Harald Madsen | |
Carl Schenstrøm | |
Christian Arhoff | |
Elith Foss | |
Helga Frier | |
Harald Holst | |
Gunnar Lemvigh | |
Johannes Meyer | |
Peter Nielsen | |
Aage Redal | |
Poul Reichhardt | |
Eigil Reimers | |
Christian Schrøder | |
Lise Thomsen | |
Clara Østø | |
Francesco Recchia | |
Ole Skaarup | |
Kai Holm | |
Carl Fischer | |
Ejner Bjørkmann |
Instruktion | Johan Jacobsen |
Manuskript | Kelvin Lindemann |
Musik | Kai Møller |
Dekorationer | Carlo Jacobsen |
Kopi | Johan Ankerstjerne A/S |
Tonemester | Erik Rasmussen |
Drejebog | Johan Jacobsen |
Fotograf | Carlo Bentsen |
Fotograf | Einer Olsen |
Produktionsselskab | A/S Palladium |
Udlejning | A/S Palladium |
Producent | Tage Nielsen |
Dyrehaven |
I sin erindringsbog "Fyrtaarnet fortæller" skriver Carl Schenstrøm, at optagelserne begyndte 2.januar 1940 i Dyrehaven. Det havde lige sat ind med stærk frost, så det var en drøj omgang at sidde iført en tricot på en hest, medens termometeret viste over 15 graders frost. Men det skulle blive værre, skriver Schenstrøm, for Fy og Bi skulle filme med 2 løver og vel og mærke i samme billede. Et blad havde skrevet, at løverne var gamle og tandløse. Det var de nu ikke. De var et par kraftige unge løver, og hver gang Schenstrøm skreg "vil du gå", fik han et løvebrøl lige op i ansigtet, så dens hede ånde kunne mærkes. Optagelserne med løverne tog tre uger, og selvom der stod mænd med ladte revolvere og en anden med en jerngaffel, så vil Fyrtårnet ikke gøre det om. (Kilde: "Billed Bladet" nummer 3 fra 1940). "Stumfilmkomikerparret Fy & Bi, der var internationalt berømt, optræder her i deres sidste spillefilm, hvor de allierer sig med 1940'ernes klart bedste danske komedie-instruktør Johan Jacobsen. Det er en slags parodi på Hollywoods eventyrfilm, og Poul Reichhardt optræder som en passabel udgave af Errol Flynn. Men humoren er frygtelig anstrengt, dekorationerne pauvre, og Fy & Bi får ikke sat sig igennem som andet end lettere blege, udslidte pauseklovne. Deres figurers barnlige "elskelighed", som blev så højt værdsat af samtiden, virker i dag uden synderlig komisk appeal - modsat Gøg & Gokke, der nok var elskelige, men kendte alt til aggressivitet og forstod at udnytte den komisk." (Kilde: Morten Piils guide) |