Kai Uldall
Født: 14-9-1890 i København
Død: 28-5-1988
Gravsted: Manglende oplysning

Biografi
Kai Uldall (ved dåben Kay), museumsinspektør, var søn af fabrikejer Peter Ohr. Emmerich Uldall (1843-1919) og hustru Alba Eugenie Ragnhild Nathalie Lange (1854-1914). Han tog studentereksamen og blev cand.phil. i 1912. I 1916 blev han ansat som assistent ved Nationalmuseet og senere inspektør og overinspektør. Han blev i 1941 leder af Frilandsmuseet og det var ham der anlagde museet som et åbent og landligt museum. I 1943 blev han tillige leder af Statens Arkiv for historiske film og stemmer. Han varetog en række tillidshverv, bl.a. som medlem af Bestyrelsen for Selskabet Frilandsmuseets Venner, for Frilands­museets Grundkøbsfond, for Foreningen Danmarks Folkeminder og for Dansk Landbrugsmuseum. Desuden var han medlem af Lyngby-Taarbæk Erhvervsraad og medlem af Commission internationale des arts et traditions populaires. Han udgav bøger om malede bondemøbler, fajancer og tin og i en høj alder udgav han sit værk om den ældste fajancefabrik St. Kongensgade i samarbejde med Jørgen Ahlefeldt. Kaj Uldall blev gift den 18. december 1920 i Søborg ved København med Ellen Regitze Krøger (02-02-1895). Ægteskabet blev opløst og fra 15. december 1950 dannede han par med Lise Scottländer (23-02-1902).


Har arbejdet med følgende 8 film:
Livet paa Hegnsgaard (1938)Historisk konsulent
Kongen bød (1938)Historisk konsulent
Elverhøj (1939)Konsulent
Genboerne (1939)Dekorationer
Naar bønder elsker (1942)Historisk konsulent
Møllen (1943)Scenografi konsulent
Vredens dag (1943)Historisk konsulent
For frihed og ret (1949)Historisk konsulent