Jørgen Bidstrup
Født: 1-4-1928 i København
Død: 30-9-1992
Gravsted: Nykøbing Falster Østre Kirkegård (fællesgrav)

Biografi
Jørgen Bidstrup, der var søn af tjener Charles Gotfred Bidstrup (f. 10-01-1892) og hustru Agda K. Nordahl (f. 03-04-1889) optrådte i Pingklubben, fx som Kongen i "Tornerose" på Nørrebros Teater i 1944 og var også aktiv i Debutscenen. I soldatertiden ledede han mange arrangementer, bl.a. revyer. Han læste hos Else Højgaard og blev uddannet på Odense Teaters elevskole 1952-55. I 1955-57 var han engageret ved Aalborg Teater, i 57/58 på Aveny Teatret og i 1958-61 på Alléscenen. Her spillede han Betjent Warren i "Vor by", Fangevogter i "Soldat Svejk", Den talende kamel i "Folk og røvere" og Brandmand i "Næsehornet". Jørgen Bidstrup var de pågældende steder engageret som skuespiller og overregissør. I årene 1961-62 var han inspektør for Triangel Biografen, 1962-63 souschef for Allé-Scenen og 1963-64 direktør for samme. Fra 1964-66 var han administrationschef for "Den selvejende institution Allé-Scenen" og inspektør og skuespiller samme sted. Fra 1968 var han skuespiller og overregissør ved Odense Teater, hvor han som skuespiller spillede i et alsidigt repertoire. Fra 1969 inspektør ved Odense Teater. Han huskes for sin rolle som én af kardinalerne i Jens Jørgen Thorsens omdiskuterede Jesus-film, ligesom han har lagt krop til diverse reklamespots i TV 2. Han var en glimrende oplæser og var et højt skattet medlem af Frimurerordenen. Jørgen Bidstrup blev den 3. juli 1955 gift i Rødding Frimenighedskirke i Sønderjylland med skuespillerinden Kirsten Søberg.


Har medvirket i følgende 16 film:
Fra den gamle købmandsgaard (1951)Gæst ved gilde
Ingen tid til kærtegn (1957)Ung mand der standses af kontrolløren
Soldaterkammerater (1958)Officer der taler med Fru Schwanenkopf
Soldaterkammerater rykker ud (1959)Løjtnant
Frihedens pris (1960)Lægen
Komtessen (1961)Læge
Gøngehøvdingen (1961)Gønge
Drømmen om det hvide slot (1962)Tankpasser
Vi har det jo dejligt (1963)En hotelportier
To (1964) 
Don Olsen kommer til byen (1964)Politibetjent
En ven i bolignøden (1965)Sekretær der indsamler nej´er
Min søsters børn på bryllupsrejse (1967) 
Mord i Paradis (1988)Politibetjent
En dag i oktober (1991)Biografgænger
Jesus vender tilbage (1992)Cardinal

Har medvirket i følgende 4 TV-serier:
Ka' De lide østers ? (1967) 5 TV-journalist
Fiskerne (1977)Fabiansen
Ludvigsbakke (1978)Julius
Klitgården (1985) 4 Nicolaisen

Har medvirket i følgende 1 revyer:
Folketeatret 1948

Har arbejdet med følgende 2 film:
Soldaterkammerater rykker ud (1959)Regissør
Dronningens vagtmester (1963)Regissør