Instruktion | Annelise Hovmand |
Musik | Erik Fiehn |
Dekorationer | Erik Aaes |
Kopi | Johan Ankerstjerne A/S |
Kostumer | Edith Sørensen |
Kostumer | Niels Holm |
Tonemester | Erik Rasmussen |
Drejebog | Annelise Hovmand |
Make-up | Ruth Mahler |
Make-up | Lene Ravn Henriksen |
Fotograf | Henning Kristiansen |
Fotograf | Aage Wiltrup |
Produktionsselskab | Flamingo |
Instruktion assistent | Kasper Schyberg |
Udlejning | Gloria Film A/S |
Producent | Johan Jacobsen |
Specielle effekter | Svend Bregenborg |
Regissør | Togo Esben |
Dirigent | Hans Peder Aase |
Efter roman af | Carit Etlar |
Borreby |
Frilandsmuseet, Sorgenfri |
Gåsetårnet, Vordingborg |
Jungshoved Kirke |
Rosenborg Slot |
Sankt Peders Kirke, Næstved |
Vordingborg Kirke |
27/7-2006 på TV2 Charlie klik for at se flere
26/12-2005 på TV2 Charlie
11/11-2005 på TV2 Charlie 20/4-2005 på TV2 Charlie 10/1-2005 på TV2 Charlie 21/12-2004 på TV2 Charlie 11/11-2004 på TV2 Charlie |
Et forrygende snevejr i påsken 1961 reddede optagelserne af sne-scenerne til filmen "Gøngehøvdingen". De sidste optagelser var ellers på grund af snemangel blevet udskudt til vinteren efter. Da snevejret satte ind var imidlertid alle skuespillerne taget på påskeferie og var spredt over det halve Europa. Dirch Passer måtte i hast kaldes hjem fra London. Han troede i første omgang at det var en aprilspøg, men kom med et fly over Amsterdam hjem for at være klar påskesøndag til at gå ind i de snebilleder, der blev optaget på Frilandsmuseet. Jens Østerholm fandt man frem til i svigerforældrenes bondehus på østkysten af Sydsverige. Birgitte Federspiel måtte bryde op fra barnedåb og Hans Kurt måtte afbryde påskeopholdet i sit sommerhus i Rågeleje. Sminkøsen Lene Ravn, der sammen med sin mand drev Gilleleje Strandhotel, måtte lade gæstene i stikken og genoptage filmarbejdet. Som en sidste udvej for at få filmen færdig havde man tænkt på at arrangere nogle kunstige snevejrs-scener, men det ville have kostet ca. 100.000 kr. Så dengang var man virkelig afhængig af vejret i modsætning til i dag, hvor meget kan gøres med computer teknik. Man fik gjort filmen færdig, og kunne holde premiere ca. 4 måneder før planlagt, nemlig 9. december. "Gøngehøvdingen" blev filmet i Jægersborg Hegn, i Ørholm og også i Søllerød ved de store kløfter. En enkelt scene optog man i Sydsjælland og desuden filmede man i Vordingborg Kirke. Man måtte ikke filme på Godset Gjorslev og byggede derfor egen borg op ved Flamingo Filmstudie på Linde Allé i Nærum. (Kilde : Bogen "Os fra Nærum" og Rudersdalavis 26-05-2011) Benyttede lokaliteter: Vordingborg Kirke, Jungshoved Kirke, egnen omkring det tidligere Jungshoved, Ravnholm Skov ved Ørholm. Det gamle Jungshoved Slot blev opført som kulisse i studierne. Carit Etlars roman er tidligere filmatiseret af Carl Alstrup i 1909 under titlen "Stormen pa København den 11. Februar 1659 og Gøngehøvdingen". Romanen er senere televiseret af Peter Eszterhás i 1992 (13 afsnit). Gennem skæg, parykker og andre maskeringer lykkedes det alligevel autografjægerne at genkende Jens Østerholm, Dirch Passer, Birgitte Federspiel, Bent Mejding og Hans Kurt, da Flamingo Film i marts 1961 optog scener i Vordingborg til filmen "Gøngehøvdingen". Fra klokken 6 morgen til klokken 12 middag næste dag blev der uafbrudt i 30 timer filmet i Vordingborg Kirke. Man skulle også bruge mange statister til optagelserne. I en annonce i et af de lokale blade søgte man derfor en flok godtfolk og et lille regiment svenske soldater. I begyndelsen gik det lidt trægt med tilmeldingerne. Men alderdomshjemmet og soldaterkasernen i Vordingborg redede situationen. En del af beboerne på alderdomshjemmet fandt lidt efter lidt ud af at det vist var en sjov måde at tjene lidt håndøre på og stillede sig til rådighed. De svenske soldater blev spillet af en snes danske soldater, der ved morgenparaden fik den for dem udkommanderede besked at de skulle stille til filmtjeneste i Vordingborg Kirke - og med Annelise Hovmand som øverstkommanderende. |