Hans Schreiber
Født: 26-11-1912 i Århus
Død: 31-5-1969
Gravsted: Heden Kirkegård - Ringe, Fyn

Biografi
Hans Schreiber (Johan Carl August Schreiber), komponist,l kom som søn af kapelmester og musikpædagog Johann August Bernhard Schreiber (1887-1963) og hustru Kirstine Sørensen (1889-1968) tidligt i gang med en grundlæggende uddannelse og optrådte allerede professionelt i en alder af 11 år sammen med sin søster og far. Han spillede her violin, men senere under den tre årige uddannelse på musikkonservatoriet koncentrerede han sig om klaverspillet og blev derefter pianist i forskellige danseorkestre. Han startede omkring 1930 som pianist i Vilfred Kjærs orkester. Derefter virkede han i en periode hos Anker Skjoldborg og sluttede sin karriere som orkesterpianist hos Kai Ewans, som han forlod i 1942 for udelukkende at hellige sig sine evner som komponist og arrangør. I midten af fyrrerne begyndte han et samarbejde med Knud Pheiffer og skabte de følgende år en række populære melodier, der hovedsageligt blev lanceret i Fiffer Revyerne, bl.a. "Der kommer en dag efter denne", "De bedste år", "Kærlighed" og "Vi ser for lidt til hinanden". Han var en af de mest produktive komponister i den lette genre og komponerede radio-, teater- og filmmusik samt revy- og schlagermelodier. Efter 1945 virkede han også som teaterkapelmester på førende svenske operettescener og deltog yderligere i store musicalopsætninger. Desuden var han herhjemme kapelmester ved grammofon, radio og teater. Hans Schreiber komponerede musik til flere danske film, bl.a. "Mani", "Adam og Eva", "Vi som går køkkenvejen", "Karen, Maren og Mette" og "Skarpe skud i Nyhavn". Han sluttede sin karriere som kapelmester ved Odense Teater. Han var først gift med Grete Thora Johansen, men blev efter skilsmisse i 1955 gift den 29. oktober 1955 i Kastelskirken i København med skuespillerinden Grethe Thordahl.


Gravstedsfoto: Copyright Bodil Marie Rasmussen


Har arbejdet med følgende 12 film:
Man elsker kun een gang (1945)Musik
Mani (1947)Dirigent, Musik
Susanne (1950)Musik
Vi arme syndere (1952)Musik
Adam og Eva (1953)Musik
Vi som går køkkenvejen (1953)Musik
Sønnen (1953)Musik
Kongeligt besøg (1954)Musik
Karen, Maren og Mette (1954)Musik
Det er så yndigt at følges ad (1954)Musik
Ild og Jord (1955)Musik
Skovridergaarden (1957)Musik

Har arbejdet med følgende 21 revyer:
Casino-Revyen 10-11-16 (1944)Musik
Tivoli-Revyen (1945)Musik
Casino Revyen (1945)Musik, Kapelmester
Tivoli-Revyen (1946)Musik
Fiffer-Revyen - Striber på Strøget (1947)Musik
Nørrebro revyen (1948)Musik
Fiffer-Revyen - Stadig på Strøget (1948)Musik
Fiffer-Revyen - ABC Teatret på Montmartr (1949)Musik
Fiffer-Revyen (1950)Musik
Lige i Centrum (1951)Musik
Burlesque Revy - Phyllis Dixey (1951)Musik
Fiffer-Revyen - på Strøget (1953)Musik
Helsingør-Revyen (1954)Musik
Bum (1954)Musik
1-2-3 i Revyen på Runddelen (1955)Musik
Landsdels-Revyen (1955)Musik, Kapelmester
Landsdelenes Sommer-revy (1955)Musik, Kapelmester
Natten er vor eg'n (1957)Musik
Fyn revy'n (1957)Musik
Nykøbing F. Revyen (1958)Musik
Dragør Revyen (1971)Musik

Har arbejdet med følgende 2 tegnefilm:
Pinocchio - 1950 (1940)Dirigent
Askepot (1950)Musikalsk ledelse