Eva, fordi Erik foretrak Eva fremfor hende opdager, at morderen har fundet et tilflugtsted i Skyttehuset. Hun ringer til Politiet, og fortæller dem hendes viden. Henrik forlader Eva trods hendes protester for at begive sig videre på flugt, men en stærk indre magt får ham til at søge tilbage. De to mennesker oplever en kort og intenst lykke, vel vidende den trussel som hænger over hovedet på dem. Henrik er klar over, at hans tilstedeværelse hos Eva kan få skæbnesvanger konsekvenser for hende. Inden dagen gryer lister Henrik væk fra Skyttehuset, mens Eva endnu sover. Denne gang har han Politiet i hælene, og minut for minut sluttes Politiets ring tættere og tættere om ham. Han hører Politihundenes glammen, og da han står ude ved havet, falder det første skud fra en af Politimændenes Pistol. Dette skud rammer ham i armen, han ved at spillet er tabt. Men han vil hellere dø end i fængsel, han svømmer ud fra kysten, udefter og udefter indtil hans sidste kræfter svigter, og havet lukker sig om ham og udsletter ham for bestandigt.