Tove Maës | |
Jette Kehlet | |
Karen Poulsen | |
Rasmus Ottesen | |
Karen Lykkehus | |
Edvin Tiemroth | |
Ebbe Rode | |
Kai Holm | |
Maria Garland | |
Preben Neergaard | |
Henny Lindorff Buckhøj | |
Ebbe Langberg | |
Lars Henning-Jensen | |
Hanne Juhl | |
Per Buckhøj | |
Valsø Holm | |
Helga Frier | |
Anna Henriques-Nielsen | |
Karl Jørgensen | |
Elisa Paaske | |
Magna Andersen | |
Charles Løwaas | |
Arne Krogh | |
Walther Andreasen | |
Hans-Henrik Krause | |
Kirsten Andreasen | |
Edith Hermansen | |
Agnes Ibenfeldt | |
Helge Matzen | |
Mogens Wieth | |
Annemette Svendsen | |
Verna Olesen | |
Erik Paaske | |
Paul Harding Secher |
Instruktion | Bjarne Henning-Jensen |
Manuskript | Bjarne Henning-Jensen |
Musik | Herman D. Koppel |
Dekorationer | Kai Rasch |
Kostumer | Inger Bjarne |
Tonemester | Børge Hallenberg |
Klip | Edla Hansen |
Fotograf | Verner Jensen |
Produktionsselskab | Nordisk Film A/S |
Instruktion assistent | Astrid Henning-Jensen |
Fotograf assistent | Ove Sevel |
Udlejning | Nordisk Film A/S |
Dirigent | Lavard Friisholm |
Efter roman af | Martin Andersen Nexø |
Grønnehavegaard, Frederiksværk |
Køgehusgaard, Asserbo |
Skadereden, Asserbo |
Vestre Stræde 17, Kikhavn |
24/10-2009 på DK4 klik for at se flere
25/7-2009 på DK4
10/4-2009 på DK4 10/1-2009 på DK4 1/10-2008 på DK4 18/6-2008 på DK4 12/3-2008 på DK4 20/12-2004 på DR 2 |
Filmen blev først vist i USA i 1950 og først efter den amerikanske cencur havde klippet følgende 3 scener ud. Der, hvor Tove Maës bader nøgen. Der, hvor man ser en død rotte. Der, hvor den dengang 3-årige Lars Henning-Jensen står og tisser. I løbet af vinteren og foråret 1946 havde Astrid og Bjarne Henning-Jensen gennemtrawlet hele Halsnæs fra Hundested til Tibirke for at finde de rette steder til optagelserne af Martin Andersen Nexø's roman "Ditte Menneskebarn". Daglejer Jørgensens hus i Tibirke Overdrev ved Arresøen -beliggende på en lille vej bag Sandkroen blev brugt som lokation for "Skadereden". Et lille sammensunket stråtækt bondehus med udhus furet af vejret og ældet af årene. Martin Andersen Nexø, som overværede optagelserne i Asserbo, fandt at Skadereden nøjagtig svarede til hvad han havde forestillet sig. Lidt længere inde i landet fandt man Bakkegaarden, som i virkeligheden ejedes af fru Lau Lauritzen sen. I romanen ligger Bakkegaarden ganske vist ude ved vandet - så i filmen komponerede man optagelser fra gården sammen med billeder fra havet. Sådan flytter man med nogle klip huse på film. Endelig fandt man i Kikhavn Dittes fødested - Maren Bedstes faldefærdige hytte. Rakkeren Lars Peters hest - det gamle knokkelværk af en krikke - fandt man på Slangerup-egnen efter annoncer i Nordsjællands blade og på grundlag af Martin Andersen Nexø's beskrivelse af hesten. Dens ejer havde tilmed opkaldt den efter Lars Peters krikke Storeklavs. I juli måned 1946 havde Nordisk Film opslået sit hovedkvarter på Birkegaarden i Asserbo, der var forpagtet af direktør Poulsen. Instruktøren Bjarne Henning-Jensen ledede herfra optagelserne af "Ditte Menneskebarn". I den strålende juli-sommer blev alle udebilleder taget oppe i Halsnæs. Der optoges scener ved de små havne i Nordsjælland. Solen strålede med stor styrke og optagelserne foregik under en hedebølge, der pludselig havde ramt Nordkysten. På få dage var skuespillerne Karen Lykkehus og Tove Mäes blevet skoldede. Instruktørfruen Astrid Henning-Jensen måtte hver aften smøre både dem og sin 3-årige søn Lars, der medvirkede i filmen, ind i svalende creme. Direkte til optagelserne i Asserbo kom Edvin Tiemroth fra Hornbæk, hvor han iscenesatte Lommer-Revyen. Hans sørøverskæg, som han bar af hensyn til filmen, satte skræk i den stedlige befolkning og mange forældre holdt deres unge døtre hjemme om aftenen. På Birkegaarden blandede den populære bartender Ernisto "Ditte"-cocktails, som yderligere satte temperaturen i vejret. Filmatiseringen af "Ditte Menneskebarn" omfattede ikke hele romanen, kun 1. bind og en del af anden. Auktionsscenen blev optaget udenfor "Skadereden". En mængde gammelt skrammel var stablet op - høstredskaber, faldefærdige stole og borde, rustent køkkeninventar og lasede tøjbunker. Rundt om på bænkene sad egnens gamle, som skulle agere auktionsgæster. Andersen Nexø havde selv ønsket at medvirke i denne optagelse. Men han fik ikke lov til det. Bjarne Henning-Jensen var bange for at han "skulle stjæle billedet" fra de rigtige skuespillere. I stedet kom han til at optræde som usynlig auktionsgæst og på lydstrimlen kan man høre hans karakteristiske latter. Ude på vejen var der fuldt af folk, idet landliggere fulgte filmoptagelserne fra første parket. Når de rykkede for tæt på måtte lydmesteren Jørgen Kuntz ud og genne dem lidt væk. Men det havde de forberedt sig på og havde for en sikkerheds skyld medbragt teaterkikkerter. Der blev filmet fra kl. 7 morgen til kl. 23 aften og i nattetimerne kørte instruktøren og fotografen ofte ind til Frederiksværk for at se de lige fremkaldte filmstrimler i den lokale biograf. Litteratur: "På sporet af Ditte Menneskebarn mellem Kikhavn og Asserbo" af Lone Hvass. |