Nina Pens Rode
Født: 22-5-1929 i Kgs. Lyngby
Død: 22-7-1992 (63 år)
Gravsted: Holmens Kirkegård - Østerbro

Billede af Nina Pens Rode Billede af Nina Pens Rode Billede af Nina Pens Rode
Biografi
Nina Pens, skuespillerinde, der var datter af købmand Svend Thorkild Pens (død 10-09-1949) og hustru Rigmor Restorff, blev uddannet på Odense Teaters elevskole, hvor hun debuterede i 1947 i "Svend Dyrings Hus" efter at have læst hos Finn Lassen. Hun var ansat her til 1951 og blev derefter hentet af Peer Gregaard til Det ny Teater. I 1952 fik hun et mindre bikini- og netstrømpeklædt gennembrud som revyskuespiller hos Stig Lommer på ABC-teatret i revyen "Mestersangeren i Revyenberg". Senere var hun skuespillerinde på Aarhus Teater, Aalborg Teater, Apolloteatret og Folketeatret. Hun havde vigtige roller i "Cant" på Det Ny Teater og "Le Cid" - opført ved internationalt festspil i Paris 1954. Under festspillene i Paris havde hun den kvindelige hovedrolle i "Sejrherren". Nina Pens spillede titelrollen i filmen "Gertrud" efter at Bodil Kjer - som Dreyer egentlig havde tiltænkt rollen - trak sig. Hun blev den 13. august 1952 gift på Frederiksberg med redaktør Mogens Lind. Ægteskabet varede til 1959, hvor hun blev gift med skuespilleren Ebbe Rode. Efter filmen "Gertrud" begyndte en nedtur for Nina Pens Rode. På et tidspunkt flyttede hun fra Ebbe Rode og boede tilbagetrukket i en lejlighed, ligesom hun aldrig siden vendte tilbage til sit fag. Hun var mor til Peter Lind og skuespilleren Martin Rode.


Har medvirket i følgende 6 film:
Dorte (1951)Margot - hans datter
Kærlighedsdoktoren (1952)Annelise Dahl
Husmandstøsen (1952)Hildur - deres datter
Arvingen (1954)Else von Kipping
Kispus (1956)Elizabeth - skuespillerinde
Gertrud (1965)Gertrud

Har medvirket i følgende 3 revyer:
A.B.C. revyerne 1952 1954 1955