Beskrivelse
Vi er i København, i en af storbyens utallige usle lejekaserner med skumle baggårde, hvor der ikke er levnet megen plads til børnene. Og børn er der nok af. Hele dagen bliver der skældt og smældt ”Det er forbudt”. Der er vrede madammer med vasketøj, som ungerne gang på gang kommer i konflikt med. Ejendommens vicevært ligger de i konstant krig med. En gammel sur stodder. Thomsen (Hjalmar Bendtsen) hedder han. Han ser gerne at alle "de forbandede unger" blive udryddet med rottegift. Under ungernes store jubel flytter han fra ejendommen og kort tid efter holder hans efterfølger sit indtog. Ungerne betragter ham med mistro, for hvorfor skulle han være bedre end Thomsen. Til deres store overraskelse er vicevært Hansen (Henry Nielsen) en ældre solid håndværker fra provinsen Børnenes drillerier preller af på ham. Han er klar over, at ungerne skal have afløb for deres energi og virkelyst. Han inviterer dem ned i sit værksted i kælderen. Her lærer han dem at håndtere sav og høvl. Det varer ikke længe før han har vundet ungernes fortrolighed. De lærer at holde orden i stedet for at ødelægge. Den eneste der stadig skumler, og ikke vil have noget med Hansen at gøre, er børnenes anfører, den 14-årige Kristian (Kjeld Bentzen). Han synes, at der er noget fordækt ved viceværten. Hans indstilling skyldtes nok mest, at han føler sig svigtet af sine tidligere kammerater. Kristian bor sammen med sin søster Ingeborg (Sigrid Horne-Rasmussen), som arbejder på en fabrik. Hun går i giftetanker. Den udkårne er formanden Christoffersen (Jacob Nielsen) fra fabrikken. Hun vil helst sende sin bror på landet så han er af vejen. Kristian har altid drømt om at blive mekaniker, og det er en stor skuffelse for ham, at hans drømme nok ikke kan realiseres. Det er dog en trøst for den ensomme dreng, at avispigen Vera (Tove Maës) altid viser han venlighed. Der udvikler sig et varmt venskab mellem de to. Der er en anden i ejendommen, der ser en vis fare i den nye vicevært, og det er den unge fløs Schultz (Preben Neergaard). Han tjener sine penge ved diverse lyssky forretninger. Når han ikke er optaget af dette, hænger han i porten for at kikke på pigerne og komme med upassende tilbud. Han bruger kælderen til at gemme tyvekoster i, og vil derfor have børnene væk derfra. Han sørger også for at få Hansen væk: En aften bliver der begået et indbrud hos sølvsmeden omkring hjørnet. Der bliver fundet en kasket. Det viser sig at være vicevært Hansens, og da politiet tillige finder nogle tyvekoster i hans gamle Bornholmerur, arresteres han for indbruddet. Hansen nægter enhvert kendskab til tyveriet, men den tror politiet ikke på. Man har jo fundet hans kasket på gerningsstedet, og desuden havde han været væk fra sin lejlighed, på det tidspunkt tyveriet blev begået. Han kunne ikke bevise, hvor han havde opholdt sig. For børnene er det en katastrofe at miste deres gode ven, og da politiet yderligere lukker kælderen, ved de ikke, hvad de skal gøre. De er overbevist om, at Hansen er uskyldig. Kristian triumferer. Han har set, at Hansen havde besøg den pågældende aften, og erklærer nu, at Hansen er en tyv. Børnene bliver så rasende på ham, at de giver ham en omgang klø. Schultz har længe haft et godt øje til Vera, og han inviterer hende i biografen, Kristian advarer hende mod Schultz, som han siger er en skidt fyr, men Vera ler kun af ham. Samtidig sker der noget, der får Kristian til at skifte mening om indbruddet. Selvom det piner ham, at han har taget fejl, indser han at han, for Veras skyld, skal handle hurtigt, så han henvender sig på politistationen og fortæller, at han har fundet et vigtigt spor i sagen, men han bliver afvist med ordene "at politiet har andet at lave end at følge en fantasifuld drengs luner". Børnene tager nu sagen i egen hånd, og efter en drabelig kamp, lykkes det dem at fange hele tyvebanden og spærre dem inde i kælderen, indtil politiet får hentet dem. Hansen bliver sat på fri fod med en undskyldning, og han får selvfølgelig en hjertelig modtagelse ved hjemkomsten til ejendommen. Særlig glad bliver han, da det viser sig, at han kan hjælpe Kristian. Nu var spørgsmålet om børnene, sammen med Hansen kan beholde deres kælder, eller om ejeren af ejendommen tager den fra dem. Pyt siger Hansen så finder vi bare et andet sted at være, det ordner sig når bare vi slås for det.