Beskrivelse
En af Sveriges mest berømte videnskabsmænd, ingeniør Rolf Swedenhielm senior (Poul Reumert), er et festligt og originalt menneske og samtidig en mand med en usvigelig æresfølelse står, efter mange års intenst arbejde, foran sin store triumf: Nobelprisen. Hans hjem bestyres af svigerinden Martha Boman (Maria Garland), der fører huset for ham og hans tre børn. Den ældste søn Rolf Swedenhielm junior (Ebbe Rode). Han er gået i faderens fodspor, men hæmmes af at være en stor mands søn, Bo Swedenhielm (Mogens Wieth), der er flyverløjtnant og forlovet med en ung smuk pige Astrid (Lily Weiding), som er af en velhavende familie og endelig datteren Julia Kørner (Beatrice Bonnesen), som er skuespillerinde. Efter et langt livs indsats i videnskabens tjeneste ser det så endelig ud til, at man anerkender hans store arbejde. Han foreslåes som kandidat til Nobelprisen, og med den kan familien ånde lettet op, for så kommer der hårdt tiltrængte penge til huse. Dagen efter meddeler aviserne imidlertid at Swedenhielm alligevel ikke får Nobelprisen. Trods skuffelsen tager familien nyheden med højt humør og afholder en god frokost. Ved denne dukker en gammel skolekammerat af Swedenhielm op: Eriksson (Ib Schønberg). Udover at eje en cigarforretning driver han en mere skjult virksomhed som ågerkarl. Både Rolf og Bo har lånt penge af ham og gør naturligvis alt for at faderen ikke skulle blive alene med ham. Under frokosten kommer der telefon til Swedenhielm. Han har alligevel fået Nobelprisen. Men hvad med Eriksson? Swedenhielms fader har i sin tid fået ham i fængsel, og det skal hævnes nu. Eriksson trækker nogle veksler frem alle underskrevet af Rolf Swedenhielm. Senior er chokeret. Skulle det vise sig at en af hans sønner havde skrevet falsk? Det er mere end han kan bære. Festklædt i kjole og hvidt - parat til at tage til festen og overrækkelsen af prisen - nægter Swedenhielm at tage afsted. Hvis en af hans sønner er bedrager, kan han ikke lade sig hædre. Lykkeligvis opklares det dog, at det er Martha Boman, der har måttet skrive vekslerne under for overhovedet at kunne holde et hjem gående med en løjtnant, en skuespillerinde og to genier.