Biografi
Hans Kurt (Jensen), skuespiller, var søn af overingeniør, cand. polyt. Jens Christian Jensen (1877 - 1956) og hustru Marie Hansen (1882 - 1972). Han blev student i 1928 fra Gl. Hellerup Gymnasium. Allerede i gymnasiet forsøgte han sig som skuespiller og lysten til at blive rigtig skuespiller vågnede for alvor efter et besøg i Det Kongelige Teater, hvor han så Johannes Poulsen i "Købmanden fra Venedig". Han læste 1928 hos Eyvind Johan-Svendsen, men nåede aldrig at bestå en elevprøve før han i 1929 fik sin debut på Folketeatret som Remigius von Sternheim i stykket "Marie Grubbe". Han markerede sig snart med sin drengede charme og sit glade humør bl.a. som Nicolai i "Nøddebo Præstegård". Indtil 1933 var han ansat ved Folketeatret og var derefter i sæsonen 1933-34 ved Dagmarteatret og i sæsonen 1934-35 ved Casino inden han vendte tilbage til Folketeatret i sæsonen 1935/36. I 1935 opsøgte han sangpædagogen Ludwig Jubelsky som hjalp ham med at udvikle sangstemmen. Han havde vigtige roller som prinsen i "Hans Højhed", i "Etienne", som elskeren i "En kvinde, der ved, hvad hun vil" på Dagmarteatret og som Romeo i "Romeo og Julie" på Folketeatret. Det viste sig hurtigt at han havde en glimrende tenorbaryton sangstemme som gjorde ham til teatrets operettehelt. Inden gennembruddet som operettehelt forsøgte han sig i oktober 1937 som operasanger ved en koncert i Odd Fellow Palæet, hvor han gav "Winterstürme" fra "Valkyrien", "Kavatinen fra "Faust" og tårnarien fra "Tosca". Kort efter blev han engageret i Malmø til at spille Leopold i "Sommer i Tyrol" og han vandt i nabolandet adskillige sejre inden han slog igennem som operettehelt herhjemme. Sin store popularitet hos det brede publikum herhjemme vandt han i samspil med først og fremmest Else Marie Hansen i årene 1938-1943 og 1948-1950 på Nørrebros Teater. Gennem en lang årrække var de sammen det ubestridte mest populære operettepar i Danmark, startende med det store gennembrud i "Balaleika" på Nørrebros Teater i oktober 1938. Derefter fulgte succes'er i "Mig og min pige", "Cornevilles klokker", "Bajaderen", "Grevinde Maritza", "Czardasfyrstinden", "Sæson i Salzburg", "Valsedrømme", "Dollarprinsessen", og "Zigeunerbaronen". I komedien "Grevinden af Nørrebro" sang de i 1943 til bydelens hyldest "Nørrebrosangen". Hans Kurt fortsatte i sæsonen 1943/44 på Nørrebros Teater med stor succes i "Greven af Luxembourg" med Tonni Bau som partner og senere "Damen i hermelin", hvor han spillede overfor Asta Hansen. Han sluttede sit engagement på Nørrebros Teater med titelrollen i tyroleroperetten "Fuglekræmmeren". I et par sæsoner 1944-1946 var han på Det Ny Teater, hvor Else Marie og Hans Kurt fejrede deres livs største succes som grev Danilo og Hanna Glawari i "Den glade enke". Deres ry som landets førende operettepar blev befæstet med landsomfattende turneer, talrige radioudsendelser og grammofonindspilninger. I perioden 1948-1950 blev operetteparret genforenet på Nørrebros Teater og spillede her i "Gadeprinsessen" (1948) og "Oklahoma" (1949), som indledte en bølge af amerikanske musicals. Samtidig blev det sidste gang han spillede sammen med Else Marie. Hans Kurt medvirkede i 1951 i musicalen "Kys mig Kate" med Gaby Stenberg som partner. I perioden havde han afstikkere til Odense Teater og Friluftsscenen i Dyrehaven. I årene 1952-1954 fik han engagement på Frederiksberg Teater, hvor han 1953 gik over i karakterfaget i forestillingen "Mord på bestilling" og i 1954 spillede Petruchio i "Trold kan tæmmes". I roller som fx. Calchas i "Den skønne Helene" viste Hans Kurt at han også havde talent som komiker. Gennem årene var Hans Kurt også på gæstespil - ikke kun i Århus og Odense, men også på Hippodromteatret i Malmø, Oscarsteatern i Stockholm og Nationaltheatret i Oslo. Han gæstespillede på Det kgl. Teater 1958-1959 og i 1960, bl.a. i "Den skønne Helene". I sin sidste sæson var han gæst på Odense Teater i "Aftenskygger". Hans Kurt medvirkede også i revyer. I 1946 var han med i Stig Lommers Tivoli Revy og senere i 1950 sang han i Dagmarrevyen i duet med svenske Gaby Steenberg "Vi ser for lidt til hinanden" og året efter i samme revy "Jeg er ikke den sidste sigøjner". I Cirkusrevyen 1958 havde han visen "Det er den bedste lyd, jeg kender" ligesom han sang et stort flot potpourri "Løst og fast om programmet". Først i 1960erne var han med i "Lulus Lysthus" i Gilleleje, hvor han sang "Hvor er du dejlig Akvavit" som blev overført til Cirkusrevyen 1962. Han medvirkede i talrige hørespil i radioen. Hans første spillefilm var "Skal vi vædde en million", men han blev elsket af alle som Nikolaj i "Nøddebo Præstegaard". En film som i mange år blev vist i biograferne ved juletid. Blandt de øvrige film som han medvirkede i kan fremhæves "Alle går rundt og forelsker sig", "Tordenskjold går i Land" og "Man elsker kun en gang". Den sidste film, han medvirkede i, var "Landmandsliv". Hans Kurt var også visesanger med Sigfred Pedersen-viser som speciale og han indsang en række populære grammofonplader bl.a. "Søren Bramfris lærkesang", "En sømand har sin enegang", "Hvor smiler fager den danske kyst", "Den gamle skærslippers forårssang", "Pigen fra Fyn", "Mandalay", "Tørresnoren", "Guld og grønne skove" og "Pengegaloppen". Han fik tildelt Bodil Ipsen-legatet. Hans Kurt blev den 21. oktober 1936 gift i Tårnby kirke med skuespillerinden Else Abildgaard Rasmussen (18-11-1910 - 22-09-1988). Ægteskabet blev opløst i 1959 og den 4. april 1960 blev han gift på Gentofte Rådhus med danserinden Lisbet Nielsen (20-08-1935). Hans Kurt døde i Rågeleje, hvor han i mange år havde sommerhuset "Rågelund".