Ib Dam
Født: 30-5-1923 i København
Død: 5-4-2014 Mindebog
Gravsted: Ordrup Kirkegård - Kbh

Biografi
Ib Andreas Dam, filminstruktør, der var søn af marineløjtnant Andreas Michael Dam og hustru Inger Julie Nielsen, kom i lære som finmekaniker 1939-40 og fik læreplads som filmfotograf på Nordisk Film i 1940. Under besættelsen var han aktiv i modstandsbevægelsens filmgruppe. Han var filmfotograf på Minerva Film fra 1944 - og instruktør og fotograf samme sted fra 1947 til 1951. Efter at have aftjent sin værnepligt i Livgarden, blev han udvalgt til ene mand at stå for den filmiske dokumentation af Dansk Pearyland Ekspeditions aktiviteter i det nordligste Grønland i 1947-50. Fra april til september 1951 var han spillefilmfotograf hos Palladium. Han organiserede og opbyggede en statsfilmproduktion for republikken Colombia 1951-54. Fra 1954 til 1959 var han free lance instruktør og producent og oprettede i 1959 Ib Dam Film A/S, der for danske virksomheder, ministerier og erhvervs- og statslige organisationer, indspillede en stor og varieret produktion af kortfilm, hvoraf mange opnåede såvel danske som internationale priser. Fra 1966 var han gennem 12 år formand for Sammenslutningen af Danske Kortfilmproducenter. I 1982 trak Ib Dam sig tilbage fra sin virksomhed. Han blev gift den 24. november 1956 i Søllerød Kirke med tekstforfatter Lotte (Charlotte) Grandjean (22-02-1927 - oktober 2002). Senere blev han den 20. maj 1983 gift på Gentofte Rådhus med socialrådgiver, afdelingsleder i Den fri Kriminalforsorg Lotte Vibeke Skovgaard (f. 21-06-1926)


Har arbejdet med følgende 19 film:
Sørensen og Rasmussen (1940)Fotograf assistent
Jeg har elsket og levet (1940)Fotograf assistent
Alle gaar rundt og forelsker sig (1941)Fotograf assistent
En søndag paa Amager (1941)Fotograf assistent
Thummelumsen (1941)Fotograf assistent
Gaa med mig hjem (1941)Fotograf assistent
Alle mand paa dæk (1942)Fotograf assistent
En herre i kjole og hvidt (1942)Fotograf assistent
Forellen (1942)Fotograf assistent
Damen med de lyse handsker (1942)Fotograf assistent
Tordenskjold gaar i land (1942)Fotograf assistent
Naar man kun er ung (1943)Fotograf assistent
Drama paa slottet (1943)Fotograf assistent
Bedstemor gaar amok (1944)Fotograf assistent
Mordets melodi (1944)Fotograf assistent
Mit liv er musik (1944)Fotograf assistent
Det gælder din frihed (1946)Fotograf
Dorte (1951)Fotograf
Vores fjerde far (1951)Fotograf