Holger Reenberg | |
Willy Bille | |
Karin Nellemose | |
Peter S. Andersen | |
Carl Heger | |
Axel Frische | |
Sigrid Neiiendam | |
Erik Henning-Jensen | |
Carlo Wieth | |
Kai Paaske | |
Sigurd Wantzin | |
Petrine Sonne | |
Jacob Nielsen | |
Alfred Bagger | |
Karen Marie Løwert | |
Carl Lundbeck | |
Kai Holm | |
Ejner Federspiel |
Instruktion | Arne Weel |
Manuskript | Svend Rindom |
Manuskript | Fleming Lynge |
Musik | Aksel Agerby |
Musik | Carl Nielsen III |
Musik | Emil Reesen |
Kopi | Johan Ankerstjerne A/S |
Musikalsk ledelse | Emil Reesen |
Tonemester | Poul Bang |
Klip | Marie Eilersen |
Fotograf | Karl Andersson |
Produktionsselskab | ASA |
Udlejning | Teatrenes Films-Kontor A/S |
Atelier | ASA |
Producent | Henning Karmark |
Producent | John Olsen |
Efter skuespil af | Jeppe Aakjær |
Manuskript konsulent | Svend Aakjær |
Manuskript konsulent | Nanna Aakjær |
Historisk konsulent | Kai Uldall |
Flynder sø |
ASA optog også en svensk version af filmen med titlen "Folket på Högbogården", der blev instrueret af Arne Weel. Atelier-billeder blev taget på studierne i Lyngby og ude-billederne i omegnen af Gränna, 30 km fra Jönköping. Fotografen var ASA's cheffotograf, den dansk-svenske Calle Anderson. Annalisa Ericson havde Karin Nellemose's rolle i filmen. I en lang artikel i Skive Folkeblad den 7. juli 1938 fortaltes om optagelserne i forbindelse med filmen "Livet paa Hegnsgaard". Optagelserne foregik sommeren 1938 på tvillingegårdene Øster- og Vester Bønding i Hvidbjerg ved i Salling, hvor man benyttede sig af begge gårdene. For eksempel kørte man ud af porten i Vester Bønding men ind af porten i Øster Bønding. Hvorvidt det var for lyset eller portenes konstruktion, vides ikke. Bodil og Aage Lidegaard boede på Øster Bønding, mens Vester Bønding anvendtes til aftægtsbolig for Marie og Peter Lidegaard. Bønding gårdene blev udvalgt til udendørsoptagelserne, da gårdene havde mange fælles træk med museumsgården i Lyngby (Frilandsmuseet), hvor indendørsoptagelserne blev lavet. På Aage Lidegaards gård blev der optaget scener på gårdspladsen, hvor de smukke gamle stråtækte bygninger indgik som led i sceneriet. Desuden optog man vest for gården, hvor der stod et sohus - en primitiv hytte, hvis stråtag nåede helt ned til jorden og som set fra siden grangiveligt lignede en høstak. Huset egnede sig glimrende til slagsmålsscenen, der blev filmet den 5. juli 1938. Tonefilmsvognen kunne man ikke køre ud på marken, men med lange kabler var den sat i forbindelse med lydoptagelserne på marken. I filmen indgår andre motiver fra egnen. Der blev således optaget billeder fra Karup å (hvor lokale skuespillere medvirker i nogle danse) samt scener fra Flyndersø og et hus ved Vejrumbro øst for Viborg (Per Søwrens hus). Karin Nellemose var en stor beundrer af havens roser og fik lov til hver dag at forsyne sig med en rose på brystet. Denne ses bl.a. under optagelsen af "Jeg er havren". Selve rosenbedet blev også brugt som baggrund ved optagelserne af Petrine Sonne som den gamle pige Bette Fip. Der blev ikke brugt lokale statister udover Aage Lidegaard og gårdens øvrige personale. Aage Lidegaard var statist, når der skulle køres med heste, idet ingen af skuespillerne kunne klare opgaven. Han fik skuespillernes tøj på og blev filmet på afstand, mens skuespillerne overtog tømmen, så snart vognen holdt stille. Aage Lidegaard fungerede også som tolk, når der opstod problemer med den lokale dialekt, ligesom han måtte hente hugormen hos en tørvearbejder og bragt til Bønding i en sæbebøtte. Når det gjaldt de praktiske gøremål som at passe kreaturerne og køre møg var det gårdens personale, der måtte stå for skud. Kun forkarlen havde en enkelt replik. Skuespillere og filmfolk var under optagelserne indlogeret på Hotel Royal i Skive. Litteratur: "Da Hollywood kom til Bønding i Hvidbjerg" af Ib Svenningsen (Skiveegnens Jul 2005). Bro Mølle nr. 2 eller “Bette Mølle”, som den også kaldtes, må have ligget nord-nordvest for Bro Mølle. Artikel i Viborg Nyt den 16. februar 1994 af Vejen Andersen. I sidste uges Viborg Nyt beskæftigede vi os med den gamle Bro Vandmølle, hvis historie kan føres tilbage til 1600-tallet, og som i godt 175 år har været i slægten Jespersens eje, men som i - den helt gamle fæstetid hørte under egnens hovedgårde. I dag fortsætter vi føljetonen om Bro Mølle med at Johannes Jespersen, der var sjette generation på møllen, fortæller om de godt 175 år, som familien har ejet den gamle vandmølle ved Korreborg Bæk. - Jeg er født i 1924 i Bro Mølle, som dengang ejedes af min far, Anthon Jespersen, der overtog virksomheden efter sin far i 1884, da mølleriet blev drevet ved vandkraft. Oprindelig har der været to vandmøller ved Korreborg Bæk, og i min drengetid var der endnu rester af den mindre vandmølle, som lå næsten helt nede ved den gamle Randers landevej. Resterne af denne vandmølle, et lille møllehus, blev i 1930erne benyttet som kulisse, da Jeppe Aakjærs skuespil "Livet på Hegnsgaard” blev filmatiseret. Karin Nellemose og Aksel Fritsche spillede henholdvis datteren på Hegnsgaard, Trine og den omvandrende spillemand, Per Søwring, som i et af indslagene sad på bænken foran det lille hus, hvortil Trine kom for at fortælle ham om sin kærlighed til gårdens karl, et forhold, hendes far, Hegnsgårdsmanden var imod. I filmens handling skulle Per Søwring indebrænde i sit hus, og i den forbindelse blev de sidste rester af den gamle vandmølle brændt af. Disse episoder er nogle af de ting, jeg stadig husker fra den sommer, da de mange filmfolk arbejdede med optagelsen af denne film. |