Børge Møller Grimstrup
Født: 15-2-1906 i Timring v/ Vildbjerg - Ringkøbing
Død: 30-10-1972 (66 år)
Gravsted: Timring Kirkegård, Vildbjerg

Billede af Børge Møller Grimstrup Billede af Børge Møller Grimstrup
Biografi
Børge Møller Grimstrup, skuespiller, var oprindeligt uddannet og arbejdede som mejerist indtil han i en alder af næsten 40 år debuterede som skuespiller. Han blev uddannet på Eyvind Johan-Svendsens elevskole og fik sin teaterdebut på Frederiksberg Teater i 1945. Han optrådte på flere teatre i provinsen og i København bl.a. på Ungdommens Teater og Landsskolescenen, hvor han i 1967 spillede skolelæreren i Max Friis stykke "Andorra". Rollen som mælkekusken der mister sin hest i Don Olsen kommer til byen var som syet til Børge Møller Grimstrup. Børge Møller Grimstrup hører til den række af skuespillere som man husker, bare man nævner en rolle. Den rare købmand i Far til fire i byen, der giver Lille Per et stykke sukker til hunden. Den hjertevarme kusk i Charles tante. Den arrige pensionist i Støv på hjernen, hvis eneste replik er: Stille. Hans største virke var på teater og på TV, hvor han havde roller i "Præsten i Vejlby" og i TV-serierne "Regnvejr og ingen penge" og i "Smuglerne".


Har medvirket i følgende 29 film:
My name is Petersen (1947)Fakultetsmedlem
Hr. Petit (1948)Købmand
For frihed og ret (1949)Kongelig censor der beslaglægger oplaget af "Fædrelandet"
Smedestræde 4 (1950)Doktor
Det er så yndigt at følges ad (1954) 
Ild og Jord (1955)Gæst i forsamlingshuset
Far til fire i byen (1956)Købmand
Flintesønnerne (1956)Gårdmand
Over alle grænser (1958)Tysk betjent der tjekker lygter
Charles tante (1959)Kusk for Charles tante
Tro, håb og Trolddom (1960)Nystuebonden
Reptilicus (1961)Landmand
Komtessen (1961)Hansen, gæst
Soldaterkammerater paa efteraarsmanøvre (1961)Landmand
Støv på hjernen (1961)Hr. Kristoffersen
Landsbylægen (1961)Klein - kommunesekretæren
Der brænder en ild (1962)Bonde
Drømmen om det hvide slot (1962)Tankpasser
Vi voksne (1963)Betjent
Når enden er go' (1964)Aage, mand der danser
Don Olsen kommer til byen (1964)Mælkemand
Flådens friske fyre (1965)En af Peters bekendte
Mor bag rattet (1965)Chauffør
Hold da helt ferie (1965)Campist
Jeg - en marki (1967)Overbetjent
Det er ikke appelsiner - Det er heste (1967)Postbud
Det er så synd for farmand (1968)Tjener
Tre slags kærlighed (1970)Præst
Olsen-bandens store kup (1972)Værkfører

Har medvirket i følgende 2 TV-serier:
Regnvejr og ingen penge (1965) 2 Forsikringsmand
Smuglerne (1970) 1 Bartender