Jørgen Weel
Født: 13-8-1922 i København
Død: 16-6-1993 (70 år)
Gravsted: Vestre Kirkegård - Kbh

Billede af Jørgen Weel Billede af Jørgen Weel
Biografi
Jørgen Weel, skuespiller, måtte hele livet igennem leve i skyggen af sin mor Liva Weel. Liva og Arne Weel blev skilt da Jørgen var tre år gammel og han voksede op hos sin mor i villaen på Hortensiavej. Jørgen Weel valgte selv teatervejen. Han kom via Studenterscenen til Odense Teater, hvor han var elev 1942-43 efter at have læst hos Sam Besekow. I årene 1945-47 var han elev på Århus Teater og debuterede 20. januar 1945 ved Carl Alletorps Turné i Fredericia som den unge ægtemand i "Spøgelsestoget". Han medvirkede en enkelt gang sammen med sin mor i forestillingen "Hos Grevinden" på Aalborg Teater, hvor hun spillede hovedrollen. Sin egentlige debut havde han på Aarhus Teater lige efter krigen og sin cabaret-debut fik han i 1953. Efter et par sæsoner i Århus var han free lance i København, hvor han bl.a. optrådte på Riddersalen, Scala, Alle Scenen, Det Ny Teater, Folketeatret, Det Danske Teater, Skolescenen og flere turnéer. Han var i flere år bagermester Harepus i Det Ny Teaters opførelse af "Dyrene i Hakkebakkeskoven". Han havde roller i "Pengene Ligger I Banken" på Scala og "Når Engle Elsker" med Blaksted-turneen. Midt i 1980erne spillede han Jerusalems Skomager i "Genboerne". Det var på Blaksted-turneen han havde sin sidste rolle i Molieres "Den Indbildte Syge". Jørgen Weel havde mange opgaver i radio og TV og blev meget benyttet til speakning og eftersynkronisering. De sidste år indlæste han bøger på lydbånd til blinde og svagtseende. Han indsang en enkelt grammofonplade med titlerne "Jeg sover på en bænk på Rådhuspladsen" / "Jeg går rundt med hul i lommen". Begge viser stammer fra Herlev Sommerrevy i 1953. Jørgen Weel blev den 6. august 1949 gift på Københavns Rådhus med kontorassistent Grethe Strange Nielsen (06-04-1928 - 04-01-2023), som han havde mødt på Aarhus Teater, hvor hun var skuespillerelev og hvor de begge havde en rolle i "Grevinde Maritza". Hans søn er skuespilleren Henrik Weel.


Har medvirket i følgende 29 film:
I gabestokken (1950)Kontoransat
Som sendt fra himlen (1951)Spejderfører
Det gamle guld (1951)Anton
Vi som går stjernevejen (1956)Lis' ven
Skovridergaarden (1957)Postbud
Tag til marked i Fjordby (1957)Betjent
Den sidste vinter (1960)Niels Jacobsen, dansk faldskærmsmand
Een blandt mange (1961)Fotografassistenten
Det støver stadig (1962)Befalingsmand i hjemmeværnet
Sommer i Tyrol (1964)Krogæst med moustache
5 mand og Rosa (1964)Betjent
Don Olsen kommer til byen (1964)Postbud
En ven i bolignøden (1965)Politibetjent
Halløj i himmelsengen (1965)Fotograf
Jensen længe leve (1965)Politibetjent
Nu stiger den (1966)Pressefotograf
Slap af, Frede (1966)Betjent
Mig og min lillebror (1967)Engelsk herre med kufferter
Mig og min lillebror og storsmuglerne (1968)Betjent
Min søsters børn vælter byen (1968)H.C. Andersen
Tænk på et tal (1969)Vagthavende
Mig og min lillebror og Bølle (1969)Kriminalassistent Lund
Den røde rubin (1970)Censor
Ekko af et skud (1970)Skuespiller
Trekanter (1973)Psykiater
Olsen-banden går amok (1973)Civilbetjent
Skytten (1977)Fingeraftryksekspert
Olsen-bandens flugt over plankeværket (1981)Bartender
Dagens Donna (1990) 

Har medvirket i følgende 4 TV-serier:
Huset på Christianshavn (1970-1977) 80 Dørmand
En nøgle til ... ? (1970)Portier
En by i Provinsen (1977-1980) 4 Knallertkører
Matador (1978-1982) 16 Emil, Anne Grethes mand

Har medvirket i følgende 1 revyer:
Herlev Sommerrevy 1953