Carlo Bentsen
Født: 18-10-1893 i Frederiksberg
Død: 5-4-1940 (46 år)
Gravsted: Hellerup Kirkegård - Kbh

Biografi
Carlo Georg Bentsen, filmfotograf, der var søn af tømrer Carl Bentsen, blev uddannet som filmoperatør med eksamen fra Teknologisk Institut. Han fik derefter ansættelse som filmfotograf hos A/S Dansk Biograf Comp. 1915-18 og kom til Palladium fra firmaets start i 1918. Det var direktør Svend Nielsen, der opdagede den unge mand, der netop var begyndt som hjælpefotograf under Johan Ankerstjerne i det gamle atelier på Taffelbays Allé i Hellerup, hvor Benjamin Christensen dengang arbejdede. Sammen med Lau Lauritzen optog han alle Fy- og Bi-filmene. Carlo Bentsen var en hel mester i at fotografere den danske natur, bl.a. i "Elverhøj". Et af hans fineste arbejder var A.W. Sandbergs film om København og Tuborg-filmen, der blev præmieret på Verdensudstillingen i Paris. Netop i samarbejdet med Sandberg skabte Carlo Bentsen nogle af sine bedste ting i tonefilmperioden. Hans sidste arbejde var Johan Jacobsens Fy- og Bi-film, som ved hans død endnu ikke havde haft premiere. Carlo Bentsen blev den 24. december 1916 gift med Jensigne Hemmingsen.


Har arbejdet med følgende 24 film:
Han, hun og Hamlet (1932)Fotograf
5 Raske piger (1933)Fotograf
Med fuld musik (1933)Fotograf
Københavnere (1933)Fotograf
Barken Margrethe af Danmark (1934)Fotograf
7-9-13 (1934)Fotograf
Ud i den kolde sne (1934)Fotograf
København, Kalundborg og ? (1934)Fotograf
Provinsen kalder (1935)Fotograf
Bag Københavns kulisser (1935)Fotograf
Week-end (1935)Fotograf
Panserbasse (1936)Fotograf
Giftes-nej tak (1936)Fotograf
Millionærdrengen (1936)Fotograf
Snushanerne (1936)Fotograf
Flaadens blaa matroser (1937)Fotograf
Det begyndte ombord (1937)Fotograf
Plat eller krone (1937)Fotograf
Inkognito (1937)Fotograf
Under byens tage (1938)Fotograf
Balletten danser (1938)Fotograf
Elverhøj (1939)Fotograf
En lille tilfældighed (1939)Fotograf
I de gode gamle dage (1940)Fotograf