Biografi
Aksel Conrad Marinus Sofus Stevnsborg var elev hos Hans Egede Budtz, Anton de Verdier og Jacob Jacobsen og han debuterede 6. januar 1923 på Politikens intime Teater som lægen i "Det hvide land", der var iscenesat af hans lærer Anton de Verdier. Efter en årrække ved Odense Teater 1923-24 og Aarhus Teater 1924-30 kom han til København, hvor Per Knutzon var en af de instruktører der først fik øjnene op for den så sympatiske skuespillers specielle evne til at fremstille usympatiske skikkelser. I dette rollefag vandt han een af sine største sejre hos Per Knutzon på Allé-Scenen i Sartres "Døde uden grave" som den homoseksuelle kollaboratør, der i sin perversitet nyder ofrenes lidelser. Han havde engagementer på Sønderbros Teater, Nørrebros Teater og på Det ny Teater, hvorfra man husker ham som dommeren i "Balkonen". En overgang virkede han også som instruktør. I foråret 1935 fik han bevilling til at drage ud med et delingsspil med en gruppe arbejdsløse skuespillere. Efter at teatercensuren forbød ham at spille det stærkt agitatoriske "Racerne" valgte han stykket "I som præker", men det gik ikke helt efter forventning. Udover Knut Beckers "I, som præker" iscenesatte han Hj. Söderbergs "Hans nådes testamente". På film spillede han den tyske konsul (på tysk) i "Støt står den danske sømand". En af hans sidste roller var i Klaus Rifbjergs TV-spil "Laila Løvehjerte". Aksel Stevnsborg blev den 21. august 1925 gift på Aarhus Rådhus med skuespillerinden Ristil Culmsee (15-11-1899 - 08-11-1959). I et senere ægteskab blev han den 15. maj 1927 gift med kostumier Gudrun Stevnsborg.