BiografiElga Maria Bassø, skuespillerinde, der var datter af turnédirektøren og revymanden
Ove Bassøe (14-12-1872 - 07-06-1937) og hustru skuespillerinden
Maria Bassøe, debuterede i sin pure ungdom hos sin far som Agnete i "Elverhøj" og spillede i en årrække dels hos ham og dels hos
Harald Stabehl. I 1920 blev hun hentet til Fønix-Teatret og derfra gik vejen i 1921 til Nørrebros Teater, hvor hun gennem mange sæsoner indtog en fremskudt plads i udførelsen af alskens humørfyldte og slagfærdige roller. Fra 1928-30 turnerede hun med
Otto Jacobsens selskab og fulgte med ham til Dagmarteatret og siden fra 1934-1940 atter engageret hans turnéselskab. Sidst i 1940erne var hun på Nygade Teatret. Hun spillede et stort og forskelligartet repertoire. Blandt de mange roller bl.a. Generalinden i "Peter den store", Donna Lucia i "Charley's tante", Kulsoen i "Gøngehøvdingen" og fru Krans i "Eventyr på fodrejsen". Desuden spillede hun revy på Apollo Teatret og i en lang række byer, bl.a. i Nykøbing Falster og Rottefælden i Svendborg, hvor hun i 1937 sammen med
Helge Dahl havde succes med visen "Soliman og Solimanne kan gå hjem og lægge sig". Elga Bassøe blev den 15. december 1922 gift i Sankt Andreas Kirke med skuespilleren
Karl Jørgensen. Senere blev hun i 1940 gift med skuespilleren
Helge Dahl (06-11-1901 - 07-08-1981), men parret blev skilt i 1945, hvorefter hun den 11. september 1950 giftede sig på Frederiksberg Rådhus med fotografmester Einar Wrønding Wrønrud (f. 30-05-1900)