Biografi
Lily Weiding (døbt Lilli Vejding), skuespillerinde, var datter af kontrabassist og musiker ved Det ny Teater Poul Knud Vejding (11-04-1895 - 06-02-1987) og kogerske Ane Marie Gaardsdal (født Christensen) (1895 - 27-04-1984). Fra ganske lille, drømte hun om at blive skuespillerinde. Hun fik plads på et kontor, men teaterlysten var for stor, og hun opsøgte Jon Iversen, som læste med hende. Hun modtog også balletundervisning. I 1941 var hun på hotel Trouville i Hornbæk sammen med sin far, hvor hun traf Arne Weel, som engagerede hende til en turné rundt om i landet. Den 30. januar 1942 debuterede Lily Weiding på Frederiksberg Teater som Emily i "Vor by" - og samme år spillede hun Hedvig i "Vildanden" på samme scene. Allerede dagen efter hendes debut ringede instruktøren Benjamin Christensen til hende og engagerede hende til den kvindelige hovedrolle i filmen "Damen med de lyse handsker". Lily Weiding blev uddannet på Det Kongelige Teaters Elevskole 1943-1945 og debuterede på teatret i 1944 som Solvejg i "Peer Gynt", hvor hun spillede over for Mogens Wieth som hun senere skulle blive gift med. Hun forlod Det Kongelige Teater i 1947 i mangel på roller. Men hun blev igen tilknyttet Det Kongelige Teater i årene 1958 til 1966 og spillede på nationalscenen flere store roller. Desuden havde hun engagementer på en lang række andre teatre. På Riddersalen fik Lily Weiding en stor personlig sejr som den hæmmede præstedatter i "Flyvende sommer" og samme sted ydede hun en stor præstation i "Nøgen", der i 1956 gav hende Teaterpokalen. Desuden havde hun engagementer på Det Ny Teater (fra 1966), på Odense Teater, Husets Teater og ikke mindst på Bristol Teatret og Betty Nansen Teatret, som hendes mand Morten Grunwald var direktør for. Blandt det utal af forestillinger som hun medvirkede i - kan i flæng nævnes: "My Fair Lady", "København", "Hedda Gabler", "Lang dags rejse mod nat", "Morgen og aften", "Som man behager", "Det gode menneske fra Sezuan", "Misantropen og "Aske til aske - støv til støv", som hun i 1999 fik Reumert Prisen for. På film medvirkede Lily Weiding bl.a. som fru Ellerstrøm i "Det forsømte forår". Foruden teater- og filmroller arbejdede hun også med TV-mediet. Hun huskes som Elisa i Leif Panduros "Et godt liv" og som Lillian i "I Adams verden", ligesom hun havde den lille - men bemærkelsesværdige - rolle som Faster Jette i Morten Korchs "Ved stillebækken". Derudover var hun med i tv-serien "Fiskerne" og i julekalenderen "Jul på Slottet", hvor hun havde en af de bærende roller og spillede overfor kongen i skikkelse af ægtefællen Morten Grunwald. I tv-filmen "Livet er en god grund" var hun i samspil med Poul Bundgaard. Hun var Ridder af Dannebrog og modtog tidligt i livet stort set alle de store teaterpriser, der uddeles i Danmark. I 2015 blev hun udnævnt til æresmedlem af Skuespillerforeningen af 1879. Lily Weiding blev den 19. december 1945 gift på Københavns Rådhus med den 16 år ældre skuespiller Sigfred Johansen, som hun mødte i forbindelse med indspilningen af filmen "Oktoberroser". De var gift indtil hans død i 1953. Hun blev derefter i maj 1954 gift i Spanien med skuespilleren Mogens Wieth, med hvem hun fik døtrene journalisten Xenia Wieth og skuespillerinden Julie Wieth. Mogens Wieth døde i 1962 og fra 1965 levede hun sammen med skuespilleren og teaterchefen Morten Grunwald. De blev gift den 22. maj 1980 i New York og blev forældre til casteren Tanja Grunwald.