Biografi
Emil Edvard Johannes Reesen, dirigent og komponist, var søn af militærmusiker, senere musikdirektør, overhornblæser Niels Julius Reesen (1854-1932) og hustru Laura Andrea Wilhelmine Hansen (1857-1943). Emil Reesen fik sin klaverdebut i 1911 og blev i 1919 kapelmester ved Tivoliteatret og dirigent ved Dagmarteatret i 1920 og ved Scala Teatret 1921-25. Han studerede musikteori hos Vilhelm Rosenberg og klaver hos Sigfred Langgaard. I 1919 blev han ansat som kapelmester ved Tivoli Teatret og var derefter engageret ved Dagmarteatret i 1920 og ved Scala Teatret 1920-25 inden han var på et studieophold i Paris fra 1925 til 1927. Efter hjemkomsten blev han fra 1927 til 1936 engageret som dirigent ved Statsradiofonien og dirigerede 1931-36 Det Kgl. Kapel i opførelsen af sine egne balletter. Fra 1937 til 1940 var han dirigent for Københavns Koncertforening og ved Det ny Teater fra 1942-44. I 1949 blev han dirigent i Tivolis koncertsal. Han var gæstedirigent ved Det kgl. Teater fra 1931 og kapelmester samme sted fra 1950. Med sit store kompositoriske talent beherskede han alle former for musik fra den enkle iørefaldende revyvise til store orkestrale værker. Emil Reesen har komponeret musik til ballet, opera, teater, film samt skrevet underholdnings- og revymelodier. Han gav orkesterkoncerter i Berlin, Leipzig, Hamburg og Stockholm. Blandt hans kompositioner er hovedværkerne "Gaucho" og "Gudindernes strid", "Zaporogerne" m.fl., operaen "Historien om en moder", musik til forskellige skuespil samt orkesterværkerne "Himmerland" og "Variationer over et tema af Schubert". Desuden komponerede han bl.a. revyviserne "Lille Lise let paa taa" (1924), "Guldfisken" (1924) og "Roselille men uden moder" (1925). Han skrev musikken til filmene "Flådens blå matroser", "Kongen bød" og "To som elsker hinanden" og musikken til de populære operetter "Farinelli" og "Gadeprinsessen". Emil Reesen vil ikke mindst blive husket for musikken til operetterne "Farinelli" fra 1942 og "Gadeprinsessen" fra 1945. Han blev gift den 20. oktober 1911 i Kalundborg med Ellen Mary Ingeborg Hansen (11-02-1889 - 11-11-1967), der var datter af musikdirektør L. Hansen.
Har arbejdet med følgende 33 film:
Palos brudefærd (1934) | Musik |
Sol over Danmark (1936) | Musik, Dirigent, Arrangeret musikken |
Flaadens blaa matroser (1937) | Musik |
Plat eller krone (1937) | Musik |
Den mandlige husassistent (1938) | Orkester |
Livet paa Hegnsgaard (1938) | Musik, Musikalsk ledelse |
Champagnegaloppen (1938) | Instrumentation, Musikalsk ledelse |
Kongen bød (1938) | Musik |
Elverhøj (1939) | Musikalsk ledelse |
Genboerne (1939) | Musikalsk ledelse |
Sommerglæder (1940) | Musik |
En desertør (1940) | Musik, Arrangeret musikken |
Vagabonden (1940) | Musik |
Jeg har elsket og levet (1940) | Arrangeret musikken, Dirigent |
Niels Pind og hans dreng (1941) | Musik, Instrumentation |
En forbryder (1941) | Musik |
Tordenskjold gaar i land (1942) | Musik |
Møllen (1943) | Musik |
Kriminalassistent Bloch (1943) | Musik |
Erik Ejegods pilgrimsfærd (1943) | Musik, Dirigent, Arrangeret musikken |
To som elsker hinanden (1944) | Musik |
Familien Gelinde (1944) | Musik, Sangtekster |
De tre skolekammerater (1944) | Dirigent, Instrumentation |
Mordets melodi (1944) | Orkester |
Spurve under taget (1944) | Musik |
Det store ansvar (1944) | Musikindspilning |
Besættelse (1944) | Orkester |
Mit liv er musik (1944) | Dirigent |
Oktoberroser (1946) | Musik |
My name is Petersen (1947) | Orkester, Dirigent |
Hvor er far ? (1948) | Musik |
Din fortid er glemt (1950) | Musik |
Ordet (1955) | Musikalsk ledelse |