Hans Hansen II
Født: 30-4-1917 i Frederiksberg
Død: 18-12-2008
Gravsted: Manglende oplysning
Biografi
Hans Hansen, forfatter og komponist, var søn af direktør Hans Hansen (14-01-1882 - 1954) og hustru Edith Johanne Karen Nielsen (26-08-1890 - 1953). Han blev student fra Sankt Jørgens Gymnasium i 1935 og havde efter en forretningsuddannelse flerårige ophold i England og Tyskland. I årene fra 1940 til 1952 drev han selvstændig erhvervsvirksomhed. I 1954 blev han ansat som Palladiums administrative og kunstneriske leder efter den mangeårige produktionschef Godtfred Kolrengen. Han skrev manuskript til filmen "Et Eventyr om tre" (1954) og skrev tillige sange til filmen. Han stod for følgende sceniske arbejder: Korthuset (1952), Kong Midas datter" til Det Kongelige Teater (1953), var medforfatter til operetten "Revolutionsbryllup" til Nørrebros Teater (1952) og stod for oversættelser Saroyan: Mens vi lever på Riddersalen (1952), Bridie: Tobias og Englen på Riddersalen (1953), Carco: Musvitten (1954), Bridie: Anatomen (1954). Han skrev derudover en række tidsskriftartikler og kronikker m. m. Hans Hansen var elev hos professor Erik Abrahamsen, Vagn Holmboe og Lavard Friis-Holm. Han komponerede Koncert for Fløjte, Fagot og strygeorkester (1945, Suite for lille Orkester (1946), Trio for Fløjte, Violin og Klaver (1948), musik til Kong Midas' Datter (1953), til Tobias og Englen (Riddersalen, 1953) og andre småkompositioner. Hans Hansen blev den 1. september 1942 gift med Ingrid Elisabeth Paludan (04-01-)