Dorte
Lystspil. 17/12-1951
94 min. Sort/hvid. DVDVHS

Beskrivelse
En ung pige, Anna Vilhelmina Dorthea Agathe Christensen (for nemheds skyld kaldet Dorte) (Ilselil Larsen), ankommer med tog til København fra Glamsberg på Fyn. Hun har aldrig været i byen før. I sin rådvildhed søger hun hjælp i Turistforeningen, og spørger om vej til Victor Schjørlings alle. En rar flink dame, Birthe (Katy Valentin) forklarer hende, hvordan hun kommer derud. Ved Svanemøllen bor direktør Asger Hansen (Ib Schønberg), sammen med sine 2 børn Margot (Nina Pens) og Steen (Preben Neergaard), i en stor elegant villa. Asger Haensen har længe levet et overfladisk liv med en dyr elskerinde fru Sedenius (Else Jarlbak). Revisor Olsen (Helge Kjærulff-Schmidt) er en mangeårig medarbejder i direktørens firma. Han har gentagne gange påtalt, at privatkontoen er overbelastet, men direktøren afviser ham spøgefuldt "Tal er ikke livet - livet er til for at leves". Steen har arvet alle faderens laster og lever sorgløst det søde liv, hvorimod Margot er den fornuftigste i familien, hun mener, at han mangler noget alvor i sit liv. En aften, da han er alene hjemme, ringer det på døren. Da han lukker op, står Dorte udenfor. Hun afleverer et brev, som hun har medbragt, til ham. I dette står der, at han er far til Dorte. Bortset fra en søster, der er stewardesse, er hun helt alene i verden, efter sin mor Ingers død. Moderen har fortalt Dorte, at hun, hvis hun nogensinde kom i vanskeligheder, skulle hun henvende sig til Hansen. Han var en rar og hjælpsom mand. Hansen tager uden forbehold Dorte til sig og da Margot kommer hjem og opdager familieforøgelsen, er hendes eneste kommentar "Endelig bliver du hjemme, og hvad er resultatet ? - en søster". Steens forbløffelse er ikke mindre, da han næste morgen erfarer, at han pludselig har 2 søstre. Dorte har meget svært ved at forstå mentaliteten i familien, men hun har ben i næsen og hendes sunde sans bringer orden i det noget rodede forhold. En dag tager alle 3 børn på en sejltur. Her forklarer Margot og Steen, at hun ikke passer ind i familien og at faderen er insolvent. De nægter at sætte hende i land, hvad der får hende til at hoppe i vandet og svømme ind. Dorte sælger alle de broderier, hendes mor efterlod til hende og giver Hansen pengene og da Steen beder ham om penge, nægter han for første gang at give ham nogle. Avisen bringer store overskrifter om højesteretssagfører Clausens underslæb og bedrageri. Hos ham havde Hansen sat alle sine penge, så alt er mistet. Den eneste der nu kan redde dem, er Herbert Christoffersen (Sigurd Langberg). Uheldigvis har Hansen fornærmet ham, så der er ingen chancer for, at han vil handle med Hansen. Dorte formulerer et meget anderledes brev til Christoffersen. Da Hansen opdager dette, giver han Dorte en alvorlig irettesættelse og opsøger Christoffersen. Her får han at vide, at brevet gav udslaget til, at han har fået ordren. Glad ringer han hjem for at tale med Dorte, men hun er forsvundet. Under eftersøgningen havner de i Turistforeningens lokaler. Her genser Hansen sin fraskilte kone Birthe, som Dorte har søgt tilflugt hos. Hun er nemlig den dame, der var venlig mod hende, da hun kom til København.
 


Medvirkende:
Ilselil LarsenDorte
Ib SchønbergAsger Hansen - direktør
Preben NeergaardSteen - hans søn
Nina Pens RodeMargot - hans datter
Johannes MeyerLauritsen, prokurist
Helge Kjærulff-SchmidtOlsen - revisor
Sigurd LangbergHerbert Christoffersen - direktør
Ove SprogøeHr. Smith - kontormand
Maria GarlandKortspiller hos Hansen
Katy ValentinBirthe Haensen - kontordame
Henning MoritzenSørensen - doktor
Birthe IllumKitty - Steens veninde
Else JarlbakFru. Sedenius
Christen MøllerPolitikommisær
Henry NielsenDrager
Poul MüllerKortspiller hos Haensen
Dirch PasserAmerikaner I turistforeningen
Ellen Margrethe SteinGæst ved fest
Ego Brønnum-JacobsenDortes bridgelære
Inge KettiKontordame
Bjørn Puggaard-MüllerKokkepigens ven
Signi GrennessSekretær
Sven GyldmarkSig selv
Ib ConradiGæst til slutfest
Jon IversenBridgesspiller
Peer GuldbrandsenMand i turistbureau
Birgit ZachoHusassistent
Emilie NielsenRengøringsdame
Jytte GrathwohlSelskabsgæst
Jørn GrauengaardGuitarist

Kredits:
InstruktionJon Iversen
ManuskriptPeer Guldbrandsen
MusikSven Gyldmark
DekorationerErik Aaes
KopiJohan Ankerstjerne A/S
TonemesterKnud Kristensen
DrejebogPeer Guldbrandsen
KlipEdith Schlüssel
FotografIb Dam
FotografEiner Olsen
ProduktionsselskabA/S Palladium
UdlejningA/S Palladium

Lokationer:
Agavevej 2, Hellerup
Christiansborg Slot
Glyptoteket
Hellerup Havn
Københavns Hovedbanegård
Palace Hotel
Rosenborg Slot
Rundetårn
Statens Museum for Kunst
Thorvaldsens Museum
Tivoli
Tranevænget 6, Hellerup

Filmen har sidst været vist på TV:
24/7-2004 på DK4   klik for at se flere
16/3-2004 på DK4

Iøvrigt:
Arbejdstitel: Vores fars datter

Ifølge Ekstra Bladet fra den 31. august 1951 optog man scener i "New Look".