Agnes Thorberg-Wieth
Født: 31-5-1886 i København
Død: 25-2-1981 (94 år)
Gravsted: Vestre Kirkegård - Kbh

Billede af Agnes Thorberg-Wieth Billede af Agnes Thorberg-Wieth
Biografi
Agnes Josephine Caroline Thorberg Wieth (født Sommer), skuespillerinde, var datter af tidligere skuespiller, handelsagent og senere assistent under Københavns magistrat Fritz Stephanus Emil Sommer (1836-1904) og skuespillerinden Victoria Nathalia Agnes Olivia Thorberg (1842-1928). Hun læste hos Josephine Eckhardt og debuterede som skuespillerinde på Folketeatret 2. november 1904 som Suzanne i "Hvor man keder sig". Hun var fast tilknyttet teatret 1905-1925. I sæsonen 1925-1926 var hun på Odense Teater arbejdede derefter som free-lance i provinsen og ved privatteatre i København, bl.a. Frederiksberg Teater. Hun stod sidste gang på scenen i 1956 i Allé-Scenens opførelse af "Vildfuglen". Agnes Thorberg-Wieth filmdebuterede i stumfilmen "Et revolutionsbryllup" i 1910. I 1914 medvirkede hun i stumfilmen "Stemmeretskvinden" under navnet Agnes Texiére. Hun havde sin sidste filmrolle i "Den lille pige med svovlstikkerne" fra 1953. Desuden blev hun ofte brugt i radioen. Hun blev 10. maj 1913 borgerligt gift på Rådhuset i København med skuespilleren Jacob Texiére. Ægteskabet blev opløst i 1917 og den 12. maj 1917 blev hun gift - også i København - med skuespilleren Carlo Wieth. Hun er mor til skuespilleren Mogens Wieth.


Har medvirket i følgende 5 film:
Sommerglæder (1940)Borgmesterfruen
Drama paa slottet (1943)Charlotte Amalie - Dronning
Billet Mrk. (1946)Fru. Martens
Ta' hvad du vil há (1947)Hedvig Bergholtz - konsulinde
Cafe Paradis (1950)Christian Birger's mor

Har medvirket i følgende 2 stumfilm:
Revolutionsbryllup (1910) 
Stemmeretskvinden (1914)