Liva Weel
Født: 31-12-1897 i København
Død: 22-5-1952
Gravsted: Vestre Kirkegård - Kbh

Billede af Liva Weel Billede af Liva Weel Billede af Liva Weel
Biografi
Liva Olsen (Olivia Marie Olsen), der var datter af kriminalassistent Carlo Martin Ingomar Olsen (1867 - 1931) og hustru Marie Christine Dorthea Olivia Josephine Petersen (1873 - 1920), voksede op i Mysundegade og Istedgade på Vesterbro i København. Allerede som 10-årig var hun flittig ved klaveret. Efter præliminæreksamen blev hun ansat på E. Nobels Tobaksfabriks kontor. 17 år gammel begyndte hun at uddanne sin sangstemme hos operasangerinden og musikpædagogen Hedevig Quiding (16-09-1867 - 22-10-1936). Hun optrådte første gang som sanger ved en elevkoncert i Tesalen i Politikens hus i 1917, hvilket førte til engagement og debut samme år hos turnéteaterdirektør Harald Stabehl i en sommerrevy på hotel Phønix i Odder. Revyen flyttede senere til Nykøbing F. og efter sommerrevyens slutning drog hun med Harald Stabehl på turne i provinsen, hvor hun spillede en stribe store roller, bl.a. titelrollen i operetten "Den glade Enke". Siden vendte hun tilbage til København, hvor hun den 31. maj 1918 første gang stod på Scala Teatrets scene og hvor hun de følgende 10 år blev en af denne scenes største stjerner, både som operette- og revyskuespiller. Hun fik sit store gennembrud i revyen "Hallo Amerika" i 1920 og senere også i revyen "Regnbuen" i 1924. I 1921 tog hun sangundervisning hos operasanger Carl Madsen og operasanger Vilhelm Herold. I slutningen af 1922 sang hun duet i operetten "Bajaderen" sammen med Arne Weel i "Når på himlen små stjerner blinker". Blandt succesviserne på Scala var "Gabrielle-visen" (1920), "Åh, hvor var han dog bedårne" (1923), "Han har min sympati" (1924), "Eskimor" (1924), "Et lille pust fra Pustervie" (1924), "Adrienne" (1925), "La garconne" (1925), "Valencia" (1926, og "Nogen gør det aldrig, andre gør det tit" (1930). I 1920erne turnerede hun tillige gennem provinsen med en række viseaftener dels alene, dels sammen med komponisten Ella Heiberg. Hun tog i 1928 afsked med Scala i revyen "Omkring hesten", hvor hun sang visen ""Een er for lille og een er for stor". I 1928 havde Liva Weel mødt forfatteren og arkitekten Poul Henningsen (PH), som skulle blive en meget vigtig person i hendes videre karriere. Han skrev nemlig mange af hendes sange. Fra 1928-1931 var hun engageret hos Frede Skaarup ved Nørrebros Teater - i sommeren 1930 dog atter ved Scala Teatret og derefter et kort gæstespil på Det Kgl. Teater som Pernille i "Den Stundesløse". I marts 1931 hævede hun kontrakten og forlod Nørrebros Teater. Hun tog derefter på viseturné med kapelmester og pianist Hans Kauffmann og parret fortsatte efter turnéen på ferie rundt i Europa. Gennem 1930erne fejrede hun kunstneriske successer på både film, revy og teater. Efter at hun havde spillet hos Arne Weel i Riddersalen som "Lysistrate" og i PH-revyen "På halen" medvirkede hun i 1932 i "Madame Sans Géne" på Odense Teater og kom derefter til Folketeatret, hvor hun i 1933 fik et gennembrud i Bernhard Shaws "Pygmalion". I 1935 var hun med i den første Cirkusrevy og hun optrådte 1937 i Stig Lommer Revyen på Betty Nansen Teatret. Hun medvirkede desuden i flere lette lystspil og operetter på Folketeatret og Det ny Teater og spillede i 1939 Fru Sigbrit i "Diktatorinden". Med forestillingen "Dyveke" på Riddersalen i 1940 og de efterfølgende Dagmar-revyer befæstede hun sin position med tekster af Poul Henningsen og musik af Kai Normann Andersen. Efter sit jubilæum i 1942 spillede hun i 1945 i "Styrmand Karlsens flammer" på Nørrebros Teater, turnerede i 1947 med Noel Coward-forestillingen "Min kone spøger" og spillede i 1948 sammen med sønnen Jørgen Weel på Aalborg Teater i "Hos grevinden". Liva Weel havde også siden engagement i Cirkusrevyen i årene 1943, 1945, 1946 og var sidste gang med i Cirkusrevyen i 1950, hvor hun sammen med Ib Schønberg sang hovednummeret "Mig og Melloni og Lazarus". Allerede i 1925 medvirkede hun i stumfilmen "Livets karneval" og op gennem 1930'erne medvirkede hun i flere tonefilm og blev med dem hele Danmarks Liva. Hun huskes af mange i rollen som køkkenpigen i "Odds 777", hvor hun sang "Gå med i lunden", "Drømmer man om den, vågner man aldrig op igen" og ikke mindst "Glemmer du". I filmen "De blå drenge" sang hun "Kammerat vær en mand" og "Ah hvor jeg, ih hvor jeg, uh hvor jeg vil". Hendes sidste rolle var som viceværten i filmen "Smedestræde 4" fra 1950. Med tiden blev Liva en meget kraftig dame. Hun tog i en periode til Tyskland på kurophold og det lykkedes hende at tabe sig. Hun havde altid haft svært ved at indtage fast føde, da hun led af en brok i spiserøret og hun gennemgik en stor operation for tarmbrok. Hun var også begyndt at drikke en hel del. Omkring 1950 var hun meget syg og Arne Weel arrangerede en hædersaften til ære for hende den 1. december 1951 i Glassalen i Tivoli. Det lykkedes ham at samle omkring 25.000 sammen. De faldt på et tørt sted for Liva Weel var da fattig som en kirkerotte. Den 7. maj 1952 blev hun indlagt på Kommunehospitalet hvor hun døde - træt og udbrændt af det hårde liv hun havde ført. Liva Weel var utvivlsomt den betydeligste kvinde i hele den danske revys historie og vil blive husket især for sine formidable fremførelser af PH-viser. Blandt hendes viser er: ABCD-visen (Revyen "På Ho'det, 1929), Ta og kys det hele fra mig (PH-revyen, 1932), Sig de ord, du ved (PH-revyen, 1932), Nå (PH-revyen "Mars på weekend", 1937), Man binder os på mund og hånd (Dyveke, Riddersalen, 1940), Jeg gir mit humør en gang lak (revyen Dyveke på Riddersalen 1940), I dit korte liv (Dagmarrevyen, 1941), Jeg ku' bli' no'et så een to tre (Dagmar-revyen, 1941), Så slår to hjerter sødt i samme takt (Dagmarrevyen, 1942), "På min lysegrønne ø" (Nørrebros Teater, 1945) og "Den er simsalabim" (Cirkusrevyen, 1945), Hun medvirkede i radioen bl.a. i radioserien 1950 "Liva synger og fortæller sine erindringer". Liva Weel fik tildelt Tagea Brandts rejselegat i 1941 og Teaterpokalen i 1942 for Dyveke. Hun blev den 10. december 1920 gift i Holmens Kirke med den feterede teaterskuespiller Arne Weel, med hvem hun i 1922 fik sønnen skuespilleren Jørgen Weel. De blev skilt i 1927, hvorefter Liva Weel i nogle år levede sammen med skuespilleren Johannes Meyer og havde et længerevarende forhold til pianisten Hans Kauffmann. Den 28. juli 1933 blev Liva Weel atter gift på Frederiksberg. Denne gang med snedkermester Fritz Hueg (31-01-1905 - 15-11-1971). De blev skilt i 1933, men han blev ved med at være hende en meget trofast ven.


Har medvirket i følgende 7 film:
Odds 777 (1932)Hansy Hansen - køkkenpige - 'Konsulinden'
De blaa drenge (1933)Sylvia Grøn - gymnastik og naturhistorielærer
Frk. Møllers Jubilæum (1937)Frk. Møller - kassreske
Cocktail (1937) 
Under byens tage (1938)Mona Frank - ejer af "Monas Bar"
Ta' briller paa (1942)Fru. Adda Ernst
Smedestræde 4 (1950)Fru. Olsen - vicevært

Har medvirket i følgende 44 revyer:
Ambassadeur 1940
Apollo Revyen 1933 1935 1938 1938
Bellevue Teatret 1936
Betty Nansen Teatret 1937
Cirkusrevyen 1935 1943 1945 1946 1950
Dagmar Revyen 1941 1942
Det ny Teater 1936
Fønix Teatret 1939
Nykøbing F. Revyen 1917
Nørrebros Teater 1929 1930 1932 1948
Odder Sommerteater 1917
Riddersalen 1931 1932 1935 1937 1940 1948
Scala Teater 1918 1919 1920 1921 1923 1923 1924 1925 1926 1926 1927 1927 1928 1928 1930
Tivoli 1947

Har medvirket i følgende 1 stumfilm:
Livets Karneval (1923) 

Har arbejdet med følgende 1 film:
Den store badedag (1991)Sanger

Har arbejdet med følgende 1 revyer:
En buket kvinder (1941)Instruktion

Priser, legater m.m:
Teaterpokalen (1942)

Bøger om Liva Weel:
Liva - en biografi af Erik Hvidt
Liva Weel af Axel Kjerulf
Livas regeringstid af Poul Henningsen