5 Raske piger
Komedie. 21/8-1933
105 min. Sort/hvid. VHS

Beskrivelse
De fem forældreløse søstre Annie (Karina Bell), Karin (Marguerita Viby), Grace (Tove Wallenstrøm), Irene (Nanna Stenersen) og Maud (Vesla Stenersen) har lovet deres mor at de ville opsøge den eneste af deres slægtninge som viste hende en smule forståelse da hun som ung giftede sig med en musiker, og rejste til udlandet. Nu er søstrene tilbage i Danmark. De har arvet deres fars musikalske anlæg, så de har ikke vanskeligheder ved at klare sig. Efter et års tid beslutter de at opfylde det løfte de har givet deres moder. De skriver et brev til deres onkel Godsejer Steen (Frederik Jensen), og gør ham opmærksom på at de befinder sig i hovedstaden, og hvis han har lyst til at hilse på dem, vil han nok lade hører fra sig. Godsejeren fører et meget ensomt tilværelse på sit store smukke gods. Han er ikke den der holder på værdighederne han føler sig bedst tilpas i et sæt gammelt slidt tøj. Hans søster Agathe (Jonna Neiiendam) er en stramtandet ældre dame som altid bebrejder ham hans opførsel, hvad der giver mange skærmydsler. Hans nevø Jørgen Steen (Erling Schroeder) er på visit hos onklen, den unge mand bor sammen med nogle kammerater i en nærliggende hytte. Godsejeren sætter stor pris på nevøen, og beder ham opsøge de unge piger, og inviterer dem ud på godset. Godsejeren vil gerne gøre noget for sine niecer på baggrund af den tort deres moder var udsat for. Jørgen møder op på pigernes bopæl lige tidsnok til at overvære en påtrængende herres ekspedition ned af trappen, det overbeviser ham om at han står overfor piger med ben i næsen. Han er meget overrasket over at de er fem, men ret hurtigt er der en god kontakt mellem dem, Jørgen føler sig meget tiltrukket af den blonde Annie. Venskabet fejres med en cocktail af en højest mærkværdig sammensætning. Pigerne begiver sig på cykel til godset, da de nærmer sig hovedbygningen braser de lige på godsejeren der står og snakker med den gamle røgter Jeppe (Carl Fischer). Pigerne der aldrig har set deres onkel tror at han er godsets havemand, og han giver sig ikke til kende overfor dem. Da de fritter ham ud om hvordan godsejeren er, fortæller han dem at han er en løjerlig snegl. Godsejeren får ideen til at fører spøgen videre, han aftaler med altid korrekte Butler Hr. Schwartz (Albrecht Schmidt) om at han skal spille godsejer i hans sted, så har han en mulighed for at lærer sine niecer at kende på en anden måde. Hr. Schwartz har en aftale med godsejerens søster fru. Agathe om at gøre livet så surt og ubehageligt som muligt for pigerne, så de kommer til at føle ubehag ved deres ’Onkel’. Fru Agathe er bange for at godsejeren vil foretrække niecerne fremfor hendes børn. Søstrene finder landlivet vidunderligt, bare ikke onklen var så vranten og sur. De havde ellers ved deres ankomst fået pragtfulde gaver, smukke kjoler og kostbar parfumer, så de kan ikke forstå onklens opførsel. De havde også hurtigt forduftet hvis ikke de havde fundet en god og forstående ven i havemanden, og truffet Jørgen Steen og hans venner. Det trækker op til forlovelse mellem Annie og Jørgen, men også Karin,Maud og Irene finder deres tilbedere. ’Pjevs’ (Arthur Jensen) en af Jørgens venner forsøger sig hos Grace, men han har ikke held med sig. Der skal være fest i studenterhytten, og søstrene vil kun med hvis havemanden bliver inviteret. Samme dag sker der noget uheldigt Annie bliver beskyldt for at have taget en hundredekroneseddel i godsejerens pengekasse. I virkeligheden er det chafføren Franz (?) der er den skyldige. Her spiller Hr. Schwartz en væsentlig rolle som anklager, han tror han kan indfri sin aftale i komplottet med godsejerens søster. Godsejer Steen er frygtelig ked af det han var ellers kommet til at synes vældigt godt om pigerne, men beviserne mod dem er ret alvorlige, selvom Jørgen på det inderligste prøver at overbevise onklen om, at noget sådant kunne pigerne ikke finde på. Under festen sker der en masse forskellige ting, flere beskyldninger om tyveri, bl.a. tyveri af godsejerens ur. Pigerne bliver meget kede af det så de cykler tilbage til godset, her møder de Hr. Schwartz, og han støber den sidste kugle. De beslutter sig for omgående til at forlade godset. I Hovedstaden får de et arrangement, men Jørgen dukker op og hjemføre dem til godset, og her bliver de konfrontere med den rigtige onkel, og så kan der holdes bunkebryllup i den nærliggende landsbykirke for 5 lykkelige par.
 


Medvirkende:
Karina BellAnni
Marguerite VibyKarin
Tove WallenstrømGrace
Nanna StenersenIrene
Vesla StenersenMaud
Frederik JensenSteen - godsejer
Erling SchroederJørgen, Steens nevø
Jonna NeiiendamAgathe - Steens søster
Albrecht SchmidtSchwartz - hushovmester
Angelo BruunSigurd, Jørgens ven
Eigil ReimersKnud, Jørgens ven
Helmuth LarsenRichard, Jørgens ven
Per GundmannWilly, Jørgens ven
Arthur Jensen'Pjevs'
Poul ReichhardtMand der bærer køje
Carl FischerJeppe
Holger-MadsenRegissør
Bjarne ForchhammerFrantz, butler
Bjørn SpiroEn påtrængende herre
Erik TuxenOrkesterleder
Kai EwansMusiker
Leo MathisenMusiker
Stig LommerMusiker (bassist)

Kredits:
InstruktionAnders Wilhelm Sandberg
ManuskriptPaul Sarauw
ManuskriptSvend Rindom
MusikKai Normann Andersen
KopiJohan Ankerstjerne A/S
TonemesterPoul Bang
TonemesterLau Lauritzen jun.
SangteksterMogens Dam
FotografCarlo Bentsen
ProduktionsselskabA/S Palladium
UdlejningA/S Palladium
ProducentSvend Nielsen
DirigentErik Tuxen

Lokationer:
Flynderupgård

Filmen har sidst været vist på TV:
23/1-2008 på DK4   klik for at se flere
12/8-2007 på DK4
4/4-2007 på DK4
1/12-2006 på DK4
31/7-2006 på DK4
11/5-2006 på DK4
19/2-2006 på DK4
11/1-2006 på DK4
26/9-2005 på DK4
30/7-2005 på DK4
17/6-2005 på DK4