Beskrivelse
Overfor Regensen bor den brave og velstående kobbersmed Smidt (Sigurd Langberg) med kone (Gerda Christophersen) og deres henrivende datter Rikke (Karen Marie Løwert) samt de tre smedesvende Madsen (Aage Schmidt), Mikkel (Jørgen Rahr) og Lars (Mogens Davidsen), der både spiser og logerer hos mester. De to sorgløse studenter Basalt (Svend Fridberg) og Klint (Hans Otto Nielsen) spejder ud af deres vindue på Regensen og ser over mod kobbersmeden for, om muligt, at få et glimt af Rikke, men hver gang Rikke ser det trækker hun sig genert tilbage. Madsen har en god ven, Løjtnant von Buddinge (Carl Alstrup), som logerer hos hans moster. Han opdager Madsens hemmelighed, hans håbløse forelskelse i Rikke. Han lover Madsen, at han vil hjælpe ham. De aftaler, at han under deres søndagstur i parken rent tilfældigt vil støde ind i hinanden. Her skal Madsen benytte lejligheden til at presæntere von Buddinge for kobbersmedefamilien. Men Klint overhører deres aftale og fortæller den videre til Basalt, så da det bliver søndag, er også de to studenter på vagt i skoven. Her lykkes det, trods von Buddinges påpasselighed, Basalt at blive alene med Rikke et øjeblik, og det er ikke svært at se, at de to unge er forelsket i hinanden. Sommerferien starter og Klint skal på ferie hos sin onkel i Jylland. Undervejs må han overnatte i laden i en overfyldt gæstgiveri. Her stifter han bekendtskab med en underlig gammel skomager. Han fortæller Klint, at han er "Den evige Jøde - Jerusalems skomager" og at de galoscher, han syr på i den mørke og regnfulde nat, er "Lykkens galocher". Hvis man tager dem på, er man straks der, hvor man ønsker sig hen. Ikke nok med det, man er usynlig. Klint har svært ved at tro på den gamles forklaring og da han vågner næste morgen og opdager at skomageren er væk, glemmer han snart deres lille intermezzo. Dette er ikke mindst Malle (Grethe Paaske) skyld i. Det er kobbersmedemester Smidts søsterdatter, som også opholder sig på ferie i Jylland, og der opstår hurtigt et varmt venskab mellem de unge. Men ak alt for hurtigt svinder sommeren og sneen dækker gader og stræder i København. En dag kommer Malle til kobbersmedens hjem. Hun skal tilbringe vinteren hos dem. Og omtrent samtidig træffer Klint Jerusalems skomager. Under et studentergilde hos Lars Mathisen (Carl Pedersen) indfinder digteren Tuborg (Poul Holck Hofmann) sig. I lommen har han lykkens galoscher, som han har taget fra skomageren, der opholder sig som fange hjemme i hans stue. Han skal bruge ham som hovedfigur i et nyt stykke. Det lykkedes den gamle skomageren at smutte fra Tuborg, og hos Lars Mathisen erfarer han, at Klint har taget galoscherne. Den ulykkelige gamle skomager drager ind til Regensen, hvor han træffer Klint. Han giver Klint lov til at låne galoscherne imod et løfte om at aflevere dem kl. 24,00 samme nat. Han tager dem på og ønsker sig over på den anden side af gaden hos kobbersmeden, hvor der er selskab. Her står han så usynlig og kan betragte alle, uden at de kan se ham. Mellem gæsterne er von Buddinge, der selv er ude efter Rikke, men han forgiver at tale Madsens sag hos hende og faderen. Det er lykkedes Klint at erfare adskillige af løjtnantens rævestreger og under deklamationen af "Rosen blusser" gør han ham så konfus, at han hurtigt forlader selskabet. Næste dag hos Basalt meddeler Klint, at hans kontubernal og Rikke har forlovet sig. Det bringer den gode kobbersmed i en slem forlegenhed. Løjtnanten bliver bragt til Regensen, hvor han bliver taget under kyndig behandling. Nu kan det unge pars forlovelse endelig fejres, mens studentersangen toner ud over den vinterhvide by, og gennem byens snørklede gader traver løjtnant von Buddinge slukøret hjem.