Svend Nielsen
Født: 2-8-1891 i Ordrup
Død: 2-7-1958 (66 år)
Gravsted: Garnisons Kirkegård - Kbh

Billede af Svend Nielsen
Biografi
Svend Jens Frederik Nielsen var søn af filmudlejeren og direktøren for Cirkusbygningen (World Cinema) Niels Hansen Nielsen og hustru Marie Christine Petersen. Han blev uddannet som maskinmester i DFDS og sejlede som maskinmester i ØK og DFDS til 1916. I 1917 var han operatør i Stockholm og året efter inspektør i Palladium. Fra 1920 var han direktør for A/S Palladium og åbnede i 1938 Palladium-biografen med 1347 pladser og eneste teater i Norden med kinoorgel. Palladiums atelierer blev i 1944 bombet men genopbygget året efter. I årene 1920-33 stod han sammen med Lau Lauritzen sen. for produktionen af bl.a. 36 Fy- og Bi-film. Svend Nielsen samarbejdede med bl.a. følgende instruktører: A. W. Sandberg, Jon Iversen, Alice O'Fredericks, Lau Lauritzen jun., Svend Methling og Peer Guldbrandsen. Han medvirkede selv i stumfilmen "Kan kærlighed kureres" (1922). I revyen "Sommer i By" i 1922 på Nørrebros Teater sang han sammen med Carl Schenstrøm visen "Otte dage på landet". Svend Nielsen var gift med skuespillerinden Lili Lani og ægteskabet blev opløst i 1926. Svend Nielsen blev siden den 12. april 1933 gift i Gurre Kirke med skuespillerinden Solveig Oderwald-Lander. I november 1945 blev han på Skælskør Rådhus viet til sekretær hos fhv. socialminister Hedtoft frk. Betty Overgaard.


Har medvirket i følgende 2 revyer:
Nørrebros Teater 1917 1923

Har medvirket i følgende 1 stumfilm:
Kan Kærlighed kureres (1922) 

Har arbejdet med følgende 16 film:
5 Raske piger (1933)Producent
Med fuld musik (1933)Producent
Københavnere (1933)Producent
Barken Margrethe af Danmark (1934)Producent
Ud i den kolde sne (1934)Producent
Palos brudefærd (1934)Producent
Den gamle præst (1939)Producent
Elverhøj (1939)Producent
Det store ansvar (1944)Producent
Det gælder os alle (1949)Producent
I gabestokken (1950)Producent
Hold fingrene fra mor (1951)Producent
Avismanden (1952)Producent
Hejrenæs (1953)Producent
Gengæld (1955)Producent
Tante Tut fra Paris (1956)Producent