Millionærdrengen
Komedie. 3/4-1936
101 min. Sort/hvid. DVDVHS

Beskrivelse
Magasin Rowly er en af Londons største forretninger, op af magasinets trapper og elevatorer myldrer dag efter dag tusindvis af kunder. Guldstrømmen glider ustandselig gennem alle forretningens kontorer og lokaler for tilsidst at ende i Rowlyernes bank, hvor millioner hober sig op i form af kontanter, aktier og obligationer. Men familien Rowly er blevet fattig på medlemmer, der er kun en Rowly tilbage den tolvårige John (Finn Manu). Til trods for sin rigdom har han ingen rådighed over sin egen person. Han har at lystre Tante Fanny (Karen Caspersen), og i afgørende spørgsmål Formynderen Sigurd Langberg) og den strenge og værdige Direktør for magasinet Hr. Mickins (?). John er nærmest fange i sit eget hjem, han får aldrig lov som andre drenge på hans alder til at tumle sig , ej heller lov til at prøve kræfter med livet. Hans eneste rigtige venner er Chafføren (?) og den gamle tjener James (?). Tante Fanny har ikke begreb skabt om at opdrage en dreng, og hendes evige bebrejdelser over bagateller kan gøre John rasende, så han giver sin vrede luft med alle de bramfri udtryk han har lært af chafføren. Det har været Johns højeste ønske at komme på kostskole, men hverken tanten eller formynderen mener at det er tilrådeligt. Al undervisning foregår hjemme i Rowlypaladset, tanten har engageret en professor til at lære ham den fornødne lærdom. For at foregå John med et godt eksempel har Tante Fanny engageret en dreng, Emilius (Ole Bruun), til at holde ham ved selskab. John kan ikke fordrage ’Den artige dreng’, der tilmed får betaling for at holde Tanten orienteret om hvad John foretager sig, og da han en dag kalder ham for en pengeautomat, bliver John så rasende at han giver ham en omgang klø. Denne episode får John til at gøre oprør mod Tanten, Læren og hele sin tilværelse. John får stuearrest mens man venter på formynderen, da han ser ud af vinduet får han øje på en negerdreng der sælger aviser. Nu får John en ide han kalder på drengen og overtaler ham til at bytte med ham, først da John tilbyder drengen en klækkelig sum penge går han med til arrangementet. På kort tid har de to drenge bytte tøj, og så forsvinder John ud i friheden. Han er langt væk, da Tanten og Formynderen opdager at fuglen er fløjet. John er fast beslutte på aldrig mere at vende tilbage til sine plageånder. Det er første gang i sit liv han er ude på egen hånd, og han nyder sin frihed. Han sælger nogle aviser og sætter sig på en stentrappe. Her finder en sømand ham og han tager ham med hen i en sangerindeknejpe, hvor John skal holde øje med, at sømanden ikke drikker hele hyren op. Forundret betragter John det fremmedartede sceneri der udfolder sig i knejpen. Overvældet af træthed falder han i søvn, men pludselig vågner ham og råber det aftalte signal ’Praj’ sømanden kommer på benene og sammen slingre de hen til et logihus. Uden tanke for sin lille trofaste følgesvend tumler ham ind i huset. John vandre videre og på en bænk i parken fatter en vagabond medlidenhed med ham og giver ham husly i en gammel bil. Næste dag bringer aviserne på forsiden ’Millionærdreng bortført’ og det var nær gået galt da han ville pantsætte sit ur, men han får hjælp af den snurrige major Plummer (Peter Malberg). Plummer lever i yderst fattige kår sammen med sin datter Dolly (Tove Arni) der er hattesyreske. De bor øverst oppe og har husholdning sammen med modetegneren Ralph (Ebbe Rode) og hans søster Bess (Karen Lykkehus). John får lov til at være hos familien ved at fungerer som bydreng. Der opstår et fortroligt venskab mellem Plummer og John. Han bliver sat ind i Plummers opfindelse en mystisk maskine han en dag regner med vil indbringe ham en formue, men desværre kom kreditorene på tværs. Det går op for John at alle arbejder for Rowly, og de hader dette magasin, så John er ængstelig for at de skal opdage hvem han er. Ralph og Dolly elsker hinanden men det er håbløst at tænke på ægteskab så længe indtægterne er så små. Dolly bliver afskediget fordi John kaldte direktricen i Magasinet for en ’Edderfugl’ da han leverede hatte til dem. John indser at han må ofre sig for at hjælpe sine venner. Der er udlovet en stor dusør til den der finder ham, John er klar over at disse penge kan redde hans venner. Så efter nogle forviklinger ender alt godt, og John kan vende hjem beriget med erfaringer fra livets hårde skole.
 


Medvirkende:
Karen Sandberg CaspersenFanny - tante
Sigurd LangbergFormynder
Peter MalbergPlummer - major
Tove ArniDolly - hans datter
Ebbe RodeRalph, modetegner
Karen LykkehusBess - hans søster
Finn MannuJohn Rowly
Eigil ReimersChauffør
William BewerKromand
Mathilde NielsenKrokone
Charles WilkenProfessor
Petrine SonnePantelåner
Poul MüllerMand John overnatter hos
Aage HertelAnsat hos tante Fanny
Ellen RovsingAnsat hos tante Fanny
Astrid NeumannDansende syngepige
Poul ReichhardtReklamefigur
Henry NielsenFuld sømand
Asbjørn AndersenKrogæst
Valsø HolmKrogæst
Morten KielAvisdrengen
Ole BruunDen artige dreng

Kredits:
InstruktionAnders Wilhelm Sandberg
ManuskriptKjeld Abell
MusikKai Normann Andersen
DekorationerCarlo Jacobsen
KopiJohan Ankerstjerne A/S
TonemesterErik Rasmussen
FotografCarlo Bentsen
ProduktionsselskabA/S Palladium
InstrumentationPeter Deutsch
Instruktion assistentWilliam Borberg
UdlejningA/S Palladium
DirigentErik Tuxen
Efter roman afWalter Christmas

Lokationer:
Magasin du Nord, København