BiografiArne Kaj Frisenborg Weel, skuespiller, operettesanger, dramaturg, sceneinstruktør og teaterchef, var søn af fuldmægtig ved Statsbanerne Halvor Julius Ludvig Weel (død 1914) og hustru Nathalie Thora Willemann (død 1933). Allerede som 16-årig gymnasiast fra Efterslægtens Skole på Østergade opsøgte han Det Kongelige Teaters
Karl Mantzius, hvis kone indstuderede Hamlet og Osvald i Gengangerne med ham. Året efter debuterede han i 1908 på Den Frie Scene som Finn i Gustav Wieds "Frøken Mathilde" og kom derefter til Dagmarteatret 1909-1911, hvor han i 1910 fik hovedrollen i "Menneskets Børn". Arne Weel fortsatte ved Casino 1911-1912 og var atter på Dagmarteatret 1912-1914. Sin første provinsoptræden havde han allerede i 1911 hos
Otto Jacobsen. Da han fik afslag på sit ønske om gageforhøjelse for at kunne se ordentlig ud i tøjet blev han i 1913 ansat som operettesanger på Scala Teatret. Mens Scala i 1917 blev ombygget tog han engagement hos Axel Jacobsen, hvor han havde samspil med
Olaf Poulsen både som Klint i "Genboerne" og som Herløv i "Eventyr på Fodrejsen". Omkring 1920erne blev han hele Københavns feterede operetteelsker og blev de følgende år en af stjernerne på Scala Teatret. Her sang han i 1924 i revyen "Regnbuen" sit glansnummer "Du gamle måne". Han var ansat ved Scala Teatret - med forskellige afbrydelser - indtil 1928. I perioden 1915-1927 gæstespillede han på flere forskellige københavnske teatre og i Stockholm, Gøteborg, Oslo, Bergen, Berlin samt på turnéer i de danske provinser, bl.a. spillede han i 1922 på
Gerda Christophersens turné i lystspillet "Den javanesiske Dukke". I 1927 fik han en langtidssucces ved førsteopførelsen af operetten "No No Nanette" på Casino Teatret. Som leder af Riddersalen 1930-1933 var han manden bag
Poul Henningsens første revy. Arne Weel iscenesatte Riddersalens sommerrevy i 1931 "Pæn og Høflig", hvori han sang visen "Den offentlige Mening" og han satte samme år "Lysistrate" op med Liva Weel i hovedrollen. Han var direktør på Nørrebros Teater 1933-35 og sad atter i chefstolen på Riddersalen i perioderne 1940-1941 og 1947. I 1940 skabte han teaterhistorie med opførelsen af revykomedien Dyveke med Liva Weel i titelrollen. Han var instruktør på Storan Wally Revyn "Uppåt igen". Fra 1935-1952 ledede han et populært turnerende teater - ofte forestillinger med ham selv i hovedrollerne. Kortvarigt var han direktør på Dagmarteatret 1942 og Frederiksberg Teater 1949. I 1952 blev han direktør for Allescenen, hvor han endnu en gang viste sig som en dreven teaterleder med sans for såvel det moderne drama som den lette komedie. Han præsenterede bl.a. forestillinger som "Salad Days", "Vildfuglen", "Onkel Vanja", "Anne Franks Dagbog" og "Ung vrede". Imidlertid mødte han økonomisk modgang, der fik ham til at opgive i 1959 med en gæld på 150.000 kroner. Forinden fejrede Arne Weel 50 års skuespillerjubilæum 30/10 1958 som Charles Jacques i "Luften er svanger". Da hans hustru
Karen Marie Løwert var direktør for Aalborg Teater 1960-66 var han hendes dramaturg der. Han instruerede "Ruths bog" i 1960, "Mytteriet på Caine" og "Den glade enke" i 61 og skabte stadig komiske figurer som Jarlen i "Når engle elsker" i 61 og Kredsdommeren i "Revisoren" og Professoren i "Skærmydsler" i 64. I tv havde han roller i "Paprika" i 1960, "Mutter Courage" i 62, "Gravkaffe" i 63, "Krista" i 65 og "I stykker" i 66. Han debuterede som filmskuespiller i en lillebitte rolle i Kosmoramas stumfilm "Afgrunden" fra 1910 og medvirkede i ca 30 stumfilm. Fra slutningen af 1914 og frem til 1920 foregik hans filmvirke overvejende ved Nordisk Film. Desuden medvirkede han i svenske og tyske stumfilm og kun i 6 tonefilm. Han kendeste rolle er nok som rigmanden på badehotellet i "Kvindelist og kærlighed" fra 1960. Hans sidste film var "Mennesker mødes og sød musik opstår" fra 1967. Han var filminstruktør fra 1935 og iscenesatte 17 film for ASA og især Palladium. Arne Weel var formand for Skuespillerforeningen i årene 1940-43. Han giftede sig den 2. juli 1913 i Taarbæk sogn med skuespillerinden Else Louise Walleen, født Mantzius (11-09-1886 - 23-05-1945). Den 10. december 1920 blev han gift i Holmens Kirke i København med skuespillerinden
Liva Weel. Sammen fik de sønnen skuespiller
Jørgen Weel. Ægteskabet blev opløst i 1927 og den 25. juni 1927 blev han gift i Taarbæk Kirke med Lise Marlene Agnete Dorph (05-05-1902 - 1976). Efter skilsmissen i 1947 giftede han sig den 25. august 1947 i Søllerød Kirke med skuespillerinden
Karen Marie Løwert. I over 20 år søgte Arne Weel forgæves om at få en biografbevilling. De sidst fire år af sit liv var han meget syg.