Preben Harris
Født: 30-3-1935 (89 år) i Frederiksberg

Billede af Preben Harris Billede af Preben Harris
Biografi
Preben Harris, sceneinstruktør, skuespiller og teaterchef, er søn af direktør, konsul Poul Joachim Harris (28-03-1907 - 1995) og hustru Else Margrethe Harris (født Therkelsen) (29-07-1903 - 1967). Han blev uddannet som skuespiller på Skuespillerskolen ved Aarhus Teater 1955-1957 og debuterede i 1957 som Benjamin i "Påske". Han spillede her drengen i "Vi venter på Godot", gymnasiasten Benjamin i "Påske" og Cliff i "Ung vrede". Sammen med nogle kammerater stiftede han Aarhus Teaters Forsøgsscene i 1958 med teaterforestillinger af Beckett og Pinter. I 1963 var han også medstifter af teatret Svalegangen, som han stod i spidsen for frem til 1967. I årene 1967-1971 var han chef for Gladsaxe Teater, hvor han bl.a. præsenterede den første europæiske version af musicalen "Hair". Fra 1971-2001 var han direktør for Folketeatret, hvor han som teaterchef skabte tre eksperimenterende intimscener Snoreloftet i 1973, Hippodromen i 1974 og Ung Scene i 1975 samt Priors Dukketeatermuseum. Folketeatret blev landets førende teater, når det gjalt samtidens danske og nordiske dramatik. Preben Harris instruerede et væld af forestillinger, bl.a. Tiggeroperaen, Skatteøen, Gøngehøvdingen, Mor til David S, Nøddebo Præstegård, En sælgers død og Parasitterne. Han skrev sit første teaterstykke i 1982 som hed "Klar Scene" og har de efterfølgende år skrevet eller været medforfatter på en række teaterstykker. Han er formand for kulturcentret Svanekegården på Bornholm, som han tog initiativ til i slutningen af 1980erne. Efter 2001 har hen genoplivet den gamle beskæftigelse som skuespiller bl.a. som gamle Levin i "Indenfor murene", som Venja i "Tur/retur", som Holberg i "Jeppe på bjerget" og titelrollen i "Dr. Dampe". Endvidere har han bl.a. sammen med Malene Schwartz spillet i Rialto Teatrets stykke "Lykke eller er det et liv før døden". Preben Harris har haft sæde i en række råd og udvalg, bl.a. i Danmarks Radions programudvalg, Turneteatrenes Fællesråds forretningsudvalg, Teaterrådet, i Kulturministeriets Lovrevisionsudvalg, i bestyrelsen for Teatermuseet og for Rialto Teatret, i Den Storkøbenhavnske Landsdelsscene og som medlem af Martin Andersen Nexø Fonden. Preben Harris har skrevet erindringsbøgerne "Klar Scene" i 1985 og "Tæppet op" i 2001. Han har modtaget Teaterpokalen i 1969, Århus Rundskuepris, Per Knutzons Mindelegat, Teaterkatten, Frederik Schybergs Mindelegat, Københavnske Teaterkritikeres Pris, Danske Dramatikeres Hæderspris, Årets Reumert, Herman Bangs Rejselegat og Ole Haslunds Kunstnerlegat. I 2016 blev han udnævnt til æresmedlem i Skuespillerforeningen af 1879. Endvidere er han Ridder af første grad af Dannebrog. Han blev den 6. oktober 1961 gift i Risskov Kirke med skuespillerinden Bende Harris, født Peters.

Bøger om Preben Harris:
"Teater til tiden - erindringer om mit liv og mit fag" af Preben Harris


Har medvirket i følgende 20 film:
Far til fire i sneen (1954)Hotelgæst
Ild og Jord (1955)Ung mand
Måske i morgen (1964)Søvnig student
Den dobbelte mand (1976)Gorilla
Blind makker (1976)Direktør
Strømer (1976)Eskebjerg
Lille spejl (1978)Kunde hos Gurli
Langturschauffør (1981)Bagmand
Operation Cobra (1995)Ekspedient
Baby Doom (1998)Madanmelder
Bornholms stemme (1999)Ernst, fisker, Sonjas far
I Kina spiser de hunde (1999)Erling - læge
Anja og Viktor - Kærlighed ved første hik (1999)Købmand
Ørkenens juvel (2001)Gunner - Lille Knuds far
En kort, en lang (2001)Poul, Jørgens far
At kende sandheden (2002)Pastor Bork
Til højre ved den gule hund (2003)Læge i lægehuset
Tid til forandring (2004)Chef på italiensk restaurant
Headhunter (2009)Hjulman
Hævnen (2010)Patient på hospitalet

Har medvirket i følgende 19 TV-serier:
Smuglerne (1970) 2 Vagn - Redaktør
En by i Provinsen (1977-1980) 10 Willumsen
Matador (1978-1982) 16 Borgmester Sejersen
SK 917 er netop landet (1983) 2 3 4 Politiinspektør Søren Jørning
Landsbyen (1991-1996) 32 Erik Knudsen
Kald mig Liva (1992) 1 2 3 Frede Skaarup - Revydirektør
Frihedens skygge (1994) 1 Rudolf Kure
En fri mand (1996)Ib Kock
Charlot og Charlotte (1996)Teaterdirektøren
Taxa (1997-1999) 1 9 56 En kunde
Hjerteflimmer (1998)Helweg
Ved stillebækken (1999-2000) 1 2 4 5 6 7 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 Baron Dale
Edderkoppen (2000)Davidsen
Rejseholdet (2000-2004) 5 Vindfeldt
Langt fra Las Vegas (2001-2003) 12 Arno Clemmensen
Forsvar (2003-2004) 3 Herluf Bechgaard
Krøniken (2004-2007) 2 Rektor
Forbrydelsen (2007) 17 Vagns onkel
Album (2008)Morfar Lund Jensen

Har medvirket i følgende 3 julekalendere:
Juletestamentet (1995,1999)Erik, far
Hjælp, det er jul (2011)Helle's far
Julefeber (2020)Finn

Har lagt stemme til følgende 1 tegnefilm, som er beskrevet i denne database:
Toy Story 3 (2010)

Har arbejdet med følgende 1 film:
Måske i morgen (1964)Drejebog, Manuskript

Priser, legater m.m:
Teaterpokalen (1969)

Bøger om Preben Harris:
Fra scenekanten - 50 år med dansk dramatik af Preben Harris
Min søn gøgler. Sørgeligt af Preben Harris
Tæppet op af Preben Harris