Poul Gram
Født: 26-2-1918 i Frederiksberg
Død: 10-5-2003
Gravsted: Manglende oplysning
Biografi
Poul Henrik Gram var søn af komponist Peder Jørgensen Gram og hustru Margrethe Ingeborg Christiansen. Han blev uddannet hos Nordisk Film og var på studieophold i Stockholm i 1943. Han blev fotografassistent hos Nordisk Film i 1937 og selvstændig fotograf i 1940. Han var hos Folk og Værn inden han blev knyttet til FN i New York som filmfotograf i 1947 og har optaget film i Mexico, Korea, Paris, Grækenland og Tyrkiet. Han vendte tilbage til Danmark i juni 1953 og arbejdede free lance 1953-56. I 1957 var han hos Teknisk Film Co. og lavede optagelser i Grækenland og Marokko for USO (amerikansk Folk og Værn). Fra 1958 var han knyttet til Gutenberhus Reklamefilm. Han blev udnævnt til æresmedlem af Dansk Filmfotograf Forbund i 1993.